Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S har netop vundet Årets Temapris 2023 ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2023. Søren Tscherning modtager prisen for sit arbejde med den grønne transformation og for at være en af de første i sin branche til at foretage en større grøn transformation af sin virksomhed. Tscherning Holding tilbyder nedrivning, anlægsopgaver og miljøsanering.
“Som en af de første i sin branche har Søren Tscherning formået at foretage en omfattende grøn transformation af virksomheden. Det er en agenda, som betyder meget for ejerlederen. Han har gjort det til en klar prioriteret at drive en grøn transformation i en ellers svær branche at være grøn i. Hans engagement og indsats for at blive en grønnere virksomhed fortjener anerkendelse,” siger Ulrik Ræbild, Middle Market Leder og partner i PwC.
Søren Tscherning har gjort det til en særlig prioritet at mindske virksomhedens klimaaftryk. Derfor arbejdes der med cirkulær økonomi og genbrug samt initiativer, som sigter mod at reducere energiforbruget, optimere transportprocesser og mindske ressourceforbruget fra de materialer, der anvendes i produktionen.
“Søren Tscherning er en ambitiøs ejerleder. Han siger højt og har ambitioner om at videreudvikle virksomheden og gøre den endnu mere innovativ, når det kommer til den grønne omstilling. Ejerlederen fokuserer på udvikling af bæredygtig adfærd og har for nylig etableret grøn forretningsudvikling som et selvstændigt stabsområde," siger Henrik Rasmussen, regionsbankdirektør i Nykredit.
Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede vinder af Årets Temapris 2023.
”Søren Tschernings iver og drive for den grønne transformation er inspirerende. Han brænder for agendaen og insisterer på at finde på innovative løsninger for at drive den grønne omstilling fremad. Han er en fuldt fortjent vinder af Årets Temapris,” siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.
For yderligere information kontakt pressechef i PwC Malene Billund på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation. De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler.
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Malene Billund