{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Hvervet som bestyrelsesmedlem har betydning såvel for selskabets som for det enkelte bestyrelsesmedlems økonomi. I den forbindelse rejser der sig spørgsmål om skattepligt af kontant honorar og andre modtagne ydelser, hvilke forpligtelser selskabet har til indberetning og skatteindeholdelse, samt hvordan bestyrelsesmedlemmet kan få dækket sine udgifter. For personer, der udøver bestyrelsesarbejde på tværs af landegrænser, kan der desuden opstå spørgsmål om social sikring, og hvilket land(e) der kan beskatte bestyrelseshonoraret mv. I artiklen gennemgås dette med fokus bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorar for deres hverv.
Der gælder særlige regler for ulønnede bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i frivillige foreninger mv. Disse regler gennemgås ikke her.
Erhvervsmæssig virksomhed
Nogle bestyrelsesmedlemmer varetager bestyrelsesposter i et omfang, så det er deres hovedbeskæftigelse, og det ses ofte, at både danske og udenlandske bestyrelsesmedlemmer ønsker at få udbetalt bestyrelseshonorar via fakturering fra egne selskaber.
Efter skattemyndighedernes praksis er der særdeles snævre rammer for, hvornår et bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette accepteres normalt kun for advokater.
Bestyrelseshverv er som udgangspunkt altid et personligt hverv, og det kan kun undtagelsesvist accepteres, at bestyrelseshonorarer ikke behandles som personlig indkomst (A-indkomst).
Landsskatteretten har således slået fast, at selv et omfattende antal bestyrelsesposter, der gav en betydelig indtægt, ikke i sig selv kunne udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, idet hver enkelt bestyrelsespost var et hverv for sig. Denne praksis er fastholdt i nyere afgørelser.
En begrænset undtagelse hertil er den såkaldte “konsulentpraksis”, hvorefter skattemyndighederne i særlige tilfælde har accepteret, at et bestyrelsesarbejde kan indgå i og beskattes i en konsulentvirksomhed, hvis bestyrelsesarbejdet anses som et integreret led i konsulentvirksomheden, og det er et udslag af det konsulentarbejde, som også udføres for det konkrete selskab. Det er endvidere en betingelse, at konsulentvirksomhedens hovedaktivitet består af rådgivning og konsulentydelser, og at bestyrelsesarbejdet og - dermed også honoraret - alene udgør en mindre aktivitet.
Selskabet og det enkelte bestyrelsesmedlem bør derfor sikre sig - før der udbetales bestyrelseshonorar til et selskab - at bestyrelsesmedlemmets øvrige erhvervsmæssige aktiviteter er af en sådan karakter, at bestyrelseshvervet er en integreret del af bestyrelsesmedlemmets advokat- eller konsulentvirksomhed. Dette skal vurderes efter de danske skattemyndigheders praksis. Det er således ikke nok, at bestyrelsesmedlemmets eget udenlandske selskab kan anses som rette indkomstmodtager efter det pågældende lands regler
Hvis bestyrelseshvervet ikke kan anses som en integreret del af bestyrelsesmedlemmets virksomhed, skal honoraret for bestyrelsesposten i stedet anses for vederlag for personligt arbejde. Det indebærer, at det udbetalende selskab dels hæfter solidarisk for skatten og dels risikerer bøder, hvis der ikke er sket indeholdelse af skat eller foretaget indberetning til skattemyndighederne.
I det følgende gennemgås reglerne med udgangspunkt i, at bestyrelsesmedlemmet ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, men er omfattet af den personlige beskatning af bestyrelseshonoraret.
I visse tilfælde kan bestyrelsesmedlemmet også have en lønmodtagerfunktion (skattemæssigt set) i selskabet, fx som CEO. Vi har i det efterfølgende alene beskrevet de skattemæssige konsekvenser, der vedrører aflønningen som bestyrelsesmedlem.
Aflønning – kontant og ved personalegoder
Kontante bestyrelseshonorarer behandles skattemæssigt som anden løn og indgår i den personlige indkomst som A-indkomst. Der kan dog også ydes en række øvrige goder, hvor beskatningen afhænger af, hvilket gode der er tale om.
Nedenfor gennemgås en række goder, der typisk optræder i forbindelse med et bestyrelseshverv, samt den eventuelle skattepligt af goderne. Goderne nævnes i alfabetisk rækkefølge.
En nærmere beskrivelse af goderne findes i PwC’s publikation Personalegoder. Her findes også de gældende satser og beløbsgrænser.
