Bæredygtighed: Et ansvar for bestyrelsen

Bestyrelsens ansvar

I henhold til selskabslovens § 115 er det bestyrelsens ansvar at varetage organisationens og ejerkredsens interesser, med behørigt hensyn til andre interessenter, og sikre langsigtet værdiskabelse. Dermed er bestyrelsen ansvarlig for organisationens strategi og opfølgning på gennemførelsen af strategien, herunder påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Desuden har bestyrelsen til opgave at påse, at direktionen udøver sit hverv på behørig vis og i henhold til de rammer, som bestyrelsen udstikker.

Bestyrelsen har en central rolle i forhold til at sikre investorernes tillid til virksomheden og dens fremtid. Dertil har bestyrelsen også et veldefineret ansvar for at føre tilsyn med, at virksomhedens væsentligste interessenter er identificeret, og at virksomhedens ledelse tager hensyn til de bekymringer de måtte have, som angår virksomheden. Det sker via overvågning og sikring af god governance, risikostyring og rettidig omhu for strategiske beslutninger.

De risici og muligheder, som mange virksomheder og bestyrelser i dag står over for, omfatter bæredygtighed og samfundsansvar. Det kan sammenfattes til miljømæssige, sociale og governance-relaterede risici (ESG). Dertil kommer med vedtagelsen af EU’s regnskabsdirektiv Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) de lovgivningsmæssige krav om, at virksomheden i sin årsrapport skal medtage en redegørelse for bæredygtighed. Direktivet er trådt i kraft for store virksomheder af interesse for offentligheden (EU Public Interest Entities, PIE) fra regnskabsåret 2024, for øvrige store virksomheder (regnskabsklasse C, stor) gælder det fra regnskabsåret 2025, og året efter for mindre, børsnoterede selskaber.

Det er en central ledelsesbeslutning at tilrettelægge rapporteringen, orientere bestyrelsen herom samt opnå dens godkendelse. Med CSRD nu implementeret i den danske årsregnskabslov skal virksomhederne opfylde mere omfattende ESG-oplysningskrav, både kvalitative og kvantitative, end hidtil. Kravene er konkretiseret i de underliggende rapporteringsstandarder ESRS (European Sustainability Reporting Standards) udarbejdet som en forordning, så det sikres, at kravene er ens for alle EUs medlemslande. Samtidig indføres krav om et review af og en erklæring på bæredygtighedsredegørelsen, som skal være en del af ledelsesberetningen, af en uafhængig tredjepart.

Læs mere om CSRD i denne artikel.

ESG er blevet langt mere centralt i forhold til både konkurrencedygtighed og virksomhedens mulighed for at eksistere, operere og vækste. Det gælder på det politiske niveau såvel som i virksomhederne. Særligt klimaudfordringen, og tabet af natur og biodiversitet, har understreget nødvendigheden af handling. Også lange, globale leverandørkæder med ringe mulighed for at skabe sig overblik over ESG-relaterede risici og national lovgivning om fx hvidvask, menneskerettigheder og anti-korruption, giver anledning til en større relevans.

Sideløbende med de øgede rapporteringskrav, er EU’s direktiv for Sustainability Due Diligence (CS3D) nu vedtaget. Reglerne træder, ligesom regnskabsdirektivet, i kraft i tre faser efter virksomhedsstørrelse, med de største virksomheder først. Virksomheder omfattet af CSRD skal allerede nu redegøre for deres due diligence-processer for bæredygtighed efter ESRS-standarderne, men CS3D har til formål at håndhæve due diligence-procedurer for bæredygtighed med fokus på respekt for menneskerettigheder og miljø.

Læs mere om Sustainability Due Diligence direktivet her.

Det er således et meget bredere felt af udfordringer, som bestyrelsen skal orientere sig om. Det stiller afledte krav til, hvordan man som bestyrelse skal vejlede og kontrollere virksomhedens ledelse, herunder hvilke informationer og data, der indsamles og kommunikeres til ledelse og bestyrelse som grundlag for strategiske og operationelle beslutninger.

Et fælles kendetegn for disse oplysninger, er deres ikke-finansielle natur, der vanskeliggør en sammenstilling og konsolidering af risici, som man kender det fra finansielle risici, der i højere grad kan sammenlignes direkte på en monetær basis.

