Fra lokalt slagteri til en national succes:

Ejerledere bag Himmerlandskød vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 i Nordjylland

  • 04/11/24

Lars Andersen, Louise Bondgaard Godsk, Christoffer Rosbjerg Andersen og Louise Andersen fra Himmerlandskød A/S er netop blevet kåret som Årets Ejerleder 2024 i Nordjylland. Med Lars Andersen i front har de fire ejerledere effektiviseret og skaleret virksomheden til at blive en central spiller i den danske slagteribranche. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring på Comwell Hvide Hus i Aalborg.

Lars Andersen, Louise Bondgaard Godsk, Christoffer Rosbjerg Andersen og Louise Andersen har netop vundet prisen som Årets Ejerleder 2024 i Nordjylland. Med de fire ejerledere i spidsen har virksomheden udvidet sin produktion og øget volumen markant, samtidig med at de har bevaret deres stærke værdier om nøjsomhed og arbejdsomhed. Ejerlederne arbejder tæt sammen, og deres forskellige baggrunde bidrager til en balanceret og strategisk ledelse af virksomheden.

“Lars Andersen og hans medejere er inspirerende lederfigurer, der har skabt solid vækst i Himmerlandskød gennem deres engagement og evne til at effektivisere driften i en konkurrencepræget branche. Deres målrettede fokus på kvalitet og ordentlighed har været en nøglefaktor i virksomhedens fortsatte succes,” fortæller Torben Toft Kristensen, partner hos PwC i Aalborg, og fortsætter:

“De fire ejerledere er et fremragende eksempel på, hvordan et dedikeret og komplementært ledelsesteam kan styrke en virksomheds position og sikre langvarig vækst. Deres fælles vision og værdier har gjort Himmerlandskød til en vigtig aktør inden for slagteribranchen.”

Kvalitet og værdier

Med en stærk lokal forankring og et vedholdende fokus på at drive virksomheden ordentligt har Lars Andersen og hans medejere skabt en virksomhed, der er både økonomisk sund og i konstant udvikling. Himmerlandskød har gennem årene investeret i ny teknologi og optimering af produktionsprocesserne, hvilket har været nøglen til deres vækst.

“Ejerlederne formår at komplementere hinanden og drage fordel af deres respektive styrker, samtidig med at de har et vedholdende fokus på kvalitet. Deres evne til at skabe vækst på en ansvarlig måde gør dem til et forbillede for andre ejerledere,” fortæller Christian Vejling, Nykredits regionsdirektør i Region Nordjylland.

Hos Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at de fire ejerledere er de rette vindere af Årets Ejerleder 2024 i Nordjylland:

”De fire ejerledere har formået at forene tradition med innovation og skabt en virksomhed, der sætter nye standarder for både produktion og kvalitet. Deres evne til at tilpasse sig markedets krav, samtidig med at de bevarer en høj standard, er bemærkelsesværdig og fortjener stor anerkendelse,” siger Natasha Brandt, direktør i Dansk Erhverv.

Fakta om Himmerlandskød A/S

Himmerlandskød A/S blev overtaget af Lars Andersen i 2000 fra hans tidligere kompagnon. Med et stærkt fokus på vækst og effektivisering har Lars og hans team udviklet virksomheden til at være en af Danmarks førende leverandører af kvalitetskød. Virksomheden leverer kødprodukter fra danske kvæg til både private og erhvervskunder over hele landet. Himmerlandskød ledes i dag af Lars Andersen sammen med Christoffer Rosbjerg Andersen, Louise Andersen og Louise Bondgaard Godsk.

De stærke konkurrenter:

Lars Klinkby fra Expo-Net Danmark A/S (Hjørring)
Lars Klinkby er 3. generations ejerleder af Expo-Net Danmark A/S, en familieejet virksomhed grundlagt i 1959. Under Lars' ledelse har Expo-Net cementeret sin position som en vigtig aktør i den nicheprægede branche for plastnet. Med sin baggrund som officer og ingeniør har Lars kombineret strategisk indsigt med teknisk viden, hvilket har styrket virksomhedens evne til at konkurrere i et marked præget af udenlandske aktører. Lars' fokus på kvalitet og innovation har været afgørende for virksomhedens fortsatte succes.

Henrik Sørensen fra Vindunor A/S (Hjørring)
Henrik Sørensen har stået i spidsen for Vindunor A/S siden 2021 og har med sin entreprenørånd skabt en virksomhed, der er kendt for produktion af højkvalitets vinduer og døre. Efter opdelingen af Glaseksperten, hvor Henrik tidligere var medejer, har han formået at udvikle Vindunor til en væsentlig spiller i branchen. Med over 100 ansatte og et stærkt fokus på kvalitet og investeringer i medarbejderne har Henrik skabt en virksomhedskultur, der lægger vægt på både teknologi og menneskelig udvikling. Dette har sikret Vindunor en stærk position i markedet.

Vinder af Årets Helt(inde) i Nordjylland 2024

Stine Rex er vinderen af Årets Heltinde i Nordjylland 2024. Som en af Danmarks mest markante ultraløbere har hun ikke kun imponeret med sine sportslige præstationer, men også gennem sit store engagement i velgørenhed. Stine Rex har blandt andet brugt sine ekstreme løb til at samle penge ind til organisationer som Skyggebørn og SMILfonden, hvor hun løber for at skabe opmærksomhed og støtte til børn, der kæmper med alvorlig sygdom eller udfordringer i livet.

Hendes vilje til at give tilbage til lokalsamfundet og hjælpe dem, der har brug for det, gør hende til en rollemodel og inspiration for mange. Stine Rex formår at kombinere sin passion for sport med en dybfølt mission om at gøre en forskel, både lokalt og nationalt. Hendes mod, udholdenhed og dedikation til at løbe for velgørende formål gør hende til en værdig modtager af prisen som Årets Heltinde i Nordjylland 2024.

Praktisk info

Kontakt

For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på 3374 6688.

Tid og sted for Årets Ejerleder i Nordjylland

Den 4. november 2024 kl. 16:30-18:10, Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

Fakta om Årets Ejerleder 2024

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 21. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.

De syv regionale vindere går videre til Landskåringen, som finder sted den 14. november 2024 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2023 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil.

Tidligere landsvindere

Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023, Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

Landskåringen

14. november 2024, Hellerup

Kontakt os

Malene Billund

Presseansvarlig, Hellerup, PwC Denmark

5133 2378

E-mail

Christian Corell

PR Senior Associate, PwC Denmark

2829 3858

E-mail

Følg PwC