Aktiebaseret aflønning
Der findes enkelte muligheder for aflønning via aktiebaserede ordninger. De skattemæssige konsekvenser afhænger af valg af ordning. Dette belyses nærmere i artiklen Værdiansættelse af aktiebaseret aflønning.
Avis og andre goder, der fortrinsvis stilles til rådighed for arbejdets udførelse
Goder, der kan anvendes til private formål, men som fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse, kan omfattes af de særlige regler for arbejdsrelaterede bagatelgrænsegoder. Dette kan eksempelvis være:
- Avis (også via onlineabonnement), der er nødvendig for arbejdets udførelse. Hvis avisen ikke er nødvendig for arbejdets udførelse, er der tale om et skattepligtigt gode, som beskattes med markedsværdien. Skattestyrelsen har dog tilkendegivet, at den skattepligtige værdi udgør 0 kr., hvis bestyrelsesmedlemmet selv afholder udgifterne til en privat avis.
- Indretning af hjemmekontor, der fortrinsvis bruges til bestyrelsesarbejdet, vil efter en konkret vurdering kunne være omfattet.
- Kreditkort til brug for erhvervsmæssige rejser.
- Overarbejdsbespisning, når arbejdsforhold gør det nødvendigt at spise på arbejdspladsen i forbindelse med en forlænget arbejdsdag.
Der findes ikke en udtømmende liste over goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, men Skattestyrelsen må forventes at anlægge en restriktiv fortolkning af, hvornår goder primært ydes af hensyn til arbejdet, særligt når goderne ydes til selskabets beslutningstagere og ledelse.
Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder er principielt skattepligtige for bestyrelsesmedlemmet, men vil konkret være fritaget fra beskatning, hvis den samlede værdi pr. år ikke overstiger bagatelgrænsen, der opdateres årligt. Er den samlede værdi af bagatelgrænsegoder modtaget i løbet af året større end årets bagatelgrænse, beskattes den samlede værdi af goderne – dvs. også beløbet under bagatelgrænsen. Det er i givet fald bestyrelsesmedlemmet selv, som skal oplyse beløbet på sit oplysningsskema. Selskabet er specifikt fritaget fra indberetningspligterne for arbejdsrelaterede bagatelgrænsegoder.
Bil, sommerhus, båd mv.
Disse goder er skattepligtige, og den skattepligtige værdi beregnes efter skematiske regler. Det vil sige, at den skattemæssige værdi beregnes med en fast formel, eksempelvis afhængig af bilens anskaffelsespris, alder og miljøtillæg, sommerhusets anskaffelsessum, bådens købspris osv.
Bolig (helårsbolig)
Fri bolig er et skattepligtigt gode, og den skattepligtige værdi af fri bolig udgør som udgangspunkt markedslejen med tillæg af betalte forbrugsudgifter mv.
Brobizz, parkering ved arbejdsstedet
Parkering ved arbejdsstedet, der stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, er et skattefrit gode.
Tilsvarende er en Brobizz, der udelukkende benyttes til transport til og fra arbejdsstedet og anden bropassage i selskabets tjeneste et skattefrit gode, hvis bestyrelsesmedlemmet ikke tager fradrag for bropassagen. Bruges Brobizzen privat, skal bestyrelsesmedlemmet beskattes af den værdi, der kan henføres til den private tur.
Computere, internet og telefon
Hvis en computer i et vist omfang skal benyttes til bestyrelsesarbejdet, er computeren et skattefrit gode. Ellers skal computeren beskattes med en værdi svarende til leje af computeren i den periode, bestyrelsesmedlemmet har computeren stillet til rådighed af selskabet.
Stilles flere bærbare computere til rådighed (herunder fx kombinationen bærbar pc og iPad/tablet), består der en risiko for beskatning af markedslejen af den ene computer, medmindre der er en væsentlig arbejdsmæssig begrundelse for, at bestyrelsesmedlemmet får mere end én computer stillet til rådighed.
Stilles der i forbindelse med bestyrelsesarbejdet telefon (både fastnet- og mobiltelefon) til rådighed for privat anvendelse, skal bestyrelsesmedlemmet beskattes af værdi af fri telefon. Hvis begge ægtefæller samlet skal beskattest af fri telefon gives der 25 % rabat ved beskatningen. Fri telefon er A-indkomst, og Skattestyrelsen beregners automatisk nedsættelsen på bestyrelsesmedlemmets årsopgørelse.
Beskatning af fri telefon omfatter selve telefonapparatet, abonnement og evt. forbrug. Andre beløb betalt via abonnementet, som fx donationer via sms, beskattes særskilt svarende til det beløb, der betales.
