Får to ægtefæller begge stillet fri telefon til rådighed af deres respektive arbejdsgivere, kan der opnås ægtefællerabat, således at beskatningen af fri telefon reduceres med 25 % for begge ægtefæller. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, og at ægtefællerne tilsammen inden ægtefællerabatten beskattes af fri telefon med minimum 4.400 kr. årligt (2025). Ægtefællerabatten ydes ved skatteberegningen og fremgår af årsopgørelsen.
Den skattemæssige forståelse af begrebet fri telefon er relativt bred. Skatterådet har således i et bindende svar slået fast, at et simkort (fx udleveret sammen med en iPad/tablet) skal beskattes efter reglerne om fri telefon, idet simkortet potentielt kan bruges til privat telefoni i medarbejderens egne mobiltelefoner. På tilsvarende vis er selve telefonapparatet også omfattet af beskatningen. En medarbejder, der selv betaler for sit private mobilabonnement (et privat sim-kort), men som anvender en arbejdsgiverbetalt telefon hertil (fx, en telefon, der skal indeholde to sim-kort), skal således beskattes af fri telefon.
Sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed sammen med fri telefon, udløser ikke særskilt beskatning. I praksis anses opladere, almindelige covers, skærmbeskyttelse, høretelefoner og andet tilsvarende udstyr, der er en mindre tillægsydelse, og som ofte leveres sammen med selve telefonen, for at være sædvanligt tilbehør til en telefon.
Skatterådet har i et bindende svar fra 2024 slået fast, at et smartwatch ikke skulle anses for at være tilbehør til en telefon. Istedet skulle et smartwatch anses for at være en telefon i forhold til reglerne om beskatning af fri telefon. Se mere under afsnittet Smartwatch.
Der er grænser for, hvor mange telefoner en medarbejder kan få stillet til rådighed til egen privat benyttelse. En arbejdsgiver kan dog i visse tilfælde stille flere telefoner til rådighed for en medarbejder, uden at den skattepligtige værdi overstiger 3.300 kr. om året. Det kræver dog, at der er et konkret arbejdsmæssigt behov for, at medarbejderen har mere end én telefon til rådighed.
Medarbejderens private rådighed over telefon omfatter dog, at andre personer i husstanden også har mulighed for at anvende telefonen. Hvis arbejdsgiveren derimod direkte stiller fri telefon til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn, vennekreds mv., bliver medarbejderen skattepligtig heraf, hvorved den skattepligtige værdi i alt overstiger 3.300 kr. Er der således ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille telefon nummer to m.fl. til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende telefon i en tilsvarende periode og herudover af den faktiske abonnementsudgift samt udgifterne til forbrug.
Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn og de tilfælde, hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel heraf. Der er tale om en rådighedsbeskatning, hvor den faktiske benyttelse ikke er afgørende. IP-telefoni (via egen selvstændig internetlinje) i hjemmet er altid skattepligtig.
Er IP-telefonien derimod en sædvanlig og integreret del af et internetabonnement, og kan IP-telefonien anses som en mindre tillægsydelse af meget begrænset værdi, medfører adgangen til IP-telefoni ikke i sig selv beskatning.
I praksis anses opladere, almindelige covers, skærmbeskyttelse, høretelefoner og andet tilsvarende udstyr, der er en mindre tillægsydelse, og som ofte leveres sammen med selve telefonen, for at være sædvanligt tilbehør til en telefon.
Den private rådighed kan afkræftes for medarbejdere, der på grund af et arbejdsmæssigt behov skal tage telefonen med hjem. Er mobiltelefonen ikke til rådighed for privat brug (en såkaldt ”arbejdsmobiltelefon”), skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Det er et krav for skattefriheden:
Enkeltstående private opkald af bagatelagtig karakter udløser dog ikke beskatning. Private sms’er udløser endvidere ikke beskatning.
Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren kun foretage en overordnet kontrol af, at medarbejderen overholder den indgåede tro og love-erklæring. Konstaterer arbejdsgiveren væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" uden arbejdsmæssig grund, eller at medarbejderen anvender indholdstakserede sms’er (eksempelvis donationer) eller i øvrigt afholder private udgifter via telefonen, skal arbejdsgiveren foretage en nærmere kontrol af, om mobiltelefonen er anvendt privat.
Skatterådet fandt i en konkret sag, at medarbejderne ville blive anset for at have fri telefon, uanset om medarbejderne selv betalte for private telefonudgifter udover de minutter arbejdsgiveren stillede til rådighed pr. måned. Skatterådet fandt, at medarbejderne var skattepligtige af fri telefon, da telefonen ville være til rådighed for privat brug.
Til gengæld fandt Skatterådet i en anden sag, at download af apps til privat brug ikke i sig selv ville medføre, at arbejdstelefonen ændrede karakter til en fri telefon.
Skattestyrelsen har i et bindende svar fastslået, at en Microsoft Office-pakke, der tilbydes som tillægsydelse til en arbejdsmobiltelefon, ikke anses som sædvanligt tilbehør. Benyttes Office-pakken udelukkende erhvervsmæssigt, er den ikke skattepligtig. Privat benyttelse af en Office-pakke, der er installeret på en arbejdsmobiltelefon, er dog skattepligtig.
Værdien af Office-pakken kan dog falde under bagatelgrænsen for private goder på 1.400 kr. (2025) eller under bagatelgrænsen på 7.300 kr. (2025), hvis den i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.
Der er ikke moms på telefontilskud fra virksomheden til medarbejderen, når telefonen ejes af medarbejderen, og virksomheden blot betaler en del af den løbende drift ud fra en forudsætning om erhvervsmæssig (momspligtig) anvendelse.
Momsmæssigt er der hermed tale om en form for udlæg, som medarbejderen betaler på vegne af virksomheden, når de taler erhvervsmæssigt i telefonen. Virksomheden kan ikke uddrage et momsbeløb af tilskuddet og fradrage dette, da regningen ikke er stilet til virksomheden.
Fradragsretten afhænger af den faktiske anvendelse af telefonen til henholdsvis momspligtig og privat brug.
Fradragets størrelse fastlægges på baggrund af et skøn over den momspligtige anvendelse. Anvendes mobiltelefonen således udelukkende til momspligtige formål, har virksomheden ret til fuldt momsfradrag.
I så fald bør medarbejderen underskrive en tro og love-erklæring, ligesom virksomheden bør foretage løbende stikprøvekontrol. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt.
Hvis medarbejderen beskattes af fri telefon, vil virksomheden alene have ret til et skønsmæssigt momsfradrag, da telefonen også anvendes privat.