{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Det er blevet tydeligt, at en virksomheds modstandsdygtighed og dens evne til hurtigt at tilpasse sig og komme sig oven på krisesituationer har været afgørende for dens succes og i nogle tilfælde overlevelse.
PwC’s seneste Global Crisis and Resilience Survey viser, at 89 % af næsten 2.000 respondenter på verdensplan bemærkede modstandsdygtighed som en af deres vigtigste strategiske, organisatoriske prioriteter. I denne sammenhæng har bestyrelsens rolle også forandret sig. Bestyrelser er i stigende grad blevet afgørende for at styrke virksomhedens modstandsdygtighed og styring af forretningskontinuitet samt guide organisationer gennem kriser ved at deltage i kritiske og ofte udfordrende diskussioner for at støtte ledelsesteams.
Modstandsdygtighed er forudsætning for en succesfuld forretningsstrategi
Modstandsdygtighed har udviklet sig fra at være en compliance-øvelse og til nu at være en forudsætning for enhver succesfuld forretningsstrategi. Formålet med virksomhedens modstandsdygtighed er at sikre, at en struktureret tilgang og foranstaltninger er på plads, som gør det muligt for en organisation effektivt at håndtere og komme sig over forstyrrende hændelser og modstå deres risici, hvis de skulle materialisere sig. Når dette ikke er muligt, bør organisationer være i stand til at reagere passende for at minimere påvirkningerne og forblive inden for deres prædefinerede toleranceniveauer.
En krise opstår, når en forstyrrelses påvirkning overstiger det niveau, som en organisation kan acceptere, og overvælder de planer for modstandsdygtighed, der er på plads, og dermed bryder de niveauer af påvirkning, som en organisation er villig til at acceptere.
Hvornår udvikler en risiko sig til en krise?
Forskellige kriser skaber forskellige forberedelses- og reaktionsudfordringer; derfor skal organisationer forstå deres kritiske afhængigheder og være forberedt på en lang række kriser. Disse kriser kan blandt andet omfatte økonomiske forstyrrelser, problemer med human kapital, driftsfejl, teknologiske nedbrud og juridiske udfordringer.
En krise kan i starten blot fremstå som et problem, men kan udvikle sig og forårsage negative konsekvenser
En robust organisation har overblik over dens kritiske værdikædekomponenter og forstår de potentielle forretningsmæssige påvirkninger, som forstyrrelser forårsager. Samtidig har organisationer implementeret foranstaltninger, der sikrer, at kritiske aktivitetsområder, systemer, tjenester og processer er modstandsdygtige, kan gendannes og har kontinuitetsplaner på plads. Derudover er to evner i en krisesituation afgørende for en organisations evne til at styre sikkert udenom forstyrrelser: dens evne til at kommunikere med eksterne interessenter samt dens evne til hurtigt at indsamle passende information.
Hvordan navigerer virksomheden i en tid med permakriser?
Opbygning af en robust organisation er blevet en strategisk nødvendighed. Så hvad gør nutidens virksomhedsledere for at sikre dette?
Best practice viser tre nøglekomponenter for en effektiv tilgang til modstandsdygtighed:
- Integreret tilgang til modstandsdygtighed: Virksomheder arbejder hen imod en integreret tilgang, hvor der sikres central styring, herunder at de forskellige funktioner, som arbejder med modstandsdygtighed, tilpasses til at fokusere på det, som har størst betydning for virksomheden. Herunder sikres det, at modstandsdygtigheden gøres til en naturlig del af virksomhedens drift og kultur. Ledere bør tænke nøje over roller, ansvar, ledelse, målsætninger, strategi og andre nøgleelementer, når de tilrettelægger deres tilgang til modstandsdygtighed, der strækker sig på tværs af virksomheden og ind i alle facetter af virksomheden.
- Ledelse og sponsorering: At administrere og endda trives i permakriser kræver topstyring, direktionens sponsorat samt efteruddannelse af teams i organisationen. En succesfuld strategi for modstandsdygtighed kræver netop, at direktionen har fokus på det, at programledelsen har en klar ansvarsfordeling og dygtige medarbejdere i de teams, som udfører det daglige arbejde.
- Operationel robusthed: De mest fremskredne organisationer har en operationel tilgang til modstandsdygtighed og udnytter teknologi til at skabe et panoramisk overblik over deres risiko- og robusthedslandskab. Operationel modstandsdygtighed har fokus på at etablere og vedligeholde kerneelementer af ikke-finansiel robusthed baseret på et strategisk syn på, hvad der er vigtigst for organisationen og dens interessenter. Organisationer bør kortlægge deres forretningsområders resultater og forstå deres indvirkning og prioritering af systemer, applikationer, tredjeparter, mennesker, fysisk ejendom og data samt etablere modne trænings- og testkapaciteter baseret på plausible scenarier.
For at vide, hvorvidt virksomheden er klar til at møde en krise, bør bestyrelsen stille sig selv følgende spørgsmål:
- Har vi en klar forståelse for alle interne og eksterne afhængigheder og påvirkninger på vores kritiske værdikæder?
Har vi overblik over vores kritiske it-systemer, processer, personale og tredjepartsafhængigheder?
Har vi overblik over de risici, vores virksomhed står over for?
Har vi gennemført risikovurderinger og forretningskonsekvensanalyser?
Overvåger vi risici og eksponeringer?
Har vi forretningskontinuitetsplaner, katastrofeberedskabsplaner og krisestyringsplaner for kritiske operationer?
Har vi testet vores reaktionsevne for alvorlige, men plausible scenarier?
PwC's anbefalinger til bestyrelsen
Her er nogle konkrete eksempler på direktørers største udfordringer under en krise, og hvordan vi anbefaler, at bestyrelsen håndterer disse:
Sådan kan vi hjælpe
Kontakt os for en dybende snak om modstandsdygtighed i din virksomhed.
{{filterContent.facetedTitle}}
{{contentList.loadingText}}
{{contentList.loadingText}}