Beskatningen af fri telefon er uafhængig af, i hvilket omfang telefonen faktisk benyttes privat, da det er selve den private rådighed, som beskattes. Skattestyrelsens fortolkning af hvornår et gode er til rådighed, er desuden ganske restriktiv.
Egne faktiske afholdte telefonudgifter kan ikke modregnes i beskatningsgrundlaget.
Den fri telefon skal stilles til rådighed for bestyrelsesmedlemmet selv, og der er grænser for antallet af samme slags goder, som kan stilles til rådighed. Der skal således være en væsentlig erhvervsmæssig begrundelse for, at et bestyrelsesmedlem kan få stillet flere telefoner til rådighed, hvis beskatning ud over værdi af fri telefon skal undgås. Har bestyrelsesmedlemmet i forvejen fået stillet fri telefon til rådighed af en anden hvervgiver/arbejdsgiver, skal disse begge indberette værdi af fri telefon og indeholde A-skat. Skattestyrelsen vil efterfølgende korrigere beskatningen via bestyrelsesmedlemmets årsopgørelse.
Stiller selskabet en internetforbindelse til rådighed, som reelt gør det muligt at varetage bestyrelsesarbejdet hjemmefra (herunder fx indhente mødedagsordener samt bilag forud for bestyrelsesmøderne), er dette et skattefrit gode.
Hvis internetforbindelsen ikke er omfattet af skattefrihedsreglen, udløses skattepligt svarende til værdi af fri telefon. Beskattes bestyrelsesmedlemmet allerede af fri telefon, sker der ikke yderligere beskatning.
Reglerne om skattefri internetforbindelse omfatter også etablering og løbende driftsomkostninger, dog alene ”almindelige” omkostninger. Derimod er eksempelvis tv-signal, streaming-tjenester og lignende ikke omfattet af skattefriheden, og disse goder skal beskattes særskilt med markedsværdien.
Gaver (lejlighedsgaver og julegaver)
Sædvanlige lejlighedsgaver, som selskabet ønsker at give ved almindelige livsbegivenheder, såsom bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage og lignende, er skattefri for bestyrelsesmedlemmet, hvis gaven er en tingsgave (der ikke kan ombyttes til kontanter), og værdien er passende til lejligheden.
Skattestyrelsen har ikke fastsat et præcist beløb for, hvornår en gave værdimæssigt kan anses for ”passende til lejligheden”, og dette afhænger derfor af et konkret skøn i situationen.
Gaver i anledning af arbejdsrelaterede begivenheder er som udgangspunkt skattepligtige. Dette gælder også jubilæumsgratialer (se herom nedenfor).
Bestyrelsesmedlemmer beskattes ikke af en jule- eller nytårsgave (tingsgave), hvis værdien ikke overstiger julegavebundgrænsen. Julegavebundgrænsen reguleres jævnligt (ikke årligt).
Jagt, medlemskab af netværker mv.
Andre goder, der ydes på grund af bestyrelsesposten, og som tjener bestyrelsesmedlemmets private formål, er skattepligtige. Dette gælder eksempelvis betalt jagt, medlemskab af sociale netværk (fx Rotary, Junior Chamber, loger mv.) samt medlemskaber af sportsklubber, fitnesscentre og andre fritidsprægede foreninger.
Jubilæumsgratialer mv.
De særlige regler, der giver et selskab mulighed for at yde skattefri gratialer op til en vis beløbsgrænse ved selskabets eller ansattes jubilæer, gælder kun for ansatte lønmodtagere. Det er derfor ikke muligt at yde skattefrie gratialer/tinggaver til bestyrelsesmedlemmer alene på baggrund af deres bestyrelsespost.
Mindre goder omfattet af bagatelgrænsen for private goder
Mindre goder, der af selskabet stilles til rådighed for bestyrelsesmedlemmets private brug, medfører ikke beskatning, hvis den samlede værdi af goder modtaget i løbet af året ikke overstiger bagatelgrænsen, som reguleres jævnligt (ikke årligt). I denne beløbsgrænse indgår også værdien af en eventuel jule- eller nytårsgave. Hele værdien skal beskattes, hvis den årlige beløbsgræns overskrides (dog er julegaver undtaget, hvis værdien er under julegavebundgrænsen).
Få overblik over reglerne for beskatning af personalegoder
Se de gældende satser og beløbsgrænser.
