Uddannelses- og kursus­udgifter

Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbejders udgifter til grund-, efter- og videreuddannelse, er dette skattefrit for medarbejderen.

Skattefriheden gælder først og fremmest virksomhedens medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd mv. Herudover omfattes også afskedigede medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulent­assistance til jobsøgning mv., når aftale herom indgås ved ophøret af ansættelsesforholdet.

Skattefriheden forudsætter, at uddannelsen eller kurset mv. har et erhvervsmæssigt sigte for medarbejderen, og at kurset dermed ikke udelukkende har et rent privat formål for medarbejderen. Det er dog ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for medarbejderens nuværende arbejdsfunktion hos arbejdsgiveren.

Der er som udgangspunkt også skattefrihed for uddannelser, der udbydes i privat regi eller tages i udlandet. Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden:

• Ungdomsuddannelser, fx lærlinge- og elevuddannelser
• Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen
• Længerevarende videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, herunder også udenlandske højere uddannelsesinstitutioner mv.
• Alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser og ph.d.- uddannelser
• Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi
• Seminarer, som udbydes på udenlandske universiteter.

Begrebet uddannelses- og kursusudgifter kan ændre sig over tid, hvilket en afgørelse fra Skatterådet viser. En professionel sportsklub ønskede at styrke sine ansattes (professionelle idrætsudøvere) mentale tilgang til deres idrætsgren gennem løbende coaching.

Skatterådet fandt i det konkrete tilfælde, at coachingen udgjorde en form for rådgivning eller konsulentbistand, der forbedrede idrætsudøvernes mentale tilgang, og coachingen blev derfor anset for kompetencegivende med erhvervsmæssig relevans for idrætsudøverne, hvorfor idrætsudøverne ikke skulle beskattes.

Følgende ydelser er skattefrie i forbindelse med arbejdsgiverbetalt uddannelse:

• Skole- og deltagerbetaling
• Udgifter til dækning af bøger mv.
• Godtgørelse til dækning af kost, småfornødenheder og logi efter de normale regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse (alternativt kan arbejdsgiveren dække medarbejderens udgifter efter regning)
• Befordringsgodtgørelse for de faktisk kørte kilometer ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel – bemærk, at der i denne sammenhæng er forskel på, om der er tale om en efteruddannelse eller en videreuddannelse
• Udgifter til kørekort i særlige situationer, hvor arbejdsgiveren ifølge lov eller bekendtgørelse er forpligtet til at afholde udgiften til kørekort for sine medarbejdere, fx mekanikeruddannelsen
• Computer, som bliver stillet til rådighed i forbindelse med undervisning/kurser.

Befordringsgodtgørelse ved kørsel til uddannelsesstedet 

Arbejdsgiveren har i visse tilfælde mulighed for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse for medarbejderens kørsel mellem bopælen og uddannelsesstedet og/eller mellem det faste arbejdssted og uddannelsesstedet.

Reglerne skelner her mellem, hvorvidt der er tale om en efteruddannelse eller en grund-/videreuddannelse.

En efteruddannelse er kendetegnet ved, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for, at medarbejderen kan bestride den på­gældendes aktuelle arbejde.

En grund- eller videreuddannelse er derimod kendetegnet ved, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Kørsel til en efteruddannelse – med høj eller lav sats 

Medarbejdere, der modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med ”den høje sats”. Det sker efter de almindelige regler for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, når de kører i egen bil mellem bo­pælen og uddannelsesstedet, hvis de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt, og medarbejderen ikke allerede har kørt 20.000 km erhvervsmæssig kørsel. Ellers anvendes ”den lave sats”.

For 2024 udgør satsen for befordringsgodt­gørelsen for de første 20.000 km 3,79 kr. og 2,23 kr. pr. km over 20.000 km.

Medarbejdere, der modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet, kan også anvende reglerne om skattefri dækning af uddannelsesudgifter. Har en medarbejder på efteruddannelse valgt at benytte reglerne i LL § 31, stk. 5, er det dét regelsæt, vedkommende skal bruge under hele den pågældende uddannelse – og det er derfor ikke muligt at skifte mellem reglerne.

Kørsel til en grund- eller videregående- uddannelse – kun med lav sats 

Medarbejdere, der modtager undervisning på en grund- eller videreuddannelse, kan få skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel frem og tilbage mellem bopælen og uddannelsesstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet – dog kun med ”den lave sats”, også selvom medarbejderens erhvervsmæssige kørsel ikke overstiger 20.000 km.

