{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Introduktion
I denne artikel beskriver vi de væsentligste ændringer til de internationale regnskabsstandarder (IFRS) og årsregnskabsloven. Du kan også finde konkrete anbefalinger til, hvad den gode årsrapport skal indeholde. Der er bl.a. følgende væsentlige ændringer og tendenser for årsrapporten 2024, som virksomheder bør være opmærksom på:
- At en elektronisk årsrapport indeholder væsentlig information for en virksomhed er næppe noget nyt, men at den kan fastholde interessen for læserne år efter år, kan måske overraske enkelte. Den indeholder stadig væsentlig information og udvikles kontinuerligt, uanset om det er ledelsesberetningen eller den finansielle information i selve årsrapporten. Udviklingen trækker i retning af, at årsrapporten kommer til at indeholde mere information på et endnu bredere område, fordi bæredygtighedsrapportering og klimarelaterede risici i endnu højere grad skal medtages i årsrapporten. Særligt ledelsesberetningen vil derfor over de kommende år udvikle sig og indeholde meget mere information om bæredygtighed, end vi har været vant til på grund af kravene til bæredygtighedsrapportering.
Det overordnede ansvar for at udarbejde årsrapporten, og derfor også for implementeringen af de nye krav om bl.a. bæredygtighed, ligger stadig solidt placeret hos ledelsen. Det er derfor bl.a. bestyrelsens ansvar at sikre, at ændringerne bliver implementeret rettidigt og korrekt i virksomheden.
I 2024 er der ikke store ændringer til IFRS-reglerne, som skal implementeres, med mindre virksomheden har supplier finance-arrangementer, hvor man i så fald skal give specifkke oplysninger herom.
Virksomhederne skal være opmærksomme på den nye bogføringslov, som træder i kraft for regnskabsklasse B, C og D for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere.
Det er stadig bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for at udarbejde virksomhedens årsrapport. I 2024 skal der ikke implementeres store ændringer til de internationale regnskabsstandarder, det er snarere et “business as usual” år, hvor compliance vil være i højsædet.
Aflægger virksomheden årsrapport efter årsregnskabsloven, træder der heller ikke store ændringer i kraft i indeværende år til regnskabsreglerne. Til gengæld træder de nye rapporteringskrav for bæredygtighedsrapporting i kraft for store virksomheder. Læs mere om dette i denne artikel
Få mindre væsentlige ændringer til de internationale regnskabsstandarder
2024 er endnu et stille år for nye og ændrede regnskabsregler, når virksomheden aflægger årsrapport efter IFRS. Der skal alene implementeres få ændringer til IFRS-standarderne, hvoraf den væsentligste ændring er nye oplysninger om supplier finance-arrangementer. Ellers har fokus for både IASB og EFRAG de seneste år været på de nye bæredygtighedsstandarder, som trådte i kraft i januar 2024 for store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og i 2025 for store C-virksomheder og øvrige børsnoterede store virksomheder. Men IASB har også arbejdet på en række andre væsentlige regnskabsprojekter, som blandt andet har ført til en ny standard om præsentation og oplysninger i de primære finansielle opgørelser.
Der skal alene implementeres få ændringer til IFRS-standarderne, hvoraf den væsentligste ændring er nye oplysninger om supplier finance-arrangementer.
Fokus på klimarelaterede risici i årsrapporten
Med de senere års fokus på bæredygtighed og nye krav til rapportering herom, har både de internationale (ESMA) og nationale (Erhvervsstyrelsen) regulatorer ligeledes fokus på, hvordan klimarelaterede risici inddrages i de finansielle regnskaber.
For at hjælpe virksomhederne med dette, har IASB genudsendt deres uddannelsesmateriale fra november 2020, hvor de gennemgår forskellige regnskabsstandarder og hvorledes klimarelaterede risici kan påvirke disse.