Pensioner
Det er muligt for selskabet at lade indbetalinger på en pensionsordning indgå som en del af aflønningen for bestyrelseshvervet. Reglerne for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor der ved skatteopgørelsen bortses fra indbetalingerne, omfatter dog ikke bestyrelsesmedlemmer, hvorfor det ikke er muligt at udnytte skattebegunstigede former for pensionsopsparing. Indbetalinger på en pensionsordning vil derfor blive beskattet som personlig indkomst, men vil til gengæld – afhængig af valg af ordning, dokumentation mv. – ikke skulle beskattes på udbetalingstidspunktet.
Personalepleje
Bestyrelsesmedlemmer kan ligesom selskabets ansatte modtage ydelser/goder fra selskabet, som har karakter af generel personalepleje. Sådanne goder er skattefri. Dette kan fx være deltagelse i personalearrangementer, såsom sommerfest eller julefrokost.
Personalerabatter
Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som selskabet udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang, at rabatten overstiger selskabets avance. Tilsvarende medfører det ikke beskatning, hvis selskabet (uden direkte eller indirekte at betale for det) indgår en rabataftale, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmer kan købe ting hos en anden virksomhed til reduceret pris.
Rejser og bestyrelsesmøder - deltagelse af ægtefæller
Bestyrelsesmedlemmet beskattes ikke af erhvervsmæssige udgifter knyttet til rejser og bestyrelsesmøder. Det kan dog være vanskeligt at vurdere, om et gode har et erhvervsmæssigt eller et privat formål. Fx ved afholdelse af bestyrelsesmøder i udlandet, hvor et af koncernens datterselskaber samtidig besigtiges, og hvor ægtefæller deltager.
Særligt med hensyn til bespisning og rejser må det forventes, at Skattestyrelsen vil stille store krav til den erhvervsmæssige begrundelse for udgifternes afholdelse, hvis beskatning hos de enkelte deltagere skal undgås. Rejsens indhold skal desuden have et overvejende erhvervsmæssigt/fagligt indhold (i praksis målt på timer pr. dag). Da der er tale om en konkret vurdering af den erhvervsmæssige begrundelse, anbefales det, at dette afklares, før udgifterne afholdes.
Vær opmærksom på, at ægtefællers deltagelse i arrangementer, herunder også bestyrelsens interne arrangementer, som udgangspunkt ikke kan forventes at blive anset som erhvervsmæssigt begrundet eller omfattet af regler om personalepleje, men derimod som udslag af en privat interesse. Ægtefællers deltagelse vil derfor både kunne udløse skattepligt hos bestyrelsesmedlemmet for værdien af ægtefællens deltagelse, og i værste fald også kunne føre til, at bestyrelsesmedlemmets egen deltagelse bliver anset for privat og dermed medfører beskatning.
Den skattepligtige værdi vil som udgangspunkt skulle opgøres til det laveste beløb af henholdsvis den pris, som selskabet betaler for godet, og den pris, som produktet tilsvarende ville kunne anskaffes til ved handel på sædvanlige markedsvilkår.
For rejser, hvor ægtefællens deltagelse anses som privat, og hvor rejsen dermed er skattepligtig, har Landsskatteretten i en nyere afgørelse fundet, at den skattepligtige værdi er svarede til den merudgift, som arbejdsgiveren havde haft ved ægtefællens deltagelse – og ikke som hidtil en forholdsmæssig andel af den samlede udgift til rejsen. Sådanne goder vil normalt skulle indberettes som B-indkomst af selskabet. Dvs. at bestyrelsesmedlemmet selv skal sørge for betaling af skatten.
Sponsorbilletter
Tildeles bestyrelsesmedlemmet billetter til kultur- eller sportsbegivenheder, som selskabet har modtaget i kraft af ydede sponsorater, er dette et skattepligtigt gode, da reglerne om skattefri sponsorbilletter til ansatte ikke gælder for bestyrelsesmedlemmer.
Uddannelse og kurser
Der sker ikke beskatning af bestyrelsesmedlemmer, som får betalt uddannelses- eller kursusudgifter af selskabet, hvis uddannelsen/kurset er erhvervsrelateret. Skattefriheden gælder såvel efteruddannelse som grund- og videreuddannelse samt uddannelser, der udbydes i privat regi eller tages i udlandet.
Det er tilstrækkeligt, at uddannelsen har en vis erhvervsrelevans, og det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for bestyrelsesmedlemmets nuværende arbejdsfunktion i selskabet.
Skattefriheden omfatter udgifter, der er nødvendige for uddannelsen/kurset, herunder:
- Skole- og deltagerbetaling
- Bøger
- Rejseudgifter (med standardsats eller efter regning)
- Kørselsgodtgørelse (dog kun med statens lave sats), hvis der er tale om en grund- eller videreuddannelse. Statens højere sats kan kun bruges, hvis der er tale om en efteruddannelse/ajourføring).