Mere omfattende krav til rapportering

Historisk set har megen rapportering om ESG været frivillig, men med implementeringen af de ovennævnte direktiver, EU’s disclosure-forordning for den finansielle sektor og taksonomiforordningen, er der sket en betydelig udvidelse af lovgiveres krav, som afspejler omverdenens forventninger til rapportering om miljø, klima, menneskerettigheder, medarbejderforhold og anti-korruption. Det skal nemlig sikres, at finansielle midler, herunder investeringer, lån og kreditter, understøtter en bæredygtig og retfærdig omstilling af samfundet – og det sker gennem den finansielle sektors forpligtelse til at rapportere om, hvordan finansielle produkter og ydelser understøtter bæredygtighed.

Oplysninger der lægges til grund for den finansielle sektors kreditvurderinger og risikoafdækning, skal komme fra de pågældende virksomheder. Det er derfor afgørende, at virksomheder, der ønsker at tiltrække investeringer, forstår principperne bag ‘bæredygtig finansiering’.

Konkret har EU’s taksonomiforordning også den betydning, at virksomhederne skal redegøre for den andel af deres omsætning, omkostninger og investeret kapital, som opfylder kriterier for at være ‘grønne’. I seks tekniske annexer redegør EU for en lang række aktiviteter, som virksomheder drager anvendelse af, og som under opfyldelse af særlige screening-kriterier kan karakteriseres som ‘grønne’. Målet om at være ‘grøn’ bliver således en benchmark, der kan tjene til investorers, analytikeres og finansielle institutioners vurdering og gøre det muligt at sammenholde forskellige investeringsmål.

Der foreligger nu lister over omfattede aktiviteter for seks miljømål, nemlig modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Parallelt hermed er der på globalt plan udviklet en standard for bæredygtighedsrapportering i regi af International Accounting Standards Board (IASB), der står bag IFRS-regnskabsstandarderne. Disse nye standarder indføres som en global baseline og er på lange stræk i overensstemmelse med de europæiske lovkrav, omend der også er grundlæggende forskelle. Det gælder først og fremmest kriterierne for, hvad der skal medtages som væsentlige oplysninger, og afgrænsningen af virksomhedernes ansvar. Det skal dog slås fast, at for virksomheder hjemmehørende i EU er det EU-lovgivningen, som gælder.

For børsnoterede selskaber: Kompetenceløft til bestyrelsen

Læs mere

For ikke-noterede virksomheder: Få et kompetenceløft

Læs mere

Revisionsudvalgets rolle i relation til ESG

I tilgift til bestyrelsens rolle og ansvar for at sikre en relevant ESG-kommunikation og -rapportering af høj kvalitet, har EU i sin opdatering af regnskabsdirektivet også konkretiseret ansvaret og involveringen af virksomhedens revisionsudvalg.

Det anføres således i direktivet, som er implementeret i den danske årsregnskabslov, at medlemslande skal sikre, at hver virksomhed af interesse for offentligheden har et revisionsudvalg, og at udvalget bør tildeles visse opgaver i forbindelse med den uafhængige efterprøven (‘assurance’) af bæredygtighedsredegørelsen.

Disse opgaver bør omfatte en forpligtelse til at underrette bestyrelsen eller virksomhedens tilsynsorgan om resultatet af denne assurance proces og til at forklare, hvordan revisionsudvalget har bidraget til integriteten af bæredygtighedsredegørelsen, og hvad revisionsudvalgets rolle var i den proces.

Hvad dækker ESG over?

ESG har sit udspring blandt institutionelle investorer og investeringsforvaltere. Her bruges betegnelsen ESG som en fællesnævner for de miljømæssige, sociale og governance risici, og mulig værditilvækst, som knytter sig til investeringer. Derfor bruges ESG også i forbindelse med screening af mulige investeringer og i due diligence-faser. Derudover er det et vigtigt begreb i forhold til aktivt ejerskab. Når kapitalforvaltere, fonde eller institutionelle investorer forholder sig til virksomhedernes ESG-risici, skyldes det opmærksomhed fra beslutningstagere og fra offentligheden. En opmærksomhed, der særligt tager afsæt i, hvordan de konkrete investeringer påvirker omverdenen – og ikke kun med udgangspunkt i det afkast, der skabes. Nogle af de samme bevæggrunde vil formentlig kunne findes hos de erhvervsdrivende fonde.