IASB har ligeledes udsendt et udkast til en ny standard med 8 forskellige eksempler på oplysninger om klimarelaterede risici i årsrapporten. Eksemplerne dækker de hyppigste regnskabsposter og områder i et regnskab, som må forventes at blive påvirket af klimarelaterede risici:
Væsentlighedsvurderinger, der resulterer i yderligere oplysninger (IAS 1/IFRS 18); overvejelser om oplysningsbehov for klimarelaterede risici i en omstillingsfase til en mere bæredygtig produktion i en produktionsvirksomhed
Væsentlighedsvurderinger, der ikke resulterer i yderligere oplysninger (IAS 1/IFRS 18); overvejelser om oplysningsbehov for klimarelaterede risici i en omstillingsfase for en servicevirksomhed i en branche med begrænset eksponering overfor disse risici
Oplysninger om forudsætninger ved nedskrivningstest: Specifikke krav (IAS 36); overvejelser om, hvilke oplysninger en virksomhed med store udledninger af drivhusgasser skal give i forbindelse med nedskrivningstest
Oplysninger om forudsætninger for skønsmæssig usikkerhed: Generelle krav (IAS 1/IAS 8); overvejelser om oplysninger om væsentlige skønsmæssige usikkerheder og forudsætninger for klimarelaterede risici i en omstillingsfase til en mere bæredygtig virksomhed
Oplysninger om forudsætninger for skønsmæssig usikkerhed: Yderligere oplysninger (IAS 1/IFRS 18); overvejelser om påvirkningen på skatteaktiver og fremførbare underskud af kommende lovgivning, der vil begrænse en virksomheds evne til at drive virksomhed
Oplysninger om kreditrisiko (IFRS 7); overvejelser omkring oplysninger om påvirkningen af klimarelaterede risici på kreditrisikoen hos en finansiel virksomhed, der leverer en række produkter til forskellige typer kunder
Oplysninger om retableringsforpligtelser (IAS 37); overvejelser omkring oplysninger om klimarelaterede risici for en kemisk producent med retableringsforpligtelser til nedlukning af anlæg og genopretning af kemiske anlæg langt ude i fremtiden
Offentliggørelse af disaggregerede informationer (IFRS 18); overvejelser om disaggregering som følge af forskellige klimarelaterede risici for materielle anlægsaktiver med lang brugstid, hvis anvendelse resulterer i store mængder af drivhusgasemissioner.
Udkastet er blevet til efter ønske fra IASB’s interessenter, der har udtrykt bekymring for, at virksomheders rapportering om klimarelaterede risici og deres indvirkning på det finansielle regnskab i nogle situationer kan være mangelfulde.
Ligeledes mangler der i nogle tilfælde sammenhæng mellem de klimarelaterede usikkerheder beskrevet i den ikke-finansielle del af regnskabet, som fx i ledelsesberetningen eller i bæredygtighedsrapporteringen og den finansielle del af regnskabet. Oplysningerne er ikke altid indarbejdet tilstrækkeligt i den finansielle del af regnskabet.
IFRS 18: Præsentation og oplysninger i regnskaber
IASB udsendte den 9. april 2024 en ny regnskabsstandard 'IFRS 18, Præsentation og oplysninger i regnskaber', som modsvar på investorernes og interessenternes bekymringer om sammenligneligheden og gennemsigtigheden af virksomhedernes rapportering af deres finansielle performance. Standarden skal erstatte den eksisterende IAS 1, Præsentation af årsrapporten.
De væsentligste ændringer som IFRS 18 introducerer er:
En ny struktur for resultatopgørelsen med to definerede og krævede mellemtotaler, "Driftsresultat" og "Resultat før finansiering og indkomstskat" i tillæg til den krævede total "Årets resultat". Endvidere introduceres fem kategorier, som resultatopgørelsen skal inddeles i: drift, investering, finansiering, indkomstskat og ophørte aktiviteter
Oplysninger for visse resultatmål, der rapporteres uden for selve årsregnskabet (ledelsesdefinerede præstationsmål)
Forbedrede principper for sammenlægning og opdeling, som gælder for de primære finansielle opgørelser og noter generelt.
