Den offentlige chef 2025

Udfordringer og muligheder i den offentlige sektor

#
  • 10/04/25

Hvordan ser de offentlige chefer på udviklingen i deres organisationer og hvad fylder mest, når de kigger frem? Få indblik i de største udfordringer og muligheder i den offentlige sektor set fra over 100 offentlige chefers perspektiv.

Få adgang til alle resultaterne

Den offentlige chef 2025

Bureaukrati og budgetter udgør de største udfordringer, men også innovation og AI fylder for de offentlige chefer. Det viser PwC’s nye undersøgelse blandt offentlige chefer, som giver et aktuelt indblik i de største udfordringer og forandringer i den offentlige sektor. Undersøgelsen peger blandt andet på, at tilliden mellem myndigheder og borgere er under pres, at AI ses som et effektiviseringsværktøj – og at potentialet i både tværgående samarbejde og teknologi langt fra er indfriet.

Sådan oplever de offentlige chefer udviklingen

De offentlige chefer oplever både fremskridt og tilbagegang inden for en række centrale områder. Innovation, medarbejdertilfredshed og effektivitet er blandt de parametre, som flest vurderer er blevet forbedret det seneste år. Omvendt er det især bevillinger/budgetter, borgernes tillid og bureaukrati, der træder frem som udfordringer – her oplever en større andel, at udviklingen er gået den forkerte vej.

Særligt innovation skiller sig positivt ud med 34 %, der ser forbedringer, mens kun 12 % oplever mindre bureaukrati. Samtidig tegner cybersikkerhed og borgernes tillid et mere delt billede, hvor andelen, der vurderer en forbedring, næsten svarer til andelen, der ser en forværring.

Spørgsmål: Når du tænker på dit politiske område i den offentlige sektor, hvordan vil du vurdere udviklingen de seneste 12 måneder på følgende parametre?

Nye krav og fokusområder i den offentlige sektor

De offentlige chefer står over for en række samfundsmæssige tendenser, som i stigende grad sætter retningen for deres arbejde. Teknologisk udvikling – herunder AI – topper listen over faktorer, der forventes at få større betydning det kommende år. 53 % vurderer, at teknologien i høj eller meget høj grad vil påvirke deres opgaver og fokus – mod 31 % det seneste år.

Også ønsket om effektivisering, geopolitisk uro og cyberkriminalitet vurderes at få større indflydelse fremadrettet. Samtidig er det kun få, der ser pandemier og sundhedsrisici som en væsentlig påvirkning i den kommende tid.

Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at følgende faktorer i samfundet har påvirket/vil påvirke din organisations opgaver og fokus de seneste 12 måneder/de næste 12 måneder?

(Figuren viser andelen, der har svaret i høj eller i meget høj grad)

Potentialet i AI

De offentlige chefer ser fortsat et stort potentiale i kunstig intelligens – men samtidig er der også voksende bekymringer. 66 % forventer, at AI vil kræve opkvalificering af de fleste medarbejdere inden for tre år. Derudover stiger bekymringen for, at AI kan udfordre tilliden mellem borgere og myndigheder – fra 37 % sidste år til 57 % i år. Det afspejler et behov for større gennemsigtighed og klare rammer for anvendelsen af teknologien.

Spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn om AI?

(Figuren viser andelen, der har svaret delvist eller helt enige)

Få adgang til alle resultaterne

Den offentlige chef 2025

Om undersøgelsen

For at belyse udviklingen i den offentlige sektor på en række centrale parametre har PwC i perioden den 10. februar til den 1. april 2025 gennemført en online spørgeundersøgelse målrettet offentlige ledere. 109 ledere fra stat, regioner og kommuner har deltaget i undersøgelsen.

 

Kontakt os

Esben Toft

Partner og markedsleder for den offentlige sektor samt Technology & Security, København, PwC Denmark

4072 5767

E-mail

Følg PwC