PwC sætter ny omsætningsrekord

03/10/22

PwC opnår en ny omsætningsrekord på 3,4 mia. kr. i regnskabsåret 2021/22. Det svarer til en organisk vækst på 10 % og vidner om endnu et stærkt år for revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden i en usikker tid. Den organiske vækst er særligt drevet af Danmarks stærkeste revisionsforretning, en stærk skatteforretning og en førende position inden for transaktionsmarkedet (M&A) med afsæt i branchens bedste image.

Regnskabsåret 2021/22 har været positivt for PwC, der med en omsætning på knap 3,4 mia. kr. leverer en tocifret vækst for andet år i træk. Den organiske vækst ligger samlet på 10 % baseret på produktionen fra egne medarbejdere og partnere i Danmark.

“PwC har fastholdt positionen som Danmarks stærkeste revisionsforretning, vi har udbygget vores stærke skatte- og legal-forretning og er førende på transaktionsmarkedet med det højeste antal transaktioner. Dertil kommer, at vi, som de første i branchen og som led i den væsentlige sustainability-agenda og vores Net zero-ambition, nu har fremlagt et fuldt ESG-regnskab med eksternt, uafhængigt review,” fremhæver Mogens Nørgaard Mogensen, senior partner og adm. dirketør i PwC, om årets resultat.

Resultatet er skabt i en tid med først 3. bølge af COVID-19-pandemien og dernæst en ny verdenskrise med Ruslands tragiske krig mod Ukraine, hvilket bl.a. har medført økonomisk usikkerhed, stigende inflation, geopolitiske spændinger, trusler mod informations- og cybersikkerhed, brudte forsyningskæder, energikrise mv.

“Vi har opnået et meget flot resultat i en usikker tid, hvor PwC’s formål om at skabe tillid og løse væsentlige problemstillinger aldrig har været mere relevant. Under COVID-19-krisen ønskede vi at bevare et så intakt PwC som muligt for at have et godt udgangspunkt for fremtiden, og vi valgte ikke at opsige nogen kundevendte medarbejdere. Derfor er jeg også ekstra stolt over, at vi i år derudover er blevet 165 flere medarbejdere og partnere, og at PwC’s medarbejdere bliver anerkendt som branchens bedste i den anerkendte imagemåling fra IFO,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

PwC ser frem mod 2025

PwC har i det forgangne år lanceret en ny strategi frem mod 2025, Tillid25. Strategien tager udgangspunkt i en verden i forandring, og de ændrede forhold for kunder, medarbejdere og omverdenen, der følger med, og som aktualiserer behovet for tillid.

“Vores ambition er at fastholde vores markedsledende position inden for revision, skat og rådgivning, bl.a. ved at investere i fortsat at være relevante for vores kunder, og det i en mere og mere volatil verden. Det gælder fx inden for erhvervsjuridiske forhold, digitalisering og bæredygtighed, som både rummer spændende strategiske muligheder og stigende krav til dokumentation og rapportering, hvor vi i PwC har erfaringen og kernekompetencerne” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
Han tilføjer, at PwC allerede nu kan høste resultaterne af sit strategiske fokus på ledelse og er blevet bedre til at fastholde sine medarbejdere end sidste år:

“Vores fokus på fleksibilitet og nærværende ledelse har skabt positive resultater, og vi vil fortsat sikre og understøtte fleksibilitet i hverdagen, hvor vi tager højde for, at mennesker har forskellige behov i forskellige perioder af livet. Vi er derfor stolte af, at hele 9 ud af 10 af vores medarbejdere i årets medarbejdertilfredshedsundersøgelse svarer, at der er høj tillid til at anvende fleksibilitet uden at gå på kompromis med kvaliteten i arbejdet,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen.

Vigtige PwC-tal for regnskabsåret 2021/22

  • Omsætning: 3,4 mia. kroner
  • Medarbejdere og partnere: 2.602 med en tilvækst på 165
  • Kundeandel blandt C25-selskaberne: 100 % inden for revision, skat og/eller rådgivning
    • Øvrige kundeandele:
      • De 100 største virksomheder: 91 %
      • De mellemstore virksomheder: 35,3 %
      • De mindre virksomheder: 9 %
  • Væksten ligger samlet på 10 % baseret på produktionen fra egne medarbejdere og partnere i Danmark, og medregnes omsætningen til underleverandører og det globale netværk er væksten 5 %
  • Nr. 1 på transaktioner, iflg. League Table fra Mergermarket fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022
  • Nr. 1 på brancheimage iflg. den seneste imageanalysen fra Institut for Opinionsanalyse (IFO).

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden indenfor revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.600 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Vi arbejder med samfundsansvar med fokus på mennesker, mindset og miljø, hvor vi har en ambition om at være net zero senest i 2030. Globalt er vi 327.000 PwC'ere i 155 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.

Kontakt os

Malene Billund

Presseansvarlig, PwC Denmark

Tlf: 5133 2378

Pernille Stokholm Bøg

Partner, Marketing, Communications & Corporate Sustainability, PwC Denmark

Tlf: 3945 3579

Følg PwC