Derudover er der også mindre ændringer til de resterende dele af de primære finansielle opgørelser. Nedenstående giver et overblik over de væsentligste ændringer for regnskabsbruger:
IFRS 18 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2027 eller senere, og gælder også for sammenligningstal. Det betyder, at delårsrapporter i det år, hvor standarden implementeres, skal anvende de nye kategorier og subtotaler og at sammenligningstal til disse også skal tilpasses.
Ændringerne i præsentation og oplysning som følge af IFRS 18 kan kræve system- og procesændringer for mange virksomheder, hvorfor virksomheder bør analysere og fokusere på at forstå ændringerne for deres virksomhed for at være klar til implementering.
Ny bogføringslov
Folketinget vedtog i maj 2022 en ny bogføringslov. Loven trådte i kraft 1. juli 2022 men med trinvis implementering af kravet om digital bogføring. Reglerne trådte i kraft den 1. oktober 2023 for udbyderne af standard bogføringssystemerne. Virksomheder omfattet af Årsregnskabslovens regnskabsklasse B, C eller D, og som anvender et standard bogføringssystem er omfattet af digital bogføring for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere, mens virksomheder, der anvender eget bogføringssystem omfattes af digital bogføring for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Dermed er realiteten, at virkningstidspunktet for de fleste selskaber er fra begyndelsen af kalenderåret 2025.
Virksomheder, der ikke er omfattet af Årsregnskabslovens regnskabsklasse B, C eller D, men som har en omsætning over 300 TDKK i to på hinanden følgende år, forventes at være omfattet af kravet om digital bogføring i 2026. Tilsvarende er forventningen, at filialer af udenlandske virksomheder også omfattes i 2026, mens danske virksomheders filialer i udlandet omfattes af kravet om digital bogføring samtidigt med det danske selskab omfattes af reglerne.
Den væsentligste ændring er kravet om digital bogføring samt digital opbevaring af bogføring og bilag. Der skal benyttes enten et offentligt godkendt digitalt bogføringssystem (dvs. et standard system, der leveres af udbydere) eller et eget bogføringssystem. Der stilles særlige krav om, at udbydere af digitale bogføringssystemer på det danske marked skal have deres system godkendt, før de må markedsføre systemerne på det danske marked.
De nærmere krav til de digitale bogføringssystemer fastsættes af Erhvervsstyrelsen ved bekendtgørelser, og der er særskilte bekendtgørelser til udbydere af standardsystemer og til virksomhederne, der anvender egne bogføringssystemer. I de udstedte bekendtgørelser er det fastsat, at det digitale bogføringsmateriale omfatter de enkelte transaktioner samt købs- og salgsfakturaer - men ikke kassestrimler fra et salgsregistreringssystem og dokumentation for bogførte transaktioner, som alene foreligger i fysisk form som modtages vedrørende køb og salg af varer og tjenesteydelser uden for landets grænser ikke er omfattet af digital bogføring. Det betyder også, at andre bilag fx lønbilag, og andet bogføringsmateriale fx afstemninger, købs- og salgsordrer og andre oplysninger til brug for ledelsesberetningen eller noter i regnskabet ikke skal opbevares digitalt - men skal stadig opbevares forsvarligt i de lovkrævede 5 år. Det er særlig relevant at få dette beskrevet i beskrivelsen af virksomhedens bogføringsprocedurer.
Det fremgår af loven, at der er krav om digital understøttelse af kravene til registrering og opbevaring, opfyldelse af anerkendte standarder for it-sikkerhed og automatisk sikkerhedskopiering, understøttelse af automatisering af administrative processer som fx automatisk e-fakturering, og for standard bogføringssystemer skal der i systemet være mulighed for kontering i overensstemmelse med en offentlig kontoplan. Benytter virksomheden offentligt godkendte systemer, er det udbyderne, som skal sikre, at systemerne lever op til kravene i loven og de udstedte bekendtgørelser, som gælde for dem. Benytter virksomheden egne systemer, skal virksomheden selv sikre, at systemerne lever op til kravene i loven og de bekendtgørelser, som gælder for virksomhedernes egne systemer.
