{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Revisionsudvalget er et underudvalg i bestyrelsen, der har særligt fokus på kontrollen med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder at sikre troværdighed, integritet og transparens i de offentliggjorte regnskaber. Udvalget består af medlemmer af bestyrelsen eller af personer, der er valgt af generalforsamlingen, og som ikke behøver at være medlemmer af bestyrelsen.
I lyset af øgede krav til regnskabsaflæggelsen samt investorernes og andre interessenters krav om kvalitet har revisionsudvalgets rolle i forbindelse med sikring af troværdighed, integritet og transparens i den finansielle rapportering fået en central rolle i bestyrelsens arbejde. Derudover er revisionsudvalgene i stigende omfang blevet bedt om at påtage sig yderligere opgaver, herunder i relation til bæredygtighed. I takt med dette er arbejdet også blevet mere udfordrende og krævende end tidligere. Kort sagt forventer alle mere af revisionsudvalgene.
Den 2. maj 2024 vedtog Folketinget lovforslaget, der implementerer EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), i dansk lovgivning.
Virksomhedens revisionsudvalg skal i henhold til CSRD udføre de samme opgaver vedrørende erklæringen på bæredygtighedsrapporteringen som for den lovpligtige revision af årsrapporten, herunder også monitorere rapporteringsprocessen og processen med at identificere de oplysninger, der skal rapporteres i henhold til standarderne. CSRD gælder for regnskabsår, som starter fra den 1. januar 2024, og er nærmere beskrevet i denne artikel.
Vejledningen indeholder ikke nye regler, men er ment som en hjælp til fortolkning af eksisterende lovgivning.
Vejledningen udtrykker Erhvervsstyrelsens fortolkning af reglerne for revisionsudvalg i Danmark.
Erhvervsstyrelsen har fået ansvar for at føre tilsyn med, at medlemmer af bestyrelsen, direktion eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven og revisorforordningen, herunder regler om valg og afskedigelse af revisor.
Reglerne gælder for virksomheder af interesse for offentligheden, dvs. børsnoterede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For virksomheder, der er underlagt Finanstilsynet, fører Finanstilsynet tilsyn med revisionsudvalget.
Der er ikke fastsat regler for, hvordan et revisionsudvalg skal varetage dets opgaver. Det anbefales, at opgaverne tilrettelægges efter virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Revisionsudvalgets opgaver er som udgangspunkt ’at overvåge’ eller ’at kontrollere og overvåge’ et bestemt forhold. Revisionsudvalget skal dermed ikke udføre opgaver, som reelt hører under andre ledelsesorganer, ligesom revisionsudvalget heller ikke er en del af virksomhedens interne kontrolmiljø.
Ud over at gengive lovkravene fra 2016 giver styrelsen også anbefalinger i vejledningen. Dette sker ved anvendelse af begrebet ’bør’ om forhold, som revisionsudvalgene dermed bør overveje. Anvendelsen af udtrykket ’bør’ er et udtryk for et eksempel på, hvordan et lovkrav kan efterleves.
Vejledningen indeholder også referencer til Anbefalinger for god Selskabsledelse. Henvisninger til Anbefalinger for god Selskabsledelse er ikke et udtryk for en tilsidesættelse af ’følg og forklar’-princippet eller for en fortolkning af komitéens anbefalinger.
Styrelsen vil følge udviklingen og opdatere vejledningen i takt med, at fortolkningsbidrag til forståelsen af reglerne om revisionsudvalg foreligger.
I henhold til revisorloven består revisionsudvalgets opgaver som minimum af:
Underretning af det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og forklare, hvordan den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering bidrog til henholdsvis regnskabsaflæggelsens og bæredygtighedsrapporteringens integritet, og hvad revisionsudvalgets rolle var i den proces
Overvågning af proceduren for regnskabsaflæggelse og bæredygtighedsrapportering, herunder XBRL-rapporteringen og dobbeltvæsentlighedsvurderingen, og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre deres integritet
Overvågning af om virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer og dens interne revision fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen og bæredygtighedsrapporteringen i virksomheden, herunder XBRL-rapporteringen, uden at krænke dens uafhængighed
Overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet mv. og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og udførelsen heraf, idet der tages hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden
Kontrol og overvågning af revisors uafhængighed og godkende revisors levering af andre ydelser end revision
Ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg.
