Markedet for europæiske børsnoteringer med udfordrende første kvartal af 2022

De svære tider for IPO-markedet i Europa, målt på værdi (provenu) og antal, fortsatte i fjerde kvartal af 2022. 15 noteringer til en samlet værdi på euro 0,8 mia. i fjerde kvartal, er langt fra de 125 noteringer til en samlet værdi på euro 17,3 mia. der var i fjerde kvartal 2021. 

For hele 2022 blev der i europæiske børsnoteringer rejst euro 15,6 mia. fordelt på 102 noteringer. Et fald på henholdsvis 79% og 76% i forhold til 2021. Det viser PwC’s analyse af markedet for børsnoteringer for 2021. 

Analysen tager ikke højde for mindre noteringer. Nasdaq’s oversigt over listings i 2022 viser, at der i 2022 var i alt tre noteringer på Nasdaq Copenhagen imod 26 noteringer i 2021.

En ny opgørelse fra PwC viser, at værdien af børsnoteringer i Europa, målt på provenu, er faldet fra euro 75 mia. i 2021 til euro 15,6 mia. i 2022. Faldet er udtryk for, at markedet har haft det svært hele året, og ligger euro 5 mia. under niveauet i 2020, hvor markedet var alvorligt ramt af usikkerheden i forbindelse med Covid-19. 

Også antallet af noteringer har været historisk lavt, med et fald fra 422 noteringer i 2021 til 102 noteringer i 2022. I 2020 var der 135 noteringer. 

I 2021 var der 14 noteringer, der hver især rejste over euro 1 mia. I 2022 var der 1 notering, Dr Ing hcF Porsche auto på Deutsche Börse, der rejste over euro 1 mia. Til gengæld rejste Porsche euro 9 mia., hvilket udgjorde 58% af værdien af alle børsnoteringer i Europa i 2022. 

”Det stærke IPO-marked i 2021, og den usikkerhed vi så på aktiemarkederne i starten af 2022 gjorde, at vi forventede, at IPO-markedet startede mere tilbageholdende i 2022. Det holdt desværre stik, og forplantede sig til hele 2022. IPO-markedet har igennem hele 2022 været præget af usikkerhed. Voldsomme rentestigninger, covid-19 nedlukninger i Kina, Ruslands angreb på Ukraine og energikrise i Europa har medført, at både investorer og udstedere har trukket følehornene til sig, hvilket har medført, at IPO-markedet har været næsten ikke-eksisterende i 2022. Tallene viser også, at volatiliteten har været høj det meste af året, om end det største peak lå i første kvartal. Volatilitetindekset, VSTOXX, har i slutningen af året stabiliseret sig omkring 20, hvilket giver forhåbninger om at markedet åbner sig i løbet af 2023.”

Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC.

Deutsche Börse klarer sig bedst

Af de europæiske børser har Deutsche Börse klaret sig bedst i 2022 målt på IPO værdi.

Noteringen af Porsche med en IPO-værdi på lige godt euro 9 mia. bevirker, at Deutsche Börse er den førende børs i 2022 målt på IPO-værdi. På Deutsche Börse har der i 2022 været 4 noteringer til en samlet værdi på euro 9,4 mia.

På de følgende pladser kommer Borsa Italiana, London Stock Exchange og Oslo Børs, der alle har rejst lige over euro 1 mia. fordelt på henholdsvis 12, 17 og 9 noteringer. 

Nasdaq Stockholm er dominerende

Statistikken dækker ikke over selskaber, der rokerer internt på en markedsplads og medtager kun selskaber, der har rejst minimum $ 5 mio. i forbindelse med børsnoteringen. 

Ser vi på samtlige IPO’s på Nasdaq Nordic, er der, ifølge Nasdaq Nordic’s oversigt over noteringer, 34 noteringer på First North, hvilket er 107 færre end de 141 noteringer der var på First North i 2021, og 25 noteringer på hovedmarkederne, hvilket er 23 færre end de 48 noteringer der var i 2021. 

Nasdaq Copenhagen står for 1 notering på First North i 2022, hvilket er 21 færre end i 2021.  På Nasdaq Copenhagens hovedmarked var der to noteringer i 2022, hvoraf den ene var noteringen af Noble Corporation, der afløste noteringen af Mærsk Drilling. I 2021 var der fire noteringer på hovedmarkedet i København.

De store udfordringer for IPO-markedet i Europa i 2022 kunne også ses i Danmark. De seneste år har vi heldigvis set en stigning i antallet af noteringer i Danmark, og det store fald i børsnoteringer i Danmark skal på den baggrund ses som et udtryk for den generelle udfordring på det europæiske marked.

Vi har en tro på, at det danske marked vil følge med op, når det europæiske marked forhåbentligt retter sig i løbet af 2023. 

Den store uro på aktiemarkederne og den økonomiske usikkerhed hos investorerne gør, at investorerne vil have ekstra fokus på børskandidaternes track record, equity-story og værdiansættelse, når IPO-markedet åbner op igen.

De danske børskandidater kan derfor med fordel udnytte tiden til at forberede virksomheden og organisationen til en børsnotering, så de er klar til at møde investorerne.” fortæller Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC.

Kontakt os

Torben Jensen

Partner, statsaut. revisor, PwC Denmark

Tlf: 2373 2228

Henrik Kurtmann

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 2497 5659

Følg PwC