NextGen Survey 2024

Succes og succession i en AI-verden

Næste generation i nordiske familieejede virksomheder står overfor en gennemgribende digital transformation, der er drevet af generativ AI (GenAI). Transformationen medfører et strategisk skifte i retning af at udnytte potentialet af den nye teknologi i familiedrevne og ejerledede virksomheder.

GenAI kan være nøglen til fremtidig succes i familieejede virksomheder. I PwC forventer vi, at NextGens vil spille en afgørende rolle i denne transformation. Vores globale undersøgelse med flere end 900 NextGens tyder ikke kun på, at NextGens er mere optimistisk med hensyn til GenAI end den nuværende generation, men at de også forstår det presserende behov for, at implementeringen af GenAI skal understøttes i alle dele af virksomheden. Undersøgelsen viser, at de nordiske NextGens (69 %) har et større oplevet vidensniveau om GenAI end det globale gennemsnit (53 %).

Meget tyder på, at NextGens har en unik mulighed for at påvirke og bidrage til, at der bliver etableret processer, der både sikrer:

  • at GenAI-mulighederne bliver udnyttet, 
  • at der etableres en governancestruktur, som skal sikre ansvarlig brug af GenAI,
  • at risici forbundet med GenAI bliver identificeret og forebygget. 

NextGen Survey 2024

Hent den globale undersøgelse

Næste generation i familieejede virksomheder ser et stort potentiale i GenAI

Den næste generation i de nordiske familieejede virksomheder forventer, at GenAI vil øge effektiviteten hos medarbejderne. Over halvdelen (59 %) mener, at dette er den største mulighed ved at implementere brugen af GenAI. 38 % af de adspurgte nordiske NextGens svarer, at de ser potentiale i, at GenAI kommer til at mindske virksomhedens omkostninger, mens 33 % ser GenAI som en mulighed for at øge driftseffektiviteten.

“På den korte bane ser de adspurgte NextGens størst værdi i de operationelle fordele ved GenAI. Her og nu er der en mulighed for at optimere arbejdsgange og generelt styrke den daglige drift og beslutningsprocesser mere end at fokusere på produktudvikling og innovation.”

Karina Hejlesen Jensen, Tax Partner, EMEA & PwC Denmark Family Business Leader

NextGens har en stor interesse i GenAI

9 ud af 10 NextGens i Norden (90 %) svarer, at de er personligt interesserede i GenAI, og det oplevede vidensniveau er højt. 69 % af de nordiske NextGens vurderer således, at de er personligt vidende om GenAI mod 53 % globalt. Dog svarer knap 6 ud af 10 (59 %), at GenAI udvikler sig så hurtigt, at det kan være svært at følge med. 

“De unge er godt positioneret til at gribe GenAI-agendaen og kan være med til at transformere forretningen i fremtiden. På den måde er GenAI en god vej ind for NextGens til at bidrage positivt til forretningen.”

Karina Hejlesen Jensen, Tax Partner, EMEA & PwC Denmark Family Business Leader

Hvordan bruger de familieejede virksomheder GenAI i dag?

29 % af de adspurgte NextGens svarer, at deres virksomhed endnu ikke har nogle aktiviteter, der involverer GenAI. 5 % svarer, at de har implementeret GenAI i flere dele af forretningen. Derudover er 15 % i gang med at teste forskellige GenAI-værktøjer, mens 36 % er i gang med at undersøge mulighederne. NextGen Survey 2024 viser desuden, at kun 18 % af de familieejede virksomheder i Norden har en person eller et team i virksomheden, der er direkte ansvarlig for GenAI.

“Der er et gap mellem NextGens parathed og viden omkring GenAI ift., hvor de familieejedevirksomheder er i dag. De familieejede virksomheder er interesserede, men mange er endnu ikke i gang. Det skaber gode muligheder for, at NextGens inden for GenAI kan være med til at påvirke forretningen og udviklingen positivt.”

Karina Hejlesen Jensen, Tax Partner, EMEA & PwC Denmark Family Business Leader

Over halvdelen af de nordiske NextGens mener, at der skal etableres processer for at sikre ansvarlig brug af GenAI

Etisk og ansvarlig brug af GenAI er blevet endnu mere afgørende med den hastige udvikling inden for GenAI og den nye AI-forordning (EU’s AI Act). Data til NextGen Survey blev indsamlet, inden EU's AI Act blev vedtaget, hvorfor svarene skal ses i lyset heraf. I NextGen Survey svarer 56 % af de nordiske NextGens, at de har intentioner om at etablere processer for ansvarlig brug af GenAI, mens 5 % på nuværende tidspunkt har defineret en governancemodel for, hvordan GenAI anvendes ansvarligt i deres familievirksomhed. GenAI er fortsat nyt for mange, og hver femte (21 %) af de adspurgte nordiske NextGens svarer, at de ikke ved, om der skal etableres processer for ansvarlig brug af GenAI i deres familievirksomhed. Dette vil EU's AI Act formentlig ændre på, da der forventeligt vil blive stillet krav herom i fremtiden.

“GenAI åbner døre for nye muligheder, men stiller også krav til, hvordan teknologien anvendes ansvarligt. NextGen Survey 2024 tegner et billede af, at næste generation har en afgørende rolle for at sikre, at der opstilles en sikker governance for brugen af AI.”

Karina Hejlesen Jensen, Tax Partner, EMEA & PwC Denmark Family Business Leader

NextGens svarer, at GenAI sandsynligvis vil øge risici forbundet med cybersikkerhed

38 % af de nordiske NextGens mener, at risikoen for cyberangreb øges, når GenAI implementeres i virksomheden. Til sammenligning gælder dette for knap halvdelen af NextGens globalt (48 %). NextGen Survey viser desuden, at de nordiske NextGens ikke er lige så bekymret for risici ved GenAI i forhold til det globale gennemsnit. Fx svarer 33 % globalt, at de forventer, at GenAI vil øge risikoen for misinformation, mens dette gælder for 18 % af de nordiske NextGens. Ligeledes svarer kun 5 % af de nordiske NextGens, at de er enige i, at GenAI vil øge risici mod virksomhedernes omdømme samt juridiske forpligtelser. Globalt mener 29 %, at dette er en udfordring.

Download NextGen Survey 2024

Få adgang til den globale undersøgelse

Om undersøgelsen

NextGen Survey er en global undersøgelse blandt næste generation i familievirksomheder. Undersøgelsen sætter fokus på, hvad NextGens ser som hovedprioriteter for virksomheden de kommende år, herunder deres egen rolle i virksomheden.

Undersøgelsen blev gennemført online med 917 interviews i 63 territorier. Den globale analyse er baseret på undersøgelsesresultater, der er indsamlet mellem den 13. november 2023 og den 23. januar 2024.

NextGen

Kontakt os

Karina Hejlesen Jensen

Karina Hejlesen Jensen

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 2465 5434

Følg PwC