Ud over disse opgaver er der i Anbefalinger for god Selskabsledelse en række mere konkrete forhold, som det anbefales, at revisionsudvalget overvåger og rapporterer til bestyrelsen om:
At gennemgå de interne kontrol- og risikoområder for at sikre styring af de største risici, herunder også i relation til udmeldte forventninger
At forestå evaluering af den generalforsamlingsvalgte revisor
At føre tilsyn med grænserne for ikke-revisionsydelser udført af den pågældende revisor
At sikre regelmæssig dialog mellem revisor og bestyrelsen, bl.a. ved at bestyrelsen og revisionsudvalget mindst en gang årligt har møde med revisor, uden at direktionen er til stede.
Derudover anbefaler Komitéen for god Selskabsledelse, at revisionsudvalget årligt vurderer behovet for en intern revision. Hvis bestyrelsen på grundlag af en indstilling fra revisionsudvalget beslutter at nedsætte en intern revisionsfunktion, har revisionsudvalget til opgave at udarbejde kommissorium og fremkomme med anbefalinger om udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af lederen af den interne revision og den interne revisions budget. Såfremt der er etableret en intern revision, bør der foreligge en funktionsbeskrivelse for denne, der er godkendt af bestyrelsen, og den interne revision bør tilføres tilstrækkelige ressourcer og kompetencer hertil for at udføre arbejdet.
Det anbefales, at revisionsudvalget overvåger direktionens opfølgning på den interne revisions konklusioner og anbefalinger.
Endvidere beder bestyrelserne i stigende omfang revisionsudvalgene om at varetage yderligere opgaver. Disse yderligere opgaver omfatter emner som:
Overvågning af virksomhedens overholdelse af love og regulativer, herunder skatte- og selskabslovgivning
Overvågning af virksomhedens overholdelse af forretningsetik – både lovregler og regulativer og virksomhedens egne regler herfor – herunder virksomhedens risikovurdering og håndtering af tredjepartsrisici i relation til bl.a. leverandører, distributører, agenter mv.
Gennemgang af politik vedrørende Disclosure Committee, herunder dens funktion og medlemmer
Såfremt revisionsudvalget skal varetage yderligere opgaver, bør der udarbejdes en konkret aftale om dette i de enkelte virksomheder, og det bør beskrives i revisionsudvalgets forretningsorden, så der ikke er tvivl om udvalgets ansvarsområder. Forretningsordenen bør dog give revisionsudvalget en vis fleksibilitet. Især bør udvalget have adgang til at få foretaget særlige undersøgelser, når det vurderes nødvendigt, herunder retten til at anvende de nødvendige interne og eksterne ressourcer.
Da revisionsudvalget arbejder under mandat fra bestyrelsen, skal virksomheden sikre, at bestyrelsen rettidigt modtager tilstrækkelig og nødvendig information om udvalgets arbejde, så den er i stand til at varetage sin funktion og sit ansvar på et forsvarligt og oplyst grundlag.
Det er typisk revisionsudvalgsforpersonen, der underretter den samlede bestyrelse om udvalgets arbejde. Der er ingen formelle krav til form og frekvens af afrapporteringen.
Det anbefales dog, at forpersonen på hvert bestyrelsesmøde orienterer den samlede bestyrelse om revisionsudvalgets arbejde siden sidste bestyrelsesmøde. Afrapporteringen kan ske ved aflæggelse af mundtlig beretning og/eller gennem en skriftlig rapport. Herudover bør bestyrelsen også modtage referaterne fra revisionsudvalgsmøderne.
Afrapporteringen skal omfatte resultatet af den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. Revisor skal redegøre for den udførte revision i et revisionsprotokollat, som skal sendes både til revisionsudvalget og til bestyrelsen.