Andre væsentligste ændringer og præciseringer af loven kan opsummeres til følgende:
Bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang (tidligere: “virksomhedens art og omfang”).
Virksomhederne skal have en beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en særskilt vejledning og skabelon hertil.
Der skal foretages de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter.
Dokumentation, der udarbejdes i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten, fx dokumentation vedrørende noter og ledelsesberetning, er omfattet af definitionen på regnskabsmateriale, der skal opbevares efter BFL.
Som altovervejende hovedregel kræver loven, at bogføringen skal være digital, hvilket indebærer, at registreringer og købs- og salgsfaktura skal foreligge i digital form, ligesom der stilles specifikke krav til bogføringssystemet. Andet regnskabsmateriale kan fortsat ligge i papirform – blot det er betryggende opbevaret i mindst fem år.
Der skal benyttes enten et offentligt registreret godkendt digitalt bogføringssystem - hvor det er udbyderens ansvar at sikre kravene er opfyldt, herunder at systemet er registreret hos Erhvervsstyrelsen - eller den bogføringspligtige virksomhed skal selv sikre, at kravene til bogføringssystemet er opfyldt. Loven stiller således krav om, at udbydere af digitale standard bogføringssystemer på det danske marked skal have deres system godkendt.
Det fremgår imidlertid af loven, at der er krav om digital understøttelse af kravene til registrering og opbevaring, opfyldelse af anerkendte standarder for it-sikkerhed og automatisk sikkerhedskopiering, understøttelse af automatisering af administrative processer, fx automatisk e-fakturering samt at kontering vil kunne ske i overensstemmelse med den offentlige kontoplan. De nærmere krav til de digitale bogføringssystemer er fastsat af ERST i bekendtgørelser. Erhvervsministeren sætter kravene til brug af digitale bogføringssystemer i kraft etapevis, og ikrafttræden sker efter nærmere angivet tidsfrister trinvist.
Loven indeholder en hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om et fællesoffentligt datacenter, der kan kræve udveksling af elektroniske dokumenter mellem myndigheder og virksomheder, eventuelt i en automatiseret form.
Der er krav om, at når årsrapporten indberettes, så skal man oplyse, hvilket standardsystem, virksomheden anvender. Hvis det ikke er et standardsystem, så skal virksomheden oplyse, hvilket system der anvendes, og hvor den fuldstændige sikkerhedskopi opbevares samt identiteten på tredjeparten, der opbevarer sikkerhedskopien.
Bliv klogere på den nye bogføringslov
Få overblik over de væsentligste ændringer i den nye bogføringslov sammenholdt med den tidligere lov.
Hvordan laves en god årsrapport?
PwC er vært for den årlige uddeling af C25+ Regnskabsprisen, hvor en uafhængig dommerkomité står bag bedømmelserne af årsrapporter for C25-virksomhederne, de ti største ikke-børsnoterede selskaber og de large cap-virksomheder, der ikke indgår i C25. C25+ Regnskabsprisen uddeles årligt til virksomheder, hvis årsrapport udmærker sig særligt inden for tre udvalgte temaer, og som kan tjene som inspiration til andre virksomheder, der ønsker at forbedre årsrapporten. De tre temaer for 2024 var:
Bæredygtig forretning - Rapportering om bæredygtighed i ledelsesberetningen
Resultater og forventninger - Rapportering om virksomhedens resultater for året, opfølgning på udmeldte forventninger og kvaliteten af IFRS-regnskabet
Strategi, mål, risici og ressourcer - Rapportering om virksomhedens strategi, målsætninger, forretningsmodel, risici (drift og finansielle) og ressourcer (herunder ledelsens vederlæggelse).
PwC som sparringspartner
PwC har mange års erfaring som rådgiver og sparringspartner for direktioner og bestyrelser.
{{filterContent.facetedTitle}}
{{contentList.loadingText}}
{{contentList.loadingText}}