Betalte uddannelsesudgifter er ikke skattefri, hvis uddannelsen udelukkende har et privat formål for bestyrelsesmedlemmet, fx rent hobby- og fritidsbetonede uddannelser.
Godtgørelser for kørsel og transport
Bestyrelsesmedlemmer kan inden for visse rammer skattefrit få godtgjort udgifter til rejser og transport i forbindelse med udførelse af deres bestyrelseshverv. Hvis selskabet betaler bestyrelsesmedlemmets udgifter til rejse med tog, fly, taxa eller lignende til og fra bestyrelsesmøder, vil dette ikke udløse beskatning af bestyrelsesmedlemmet, så længe vedkommende ikke tager befordringsfradrag.
Kørselsgodtgørelse
Selskabet kan alternativt yde bestyrelsesmedlemmer skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, når en række betingelser er opfyldt. Statens satser opdateres årligt. Den høje sats kan anvendes for kørsel til og med 20.000 km årligt, og den lave sats anvendes for kørsel over 20.000 km årligt.
Erhvervsmæssig kørsel
Det er en betingelse for udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, at kørslen sker i egen bil. Ved egen bil forstås også ægtefælles eller samlevers bil, når de samlevende har fælles økonomi. Har bestyrelsesmedlemmet fri bil til rådighed, kan der sædvanligvis ikke modtages godtgørelse skattefrit.
Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:
- Kørsel mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads op til 60 arbejdsdage inden for 12 måneder (60-dages-reglen)
- Kørsel mellem flere forskellige arbejdspladser
- Kørsel inden for samme arbejdsplads.
Al anden kørsel er privat, og selskabet kan derfor ikke yde skattefri kørselsgodtgørelse. I stedet kan bestyrelsesmedlemmet tage befordringsfradrag efter reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde.
Hvad er 60-dages-reglen?
Kørsel mellem bopæl og det samme arbejdssted (enkelt vej eller begge veje) de første 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses for erhvervsmæssig, og bestyrelsesmedlemmet kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse herfor. Køres der mellem bopæl og arbejdssted i mere end 60 dage, behandles kørslen som privat fra og med den 61. dag, og udbetaling af kørselsgodtgørelse kan ikke længere ske skattefrit. Afhængig af mødefrekvensen kan det derfor have betydning, hvor og hvornår bestyrelsesmøderne afholdes.
Hvilke krav stilles der til selskabet ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse?
Selskabet skal kontrollere, at udbetaling af den skattefri kørselsgodtgørelse sker efter gældende satser og regler, før godtgørelsen udbetales skattefrit.
Der er krav om, at bogføringsbilag vedrørende kørsel som minimum skal indeholde oplysning om:
- Modtagerens navn, adresse og cpr-nummer
- Kørslens erhvervsmæssige formål
- Dato for kørslen
- Kørslens mål med eventuelle delmål med angivelse af nøjagtige adresser
- Angivelse af antal kørte kilometer
- De anvendte satser
- Beregning af kørselsgodtgørelsen.
Derudover kan der gives oplysninger om den anvendte bil. Selskabet skal kunne dokumentere den førte kontrol.
Hvis selskabet og bestyrelsesmedlemmet ikke sikrer, at kørselsgodtgørelse udbetales efter gældende regler, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst. Tilsvarende gælder, hvis der udbetales godtgørelse med et beløb, som overstiger de gældende satser, eller hvis bogføringsbilagene ikke er korrekt udfyldt eller mangler oplysninger om fx formål eller nøjagtige adresser.
Selskabet og bestyrelsesmedlemmet må ikke aftale, at bestyrelsesmedlemmet får en del af det allerede aftalte honorar udbetalt som skattefri kørselsgodtgørelse. Hvis kørselsgodtgørelsen udbetales på denne måde, vil godtgørelsen blive behandlet som et skattepligtigt løntillæg.
Udgifter ved rejse
Selskabet kan dække bestyrelsesmedlemmers udgifter til kost og logi i forbindelse med rejse til et midlertidigt arbejdssted på følgende måder:
Rejseudgifter dækket efter regning
De faktiske udgifter kan dækkes efter regning. Der gælder i den forbindelse ikke nogen maksimumgrænse for de faktiske udgifters størrelse, og der gælder – i modsætning til ved de skattefri godtgørelser – heller ikke noget krav om rejsens længde.