Når aktører, fx investorer, orienterer sig om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og muligheder, sker der ofte en konsolidering af de begreber og fortolkninger, der anvendes. Dette er også tilfældet for ESG. ESG dækker således over de risici, retningslinjer og handlinger, der tidligere er beskrevet under overskrifter som sustainability, samfundsansvar, responsible investing (RI), socially responsible investing (SRI), corporate social responsibility (CSR) og responsible business.

De vigtigste årsager til at virksomheder i dag sætter fokus på ESG:

Forventninger fra nuværende og kommende medarbejdere
Forventninger fra kunder, der stiller krav til de produkter og ydelser, de køber
Forventninger fra investorer, både nuværende og kommende
NGO’ers fokus på virksomhedernes aftryk, samt på omkostninger for klima, miljø og samfundet generelt, der ikke indgår som omkostninger i forretningsmodellen og værdiskabelsen
Udnyttelse af potentialer til effektivisering og besparelser gennem fokus på bæredygtighed. Fx i form af energibesparelser, nedbringelse af affald mv.
Udnyttelse af muligheder for vækst og øgede markedsandele bl.a. i forhold til den grønne omstilling
Lovkrav på både internationalt niveau (EU) og nationalt niveau.

Fra CSR til ESG

Hvor både E’et for environment og S’et for sociale forhold er etablerede områder af rapporteringen (både den frivillige og den lovpligtige), så er G’et for governance i ESG-sammenhæng nyt. Governance betegner, hvordan en virksomhed tilsikrer en ansvarlig forretningspraksis, herunder risikovurdering, -håndtering og -imødegåelse, ofte omtalt som ‘due diligence’.

Under governance ligger også ansvaret for sikring af de rette kompetencer – også i forhold til ESG – hos virksomhedens ledelse, i organisationen og i bestyrelsen.

I et globalt perspektiv, ses en tendens til at oprette bæredygtighedsudvalg, der har til opgave at sikre et fokus på ESG-området, herunder risikovurdering, ansvarsfordeling samt intern og ekstern rapportering og kommunikation. Ofte er et sådant udvalg sideordnet med andre bestyrelsesudvalg, som fx revisionsudvalget og vederlagsudvalget. Opgaverne kan typisk sammenfattes som:

Overvågning af interne kontroller med relation til operationelle risici for fysiske aktiver i forhold til fx miljø, klima, arbejdsmiljø og menneskerettigheder
Overvåge effektivitet og anvendelighed af ledelsessystemer i forhold til ESG
Overvåge involvering og brug af en intern ESG kontrolfunktion
Initiere og godkende løbende risikovurdering af aktiver i forhold til ESG
Udarbejde og give anbefalinger om ESG til bestyrelsen, der kan indgå i grundlaget for opdateringen af en samlet strategi for virksomheden
Sikre, at strategi og tilgang til ESG efterlever lovkrav både på kort og mellemlangt sigt.

Ud over ansvaret for at sikre, at virksomhedens ESG-politikker føres ud i livet – og at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til dette – kan et bæredygtighedsudvalg også have til opgave at overvåge den løbende eksterne rapportering om ESG. Generelt viser etableringen af sådanne udvalg, at bestyrelsen har øget fokus på området og de risici, som miljø, klima, menneskerettigheder, medarbejderforhold og anti-korruption medfører. Hos nogle virksomheder, der har valgt at etablere risikoudvalg, kan ESG godt integreres med den generelle tilgang til risikohåndtering (Enterprise Risk Management, ERM).

Det kan endda bidrage til en mere direkte integration af ESG-risici i den generelle risikovurdering og -model, så ESG-risici bliver prioriteret på linje med de finansielle risici. Det fordrer dog, at data og informationer, der ligger til grund for vurderingen af ESG-risici, har en høj kvalitet.

Er det tilfældet, vil det sikre et mere robust beslutningsgrundlag for strategiske beslutninger i bestyrelsen. Det er i dette lys, at EU med sin fremhævelse af revisionsudvalget som et relevant forum med ansvar for at overse bæredygtighedsrapporteringen, er fremhævet.

Dét, at der er en transparens i forhold til G’et i ESG i den eksterne kommunikation, værdsættes højt af mange investorer. Det demonstrerer virksomhedens beredskab, når det gælder om at adressere de samfundsmæssige udfordringer, som fx klima, natur og sociale tendenser i samfundet. Særligt når det gælder klima er der et udtalt behov for investorer, der tænker langsigtet, og som har viden om, hvordan eventuelle klimaforandringer vil kunne påvirke virksomhedens eksistens, drift og muligheder for at vokse.