Hvis undervisningen foregår på medarbejderens normale arbejdsplads, kan der dog ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. For 2024 udgør satsen for befordringsgodtgørelsen 2,23 kr. pr. km. 

Seniorkurser

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af kursets indhold og overordnede formål, når det vurderes, om deltagelse i et arbejds­giverbetalt seniorkursus er skattefrit eller skatte­pligtig for medarbejderen.

Kurser, der har omhandlet fx fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sundhed og trivsel på arbejdspladsen og har haft fokus på seniorens arbejdsliv på arbejdspladsen, er tidligere af Skatteministeriet blevet anset som havende et erhvervsmæssigt indhold og er dermed skattefrit for medarbejderen.

Derimod er kurser, som omfatter blødere emner, såsom ”Hvad vil du med dit liv?”, oplæg vedrørende økonomi (valg af pensionsordninger) og juridiske forhold (om forhold, der er vigtige at få styr på, når man bliver ældre), blevet anset for at vedrøre privatretlige og privatøkonomiske forhold og dermed skattepligtige for medarbejderen, da de var af ren privat karakter.

Uddannelser og bruttolønsordninger

Det forhold, at medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for hele eller dele af udgiften til uddannelse, medfører ikke, at kurset/uddannelsen automatisk anses for at have et privat formål. Skattemyndighederne har således i en række afgørelser godkendt skatte­frihed i forbindelse med aftaler om lønned­gang.

Skatterådet har i en konkret sag godkendt, at arbejdsgiverens betaling af udgifterne til et MBA-studie var skattefri, selvom medarbejderen accepterede en tilsvarende lønnedgang i den periode, studiet varede.

Aftaleperioden løb over 19 måneder, hvoraf medarbejderen havde orlov uden løn i 12 måneder. Lønnedgangen skete derfor reelt kun i syv måneder. Afgørelsen kan dog ikke tages til indtægt for, at løntræk på syv måneder generelt vil blive accepteret. Som udgangspunkt skal lønomlægningen løbe i en periode på mindst 12 måneder.

Arbejdsgiveren kan ligeledes, skattefrit for medarbejderen, betale udgifter til bøger og studiematerialer mod, at medarbejderen accepterer en lønnedgang – forudsat at de generelle betingelser for at indgå en bruttolønsordning er opfyldt.

Derimod har Skatterådet i en sag afgjort, at overenskomstansatte lærere ikke kunne få betalt deres efteruddannelse mod en lønnedgang, da deres løn var fastsat i henhold til en bekendtgørelse, og de dermed ikke opfyldte betingelserne for at indgå en bruttolønsordning.

Momshåndtering af kurser

Virksomheden har fradragsret for eventuelle udgifter til kurser og uddannelse, herunder bøger, hvis kurset/uddannelsen er strengt erhvervsmæssigt og dermed faglig relevant. Bemærk, at udgifter til en decideret uddannelse typisk vil være uden moms.

Moms på kurser

I forbindelse med opgørelse af momsfradragsretten for udgifter til uddannelse/kurser til medarbejdere skal der skelnes mellem kurser, som afholdes internt i virksomheden, og kurser, som virksomheden køber af en ekstern leverandør.

Interne kurser

Hvis der er tale om interne kurser, har virksomheden ret til fradrag efter sin generelle fradragsret, da kurset anses som en driftsudgift. Dette gælder ligeledes udgifter for medarbejdernes deltagelse i seniorkurser, som afholdes for medarbejdere, der planlægger at gå på pension. Hvis en medarbejders ægtefælle deltager, er der ikke momsfradrag for den del af udgiften, der vedrører ægtefællen.

Eksterne kurser

Hvis kursusdeltagerens virksomhed er en fuldt momspligtig virksomhed, vil virksomheden have fuldt fradrag for den moms, der belaster kurset, herunder bespisning og hoteludgifter. Dette gælder, hvad enten fakturaen fra kursusvirksomheden er specificeret eller ej (til gengæld har kursusleverandøren alene 25 % momsfradrag på forplejningen).

Hvis kursusdeltagerens virksomhed ikke har ret til fuldt momsfradrag, vil det have betydning om kursusleverandøren udsteder en samlet eller en specificeret faktura. Ved udstedelse af en specificeret faktura vil virksomheden nemlig også blive ramt af den lovmæssige fradragsbegrænsning på restaurationsydelsen (25 % af momsen) udover begrænsningen som følge af sin delvise momsfradragsprocent. Til gengæld har kursusleverandøren ret til fuldt momsfradrag på forplejningen.