Hvis revisionsudvalget har drøftet revisionsprotokollatet med revisor, herunder særligt revisors eventuelle rapportering om væsentlige mangler i virksomhedens interne kontrolsystem eller regnskabssystem, skal revisionsudvalget rapportere dette til bestyrelsen, herunder om eventuelle tiltag som revisionsudvalget har eller vil iværksætte.
Revisionsudvalgets underretning bør imidlertid ikke kun ske i forbindelse med regnskabsafslutningen, men bør også ske i løbet af regnskabsåret, hvis der er fremkommet forhold af betydning for bestyrelsen.
I henhold til Komitéen for god Selskabsledelse bør revisionsudvalget, som anført tidligere, inden godkendelsen af årsrapporten og anden finansiel rapportering, dvs. også virksomhedens kvartalsrapporter, overvåge og rapportere til bestyrelsen om:
Offentliggjorte finansielle oplysninger er retvisende, herunder regnskabspraksis på de væsentligste områder, væsentlige regnskabsmæssige skøn og transaktioner med nærtstående parter
En gennemgang af de interne kontrol- og risikoområder for at sikre styring af de største risici, herunder også i relation til udmeldte forventninger.
Revisionsudvalget skal overvåge proceduren for regnskabsaflæggelse og bæredygtighedsrapportering. Dette omfatter også XBRL-rapporteringen og dobbeltvæsentlighedsvurderingen vedrørende bæredygtighedsrapporteringen. Revisionsudvalget skal endvidere fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten af regnskabsaflæggelsesprocessen.
Revisionsudvalget skal derfor have kendskab til den organisatoriske struktur og ansvarsfordeling i virksomheden for derved at kunne vurdere, om organisering og ansvarsfordeling i regnskabsfunktionerne og bæredygtighedsfunktionerne er hensigtsmæssige og effektive, herunder om der sker en tilstrækkelig kontrol af, at interne retningslinjer og politikker er implementeret i virksomheden.
Revisionsudvalget bør derfor gennemgå organiseringen og ansvarsfordelingen i regnskabsfunktionerne og bæredygtighedsfunktionerne. Dette kan foretages én gang årligt og ved større ændringer af regnskabsfunktionerne og bæredygtighedsfunktionerne. Hvis revisionsudvalget vurderer, at der er mangler eller forbedringspunkter i virksomhedens organisering og ansvarsfordeling i regnskabsfunktionerne og bæredygtighedsfunktionerne, skal udvalget udarbejde henstillinger eller forslag til afhjælpning heraf.
Konstateringen af mangler og forbedringspunkter kan komme frem gennem præsentationer fra de ansvarlige fra regnskabsfunktionerne og bæredygtighedsfunktionerne samt via den løbende dialog med revisor.
Det er effektiviteten af virksomhedens interne kontrolsystem mv. i relation til processen for regnskabsaflæggelse og bæredygtighedsrapportering, som revisionsudvalget skal overvåge. Revisionsudvalget må ikke blive en del af virksomhedens interne kontrolsystem, men skal opretholde sin rolle for at kunne foretage en uafhængig overvågning af virksomhedens interne kontrolsystemer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den selskabsretlige og finansielle lovgivning, hvorefter bestyrelsen skal påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en tilfredsstillende måde, og at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med kravene til børsnoterede virksomheder om at medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der bl.a. omfatter en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Denne beskrivelse skal afspejle de aktuelle forhold og skal være tilpasset den enkelte virksomhed. Beskrivelsen bør omfatte:
Procedurer eller systemer, som virksomheden har indført i forbindelse med risikostyringen, herunder hvordan ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen
Interne kontrolsystemer, som er indført i virksomheden til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret.
Revisionsudvalgets opgave er at understøtte bestyrelsens ansvar, og udvalget bør som led i sin overvågning af virksomhedens interne kontrolsystem og risikostyringssystemer indhente oplysninger fra den daglige ledelse og/eller eventuelt den interne revision om, hvorvidt kontrol- og risikostyringssystemerne fungerer effektivt og hensigtsmæssigt.