Dette har bl.a. ført til et markedsdrevet initiativ med fokus på rapportering om klimaforandringer. Initiativet har fået navnet Task Force on Climate-related Financial Disclosures og dets fire bærende søjler er blevet integreret i EU’s nye regnskabsdirektiv, CSRD. Her gives der, med afsæt i Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader Celsius og helst 1,5 grader Celsius sammenholdt med det førindustrielle niveau, anbefalinger til:

Governance i forhold til klimarisici, med et klart ansvar til bestyrelsen
Strategien for at tilsikre, at virksomheden er økonomisk levedygtig
Håndtering af risici på kort og langt sigt
Datadrevet rapportering om mål og præstation.

Målet med TCFD-anbefalingerne er at sikre finansielle beslutningstagere et mere transparent billede af virksomhedens tilgang, risici og muligheder givet de udfordringer, som klimaforandringer vil medføre.

I forlængelse af klimaaftalen i Paris, og som en konkretisering af, hvad virksomhederne forventes at levere på for at imødegå konsekvenserne af globale klimaforandringer, er der etableret en organisation med navnet Science Based Targets initiative (SBTi). Virksomheder, der ønsker at gøre deres del til reduktion af CO₂-emissioner, kan ansøge om at få deres baseline og afledte reduktionsmål godkendt af organisationen som den pågældende virksomheds andel af den globale forpligtelse. Med andre ord betyder det helt konkret, at man har regnet på og fået godkendt sine klimamål som tilstrækkelige til at sikre et 1,5 graders scenarie, hvis alle virksomheder gjorde noget tilsvarende. I kraft af godkendelsesprocessen i regi af organisationen Science Based Targets er det let at kommunikere og forklare omfanget af – og behovet for – emissionsreduktioner i den enkelte virksomhed over for interessenter, som fx medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Med TCFD-anbefalingerne som model, er der etableret et sæt anbefalinger for, hvordan tabet af natur og biodiversitet kan imødegås, kaldet TNFD - Task Force for Nature-related Financial Disclosures og tilsvarende SBTN - Science-Based Targets for Nature. Senest er der også lanceret en Taskforce on Inequality and Social-related Financial Disclosures, opbygget efter samme logik, med fokus på den stigende strukturelle ulighed i samfundet og menneskerettigheder.

Hvilke muligheder skaber et fokus på bæredygtighed?

Bestyrelsen bør have fokus på bæredygtighed, og bør vurdere, i hvilket omfang bestyrelsens og/eller revisionsudvalgets overvågende rolle også indbefatter en sikring af, at ledelsen handler på emner som miljø, klima, menneskerettigheder, medarbejderforhold samt anti-korruption. Det er nemlig i mange finansielle interessenters øjne yderst vigtigt, hvis man skal kunne vurdere virksomhedens muligheder for at eksistere, operere og vokse på langt sigt.

Det er vores erfaring, at virksomheder, der forstår at forholde sig systematisk til bæredygtighed – strategisk, risiko- og rapporteringsmæssigt – ofte præsterer bedre end de virksomheder, der ikke gør det. Det skyldes, at håndteringen af disse emner er udtryk for rettidig omhu og styring af de ikke-finansielle udfordringer, inden de rammer den finansielle top- og/eller bundlinje. Det viser igen, at man som virksomhed har et meget finmasket net, der kan identificere de udfordringer, som kan håndteres, inden de bliver uoverskuelige. En virksomhed med det rette fokus på ESG er således oftest mere modstandsdygtig end en virksomhed, der ikke har det samme fokus.

Investorer, der har et naturligt fokus på ESG, har typisk behov for en højere grad af transparens, så de ved, at bestyrelsen tager området alvorligt. Disse investorer vil ofte gerne se eksempler på, hvordan bæredygtighed er integreret i virksomhedens praksis, og hvordan indsatsen er med til at drive de langsigtede mål for virksomheden. Når investorerne præsenteres for denne information, er det med til at skabe en højere grad af tillid til virksomhedens bestyrelse.

