En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen, selvom den er installeret på medarbejderens bopæl for at sikre arbejdsgiverens aktiver, fx computere og andet udstyr.
Beskatningen omfatter både installationsomkostningerne samt det løbende abonnement. Afhængigt af prisen for tyverialarmen kan værdien heraf evt. falde under den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.300 kr. (2024).
En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen, selvom den er installeret på medarbejderens bopæl for at sikre arbejdsgiverens aktiver.
I ganske særlige situationer kan der dog være skattefrihed. Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at der var den nødvendige sammenhæng mellem medarbejderens arbejde og installeringen af en overfaldsalarm i hjemmet. Derved blev overfaldsalarmen omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.
Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at politiet havde givet konkrete advarsler om risiko for overfald. Hvis værdien af alarmen oversteg bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024), var medarbejderen dog skattepligtig af hele værdien af overfaldsalarmen.
Skatterådet har endvidere taget stilling til, hvorvidt en alarm, der var integreret i et mobilt bredbånd, var omfattet af multimedieskatten. Skatterådet fandt, at det ikke er sædvanligt, at alarmer indgår som en integreret del af mobile bredbåndsabonnementer mv., og der skulle derfor ske særskilt beskatning af værdien af den alarm, der blev stillet til rådighed.
Der vil som udgangspunkt ikke være fradrag for moms afholdt i forbindelse med tyverialarmer, som virksomheden betaler. Hvis det konkret kan påvises, at virksomheden vil afholde udgifterne for at beskytte dennes værdier på medarbejderens bopæl, kan et skønsmæssigt fradrag ikke udelukkes.
Opdateret december 2023