Skattefri godtgørelser for kost og logi
Der kan udbetales skattefri godtgørelser for kost og logi til et bestyrelsesmedlem, når vedkommende er ”på rejse” til et midlertidigt arbejdssted. Det vil sige, når bestyrelsesmedlemmet på grund af afstanden mellem bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det er en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer, og at der skal ske overnatning. Har rejsen en kortere varighed end 24 timer, kan der alene ske godtgørelse efter regning.
Statens satser for logi samt kost og småfornødenheder opdateres årligt. Satsen for logi gælder pr. hele rejsedøgn, og satsen for kost og småfornødenheder gælder for 24 timers rejse og skal for efterfølgende rejsedøgn reduceres pr. Time, hvis det efterfølgende rejsedøgn ikke varer 24 timer. Begge satser opdateres årligt.
Satserne findes bl.a. på Skattestyrelsens hjemmeside
Der skal vælges samme dækningsprincip for alle udgifterne til kost og småfornødenheder på den enkelte rejse, dvs. enten sker der refusion af udgift til kost og småfornødenheder efter regning eller også udbetales skattefri godtgørelse. Selskabet kan dog under samme rejse godt vælge fx at dække udgifter til logi efter regning og udbetale skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder.
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi, hvis udgiften er dækket efter regning, eller hvis selskabet stiller frit logi til rådighed. Tilsvarende kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til kost, hvis bestyrelsesmedlemmet helt eller delvist får dækket sine udgifter til kost efter regning, det accepteres dog, at der udbetales (reduceret) godtgørelse, når morgenmad er inkluderet i logiudgiften. Der gælder også særlige regler om udbetaling af 25 % kontant godtgørelse til dækning af udgifter til småfornødenheder (såsom avis, telefon, lokaltransport mv.).
Hvis selskabet stiller måltider til rådighed på rejsen, skal kostgodtgørelsen reduceres med 15 % for morgenmad og 30 % for henholdsvis frokost og aftensmad.
Udbetales rejsegodtgørelse med et højere beløb end statens satser, skal der senest ved den endelige rejseafregning beregnes A-skat og AM-bidrag af det overskydende beløb. Dvs. at udbetalingen løbende skal deles op i en skattefri og en skattepligtig del. I modsat fald anses hele det udbetalte beløb for skattepligtigt, og bestyrelsesmedlemmet er henvist til i stedet at tage rejsefradrag på sin selvangivelse, i det omfang det er muligt.
Selskabet og bestyrelsesmedlemmet må ikke aftale, at bestyrelsesmedlemmet får en del af det allerede aftalte honorar udbetalt som skattefri rejsegodtgørelse. Hvis rejsegodtgørelsen udbetales på denne måde, vil godtgørelsen blive behandlet som et skattepligtigt løntillæg.
Som med kørselsgodtgørelsen gælder der en række krav til bogføring og selskabets kontrol. Selskabet skal kunne dokumentere den førte kontrol.
Bogføringsbilag skal indeholde oplysninger om:
- Modtagerens navn, adresse og cpr-nummer
- Rejsens erhvervsmæssige formål
- Rejsens start- og sluttidspunkt (med klokkeslæt)
- Rejsens mål med eventuelle delmål (geografiske)
- De anvendte satser
- Beregning af godtgørelsen.
I lighed med kørselsgodtgørelsen vil manglende overholdelse af kravene, herunder at bogføringsbilagene ikke er korrekt udfyldt eller mangler oplysninger om fx klokkeslæt, udbetaling med for høje satser, faste udbetalinger mv., medføre at godtgørelsen bliver skattepligtig A-indkomst for bestyrelsesmedlemmet.
Fradrag
Hvis bestyrelsesmedlemmet hverken får dækket udgifter efter regning eller udbetalt godtgørelse for kost og/eller logi, kan lønnede bestyrelsesmedlemmer i stedet foretage et ligningsmæssigt fradrag på selvangivelsen for de faktiske udgifter eller et beløb svarende til den maksimale godtgørelsessats. Fradraget er maksimeret, og satsen opdateres årligt.
Satsen findes bl.a. på Skattestyrelsens hjemmeside
Rejseudgifter – er bestyrelsesmødestedet et midlertidigt arbejdssted?
Som nævnt ovenfor er det en betingelse for, at bestyrelsesmedlemmet kan modtage diæter eller kost og logi skattefrit under rejser til og fra erhvervsmæssige aktiviteter med bestyrelsen, at rejsen sker til et ”midlertidigt arbejdssted”.