Det er en vigtig pointe, at ESG ikke udelukkende repræsenterer risici, men også indeholder væsentlige muligheder, der – hvis de udnyttes – kan give virksomheden konkurrencefordele. Ofte vil et fokus på miljø gøre, at der kan identificeres mulige besparelser, ligesom miljøforbedringer i virksomhedens egen del af værdikæden kan skabe en konkurrencemæssig fordel set med kundernes øjne.

Som bestyrelse bør man også overveje, hvordan risikostyring i forhold til virksomhedens medarbejdere kan reducere arbejdsskader og sygefravær, undgå påbud eller bøder fra myndigheder, lavere forsikringspræmier og reducerede omkostninger til genansættelse af nye medarbejdere. Gode præstationer inden for disse områder vil i sidste ende styrke virksomhedens omdømme og øge dens evne til at tiltrække nye talenter.

Eksempler der illustrerer risici og muligheder

	Risici	Muligheder
	Begrænset kontrol med områder som energi- og vandforbrug, affald og emissioner til luft kan udgøre risici og føre til manglende lovefterlevelse, dårligt omdømme og øgede produktionsomkostninger.	Etablering af faste procedurer og arbejdsgange for ikke-finansielle områder, fx energistyring og affaldsminimering, kan sikre besparelser og danne grundlag for virksomhedens eventuelle ønske om at begrænse klimabelastningen. Dette kan igen påvirke adgangen til kapital positivt.
	Dårlig arbejdsmiljøstyring og begrænset karriereplanlægning for virksomhedens talenter kan resultere i tabt arbejdstid, bøder og påbud fra myndigheder og utilsigtet høj medarbejderomsætning.	Målrettet karriereplanlægning for virksomhedens talenter og et sikkert arbejdsmiljø kan medføre reducerede medarbejderomkostninger og en øget evne til at tiltrække og fastholde de dygtigste talenter.
	Manglende opmærksomhed på ændringer i kunders og investorers forventninger kan true en virksomheds eksistens.	Et fortsat fokus på potentielle ændringer i kunders og investorers forventninger, hvad ESG angår, kan skabe muligheder for at differentiere sig og dermed opnå konkurrencefordele.

Hvilke spørgsmål bør bestyrelsen stille sig selv – og hvordan kan bestyrelsen bedst forberede sig?

Det er bestyrelsens ansvar at udstikke strategien og sikre, at ledelsen fører den ud i livet. Det er derfor også bestyrelsen, der skal sørge for, at virksomhedens strategi indtænker bæredygtighed og inddrager ESG og dermed skaber en mulighed for, at virksomheden er bæredygtig på langt sigt – og i flere af ordets betydninger end blot den finansielle.

Når forretningsmodellen er beskrevet og strategien for at blive mere bæredygtig er vedtaget, vil betydningen og vigtigheden af god kommunikation og rapportering følge umiddelbart. I den forbindelse kan overvejelser om, hvad en bredere kreds af virksomhedens interessenter mener og ønsker, skabe stor værdi for virksomhedens ejere.

Det er også bestyrelsens opgave at sikre transparens i forhold til beslutninger og prioriteringer om ESG. Det kræver, at bestyrelsen modtager og har adgang til den rette information på det rette tidspunkt.

Vores erfaring er dog, at mange bestyrelser ofte ikke føler, at de har tilstrækkelig information til rådighed ud over, hvad der måtte være offentliggjort i årsrapporten.

Ønsker bestyrelsen at udnytte potentialet i ESG bedre – og dermed muligheden for at få en meningsfyldt dialog med virksomhedens interessenter og ledelse om de risici og muligheder, der måtte være – er der en række forhold, bestyrelsen kan overveje som er illustreret i tabellen nedenfor.