Revisor skal i revisionsprotokollatet rapportere om væsentlige mangler i virksomhedens interne kontrolsystem og/eller regnskabssystem, herunder om ledelsen har afhjulpet de konstaterede mangler.
Revisionsudvalget bør, særligt hvis manglerne ikke er afhjulpet, drøfte forholdet med revisor.
Det er ikke nærmere præciseret, hvad overvågningen af den lovpligtige revision omfatter.
Det er imidlertid centralt, at revisionsudvalget medvirker til at sikre, at revisionen og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering gennemføres af uafhængige, objektive og kompetente revisorer. Revisionsudvalget skal desuden medvirke til at sikre, at revisionen gennemføres med en kvalitet, der giver en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet aflægges uden væsentlige fejl og mangler, samt at erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering gennemføres med en kvalitet, der giver en begrænset grad af sikkerhed for, at bæredygtighedsrapporteringen aflægges uden væsentlige fejl og mangler.
Visse områder i processen vedrørende revision af årsrapporten og erklæring om bæredygtighedsrapportering vurderes at være centrale for at kunne foretage ovennævnte vurderinger og overvågning. Således bør revisionsudvalget så tidligt som muligt i processen bede revisor fremlægge den påtænkte strategi og -plan, herunder foretage en kritisk vurdering af det af revisor påtænkte væsentlighedsniveau og identifikation af betydelige risici.
Revisionsudvalget bør drøfte de identificerede risici og revisors reaktion på disse, og herunder inddrage udvalgets egne vurderinger af virksomhedens proces for regnskabsaflæggelse og udarbejdelse af bæredygtioghedsrapportering samt interne kontrol- og risikostyringssystemer.
Undervejs og ved afslutningen af revisionen og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering skal væsentlige forhold og spørgsmål, som er fremkommet, drøftes mellem revisor og revisionsudvalg.
Revisionsudvalgets overvågning af den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering bør inkludere en løbende drøftelse med - og feedback fra - nøglepersoner i virksomheder med tilknytning til revisionens og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporterings udførelse, herunder virksomhedens direktør, økonomidirektør, en eventuel intern revisionschef mv.
Revisionsudvalget skal vurdere, om resultatet af den seneste kvalitetskontrol giver anledning til særlige overvejelser i relation til gennemførelsen af den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. Resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden bør drøftes mellem revisor og revisionsudvalg – og vurderes af revisionsudvalget.
Endvidere skal revisionsudvalget vurdere eventuelle bemærkninger knyttet til revisionsvirksomhedens uafhængighed, herunder levering af andre ydelser end revision.
Revisionsudvalget skal være opmærksom på reglerne i revisorloven om levering af ikke-revisionsydelser.
Revisionsudvalget skal efter revisorloven og Erhvervsstyrelsens vejledning om revisionsudvalget udarbejde retningslinjer for udførelse af de skatte- og vurderingsydelser, der er tilladte. Retningslinjerne bør dog også indeholde retningslinjer for revisors levering af andre ikke-revisionsydelser for at sikre, at revisor alene leverer godkendte og tilladte ikke-revisionsydelser til koncernen.
Efter revisorforordningen skal revisionsudvalget også godkende udførelse af tilladte ikke-revisionsydelser. Det vil imidlertid forekomme at være meget vidtgående og i strid med almindelige corporate governance-principper, hvis revisionsudvalget skal godkende udførelse af ikke-revisionsydelser. Det er dog revisionsudvalgets ansvar at overvåge og vurdere, at retningslinjerne for udførelse af sådanne ydelser er fulgt, hvorfor revisionsudvalget skal sikre, at udvalget løbende modtager rapportering over revisors levering af ikke-revisionsydelser.
Ud over begrænsning af revisors levering af visse ikke-revisionsydelser til den reviderede virksomhed efter arten af ydelser gælder tillige en beløbsmæssig begrænsning for revisors levering af ikke-revisionsydelser. Den generalforsamlingsvalgte revisor i Danmark må maksimalt levere ikke-revisionsydelser svarende til 70