Dette gør sig særligt gældende for bestyrelsesmedlemmer, der er valgt for en ubegrænset tidsperiode, for en periode på over to år eller som er genvalgt til deres bestyrelsespost.
Konsekvensen er i givet fald, at bestyrelsesmedlemmet ikke skattefrit kan modtage rejsegodtgørelser eller få refunderet eventuelle udgifter til kost og logi i forbindelse med bestyrelsesmøder afholdt på det faste mødested. Bestyrelsesmedlemmet vil formodentlig fortsat kunne deltage i bespisning under eller i umiddelbar forlængelse og nærhed af bestyrelsesmøderne, så længe omkostningerne er af begrænset omfang, og bespisningen sker som et naturligt led i afholdelsen af mødet. Bortset fra denne bespisning vil øvrige selskabsbetalte udgifter til overnatning og bespisning blive anset som skattepligtige goder, da bestyrelsesmedlemmet ikke skattemæssigt anses for at være på ”rejse” til et midlertidigt arbejdssted.
Hvis bestyrelsesaktiviteten i stedet foregår på et sted, hvor selskabet ikke plejer at holde møderne, vil selskabets betaling af disse udgifter ikke udløse beskatning, når rejsereglerne i øvrigt er opfyldt.
Indberetning og indeholdelse af A-skat mv.
Selskabet har samme forpligtelser til at indberette og indeholde A-skat mv. i forhold til bestyrelsesmedlemmer som for ansatte i selskabet.
For kontante honorarer, fri bil, fri telefon/internet og øvrige goder, der er A-indkomst, skal selskabet indberette samt indeholde AM-bidrag og A-skat på baggrund af bestyrelsesmedlemmets skattekort.
Indberetning til eIndkomst
Værdi af goder, der er B-indkomst, skal indberettes på månedlig basis til eIndkomst, mens der ikke skal indeholdes A-skat. I stedet skal bestyrelsesmedlemmet selv sørge for, at skatten bliver betalt, enten via en ændret forskudsopgørelse, en frivillig indbetaling af restskat inden årets udgang eller ved en (rentebelagt) restskat i det efterfølgende år.
Skattefri kørsels- og/eller rejsegodtgørelse, der udbetales til bestyrelsesmedlemmet, skal indberettes, men vil ikke medføre skattebetaling for bestyrelsesmedlemmet, hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt.
Selskabet har pligt til at indberette alle skattepligtige goder, som ikke specifikt er fritaget fra indberetningspligt, og som samtidig har en værdi pr. gode/gave, som ikke overstiger bundgrænsen for indberetning. Denne bundgrænse svarer i praksis til samme beløb som den skattefri bagatelgrænse for private goder. Bundgrænsen opdateres jævnligt (ikke årligt).
Da indberetningspligten vurderes på baggrund af værdien pr. gode, kan selskabet give flere forskellige goder i løbet af året, som sammenlagt overstiger bundgrænsen for indberetning, og som dermed samlet set er skattepligtige for bestyrelsesmedlemmet, men som ikke udløser en indberetningspligt for selskabet, så længe værdien af hvert gode har en værdi under bundgrænsen for indberetning.
Selskabet har ikke pligt til at indberette værdi af goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, uanset værdi af goderne, da disse er specifikt fritaget fra indberetningspligten.
Er bagatelgrænserne for arbejdsrelaterede og private goder overskredet, er den fulde værdi af godet/goderne skattepligtig, men det er bestyrelsesmedlemmet selv, der har ansvaret for at selvangive værdien af godet/goderne.
Bagatelgrænserne samt hvordan de enkelte goder indberettes og om goderne er A- eller B-indkomst, findes i PwC’s publikation Personalegoder.
Bestyrelsesarbejde over landegrænser
Bestyrelseshonorarer mv., som udbetales fra et dansk selskab, skal beskattes i Danmark. Det gælder, uanset om bestyrelsesmedlemmet bor i Danmark eller i udlandet, og om bestyrelsesmøderne fysisk afholdes i Danmark.
Er bestyrelsesmedlemmet bosat i udlandet, bør der indhentes et kildeskattetræknummer og skattekort, før bestyrelseshonoraret udbetales.
Modtager bestyrelsesmedlemmet ikke anden indkomst fra Danmark end bestyrelseshonoraret, har bestyrelsesmedlemmet ikke ret til personfradrag (49.700 kr. i 2024), og indkomst under 640.109 kr. (i 2024) vil derfor blive beskattet med ca. 38,5 % – 39,5 % skat, mens øvrig indkomst beskattes med op til ca. 56 %.