Eksempler der illustrerer spørgsmål og forbedringer

	Spørgsmål	Mulige forbedringer
	Har vi som bestyrelse adgang til den fornødne viden for at kunne vurdere potentielle risici ift. ESG?	Etablér eller øg frekvensen, hvormed ledelsen holder bestyrelsen informeret om ESG-risici.
	Hvor ofte diskuterer vi reelt ESG-risici i bestyrelsen?	Gør diskussionen af ESG-risici til et fast tilbagevendende punkt på dagsordenen.
	Har vi opdateret revisionsudvalgets kommissiorium med præcisering af dets ansvar for at overvåge og rapportere om virksomhedens ESG-risici og strategi?	Specificér ansvaret for ESG i bestyrelsen, og overvej, om der også skal etableres et ESG-udvalg med medlemmer fra bestyrelsen og ledelsen med ansvar for strategi og opfølgning.
	Har bestyrelsen de fornødne kompetencer i relation til ESG og ESG-risici?	Giv nomineringsudvalget opgaven med løbende at vurdere bestyrelsens kompetencer i relation til ESG og genbesøg kompetenceprofilerne.
	Har vi en formaliseret tilgang til at føre opsyn med og lytte til kritik fra væsentlige interessenter, og herunder sikre deres behov for information tilgodeses?	Efterse at ledelsen har etableret klare roller i forhold til ESG i funktioner som bogholderi, investor relations, legal, risk management, hr og drift.
	Har bestyrelsen et klart svar på, om virksomheden inddrager ESG-risici og muligheder i sin langsigtede strategi?	Kommunikér og vis forbindelsen mellem ESG og den generelle værdiskabelse. Brug branchestandarder og etablerede rapporteringsstandarder til at fortælle omverdenen om det.
	Hvad offentliggør vi om ESG, og med hvilken detaljeringsgrad og anvendelighed for væsentlige interessenter? Hvor pålidelige er data og oplysninger?	Vurdér om ledelsen i tilstrækkeligt omfang har etableret en pålidelig rapportering efter anerkendte standarder. Vurdér også, om kontrolmiljøet omkring rapportering sikrer pålidelige data, der gør, at væsentlige interessenter kan vurdere, om risici og muligheder i relation til ESG er håndteret med rettidig omhu. Engager revisor som uafhængig tredjepart til at reviewe data, jf CSRD-lovkravet.
	Er ESG-risici en etableret del af virksomhedens ERM-program og processer?	Vurdér om ESG-risici på lige fod og i tilstrækkeligt omfang er indarbejdet i virksomhedens ERM-processer.
	Er ESG en integreret del af bestyrelsens grundlag for at træffe investeringsbeslutninger?	Vurdér om ledelsen i tilstrækkeligt omfang inddrager ESG-risici og data i due diligence-processer.
	Er ESG en del af bonussystemet for den øverste ledelse?	Vurdér om en præcisering af dele af strategien kan foretages gennem ESG-mål i scorecards og bonussystemer.

PwC’s anbefalinger til bestyrelsen

Bestyrelsen skal varetage virksomhedens langsigtede interesser tarv via overvågning og udstikning af rammerne for virksomhedsledelse. Herunder, skal bestyrelsen også sikre, at virksomheden på langt sigt er bæredygtig i ordets bredeste forstand.
Virksomheder omfattet af EU’s regnskabsdirektiv og EU’s taksonomi for grønne investeringer (fra 2024 EU PIE 500+ og fra 2025 mindre børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C, stor) bør tilsikre, at virksomheden kan efterleve rapporteringskravene, og sikre de fornødne ressourcer og kompetencer, herunder planlægge nødvendige aktiviteter for at aflægge rapporteringen i overensstemmelse med lovkravene.
Bestyrelsen bør involvere revisionsudvalget i det fortsatte tilsyn med bæredygtighedsrapportering og -kommunikation.
Bestyrelsen bør øge sit fokus på bæredygtighed, så risici og muligheder inddrages i eksisterende arbejdsgange og i dialogen med ledelsen.
Bestyrelsen bør give sig selv et servicetjek i forhold til kompetenceprofiler, efterse at den har den nødvendige information til rådighed og generelt fører dialog med de vigtigste interessenter ud over de finansielle interessenter.
Bestyrelsen skal med sin tilgang til vurdering af kompetencer og processer til monitering samt rapportering sikre, at virksomheden er i stand til at honorere interessenternes krav og behov for information samt være på forkant med lovgivningen, når denne udvides og skærpes.
Bestyrelsen skal, ud over at inddrage bæredygtighed i det strategiske arbejde, også vurdere og udnytte om det kan bruges som differentierende faktor i markedet og dermed udgør en forretningsmæssig mulighed for virksomheden.

PwC som sparringspartner

PwC har mange års erfaring som rådgiver og sparringspartner for direktioner og bestyrelser.

Sådan kan vi hjælpe

Kontakt os

Susanne Stormer

Partner, Sustainability Services Leader, København, PwC Denmark

2334 6283

E-mail