Det er vigtigt at holde kritiske forretningsprocesser kørende, for at virksomheden bedst muligt kan servicere dens kunder og generere omsætning samt likviditet under en alvorlig hændelse.
Fortsæt driften
Forretningens nødplaner
En af de væsentligste forudsætninger for at en virksomhed kan minimere konsekvenserne af et cyberangreb og hurtigt komme på banen igen er at have et operationelt beredskab. Det handler om at være godt forberedt ved bl.a. at have identificeret de mest kritiske forretningsgange og understøttende systemer, samt have etableret processer for hændelseshåndtering, krisehåndtering og nødberedskab.
Cyberhændelser er som udgangspunkt designet til at skabe alvorlige forstyrrelser af virksomhedens aktiviteter med det formål at ramme virksomheden på en måde, så det har stor økonomisk skade. Når man som ledelse skal etablere et beredskab, er det derfor helt afgørende, at man tager udgangspunkt i de forretningsaktiviteter og -processer, der er mest kritiske for virksomhedens fortsatte drift. Ved at identificere de aktiviteter, som har størst indflydelse på virksomhedens indtjening (nuværende eller fremtidige), kan man prioritere et passende beredskab, der kan bidrage til at minimere skaden i tilfælde af, at man bliver ramt af et cyberangreb.
Beredskabet er tredelt og har til formål, så vidt det er muligt, at sikre fortsat produktivitet og drift, begrænse skaderne og sørge for en hurtig tilbagevenden til normalen. Grundlæggende drejer det sig om at være i stand til at opdage hændelser tidligt, at kunne agere undervejs og have en evne til at komme ‘på benene igen’ bagefter.
Forretningens nødplaner
Krisehåndtering
Genetablering af normal drift
"Cyberhændelse er mere end en it-opgave, da den i yderste instans kan have fatale konsekvenser for virksomheden og bør derfor behandles på flere niveauer i organisationen."