Dobbeltbeskatning
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en række lande, og generelt indeholder aftalerne bestemmelser om, at Danmark har ret til at beskatte bestyrelseshonorarer fra et dansk selskab, uanset om honorarerne betales for møder afholdt i Danmark eller udlandet.
Ofte vil bestyrelsesmedlemmets bopælsland også have ret til at beskatte honoraret mv., og bopælslandet vil i givet fald skulle lempe sin egen beskatning med den betalte danske skat.
I særlige tilfælde, hvor bestyrelseshvervet kan varetages som led i et ansættelsesforhold i udlandet, kan beskatning i Danmark eventuelt undgås.
Social sikring
Forpligtelsen til at betale sociale bidrag reguleres i det enkelte lands interne lovgivning, og der kan være en forpligtelse til at betale bidrag – også for det danske selskab – for bestyrelsesmedlemmer, som er bosat i udlandet. Dette gælder særligt, hvis det udenlandske bestyrelsesmedlem modtager et bestyrelseshonorar.
Danmark har indgået aftaler om social sikring på tværs af landegrænser med en række andre lande, primært de øvrige EU-lande, samt landene i EØS-kredsen, Schweiz og Storbritannien.
Derudover findes der fælles EU/EØS-regler, som afgør, til hvilket land der skal betales sociale bidrag. Reglerne medfører normalt, at der kun betales bidrag til social sikring i ét land. Disse regler gælder også for Storbritannien efter Brexit og Schweiz.
Dette indebærer, at bidrag til social sikring afgøres ud fra det enkelte bestyrelsesmedlems samlede situation, herunder hvor vedkommende har bopæl, hvem de arbejder for, hvor arbejdet udføres, samt fordeling af arbejde og indtægter mellem de forskellige lande.
Uanset om EU/EØS-reglerne eller en socialsikringsaftale fastlægger, at der kun skal betales bidrag i ét land, kan der være forskelle på, hvordan bestyrelseshonorarer behandles i de enkelte lande, og om et dansk selskab har en forpligtelse til at betale udenlandske sociale bidrag af bestyrelseshonoraret. Det skal bemærkes, at der ikke betales danske bidrag til social sikring for bestyrelsesmedlemmer.
I lande som Sverige, Norge, Storbritannien, Schweiz og andre kan bidrag til social sikring for både selskaber/arbejdsgivere og lønmodtagere udgøre betydelige beløb. Selskabet risikerer derfor, at der oven i bestyrelsesmedlemmernes honorar kommer en væsentlig betaling til udenlandske sociale myndigheder.
Ydermere kan det være nødvendigt at søge dokumentation fra de udenlandske myndigheder, som attesterer, hvor bestyrelsesmedlemmet er socialt sikret, hvis selskabet skal undgå betaling til to eller flere lande.
Er bestyrelsesmedlemmet socialt sikret i udlandet, vil et dansk selskab ofte være forpligtet til at lade sig registrere i udlandet og administrere eventuelle indbetalings- og indeholdelses forpligtelser dér.
Da de enkelte landes nationale regler om social sikring varierer, kan der være betydelige forskelle fra land til land. I lyset af de potentielle risici anbefales det generelt at afklare de aktuelle spørgsmål, når et bestyrelsesmedlem, der er bosat i udlandet, indtræder i et dansk selskabs bestyrelse.
PwC’s anbefalinger til bestyrelsen
- Ved udbetaling af bestyrelseshonorar skal selskabet være opmærksom på, at honoraret som altovervejende hovedregel er personlig indkomst for bestyrelsesmedlemmet, også selvom bestyrelsesmedlemmet er bosat i udlandet, og at der derfor som udgangspunkt altid skal ske indberetning til skattemyndighederne, samt indeholdes A-skat og AM-bidrag.
- Det bør undersøges nøje, om bestyrelsesmedlemmet kan anses for at ”være på rejse”, hvis selskabet ønsker at dække udgifter til kost og logi mv. Dette gør sig særligt gældende for bestyrelsesmedlemmer, der er valgt for en ubegrænset tidsperiode, for en periode på over to år eller som er genvalgt til deres bestyrelsespost.
- Det bør afklares, i hvilket omfang udenlandske bestyrelsesmedlemmer er omfattet af social sikring i deres bopælsland – og om selskabet i givet fald skal registreres for betaling af sociale bidrag i bopælslandet.
PwC som sparringspartner
PwC har mange års erfaring som rådgiver og sparringspartner for direktioner og bestyrelser.
Kontakt os
Lone Bak
{{filterContent.facetedTitle}}
{{contentList.loadingText}}
{{contentList.loadingText}}