PwC har igen i år udarbejdet en brancheanalyse for elektrikervirksomheder, hvor vi ser nærmere på tendenser, udfordringer og muligheder hos de små- og mellemstore virksomheder i branchen. Det gør vi gennem udvalgte nøgletal og kvalitative samtaler med ejerledere i elektrikervirksomheder på tværs af Danmark.
Analysen viser, at elektrikere og el-installatører fastholder en stabil indtjening på sagerne. Det sker på trods af den stigende inflation og de stigende materialepriser, som er udfordringer for aktørerne i branchen. Den gennemsnitlige dækningsgrad hos elektrikervirksomhederne udgør 49 %, og derudover har man i branchen fortsat en pæn overskudsgrad på 5 %.
Playback of this video is not currently available
I videoen præsenterer vi de vigtigste økonomiske nøgletal, og vi møder også Olesen & Jensen A/S og Schrøder A/S, der giver deres syn på tendenserne i branchen.
Stigende materialepriser fylder stadig hos elektrikerne. Størstedelen er lykkes med at hæve priserne på erhvervsprojekter, men hos de private kunder er det udfordrende at viderefakturere prisstigningerne.
It-sikkerheden varetages i langt størstedelen af virksomhederne af deres it-leverandør med én eller flere ansvarlige internt i virksomheden.
Manglen på arbejdskraft sammen med inflationen har medført, at ejerlederen oplever eller forventer at opleve et stigende lønpres i branchen over de kommende 12 måneder.
En stor del af ejerlederene peger på mangel på arbejdskraft som den største udfordring det kommende år.
Størstedelen (76%) af ejerlederne fornemmer et øget fokus på bæredygtighed i branchen. De møder bl.a. større forventninger fra kunderne - herunder både privat- og erhvervskunder samt det offentlige.
79 % af de adspurgte konstaterer, at inflationen har haft en negativ effekt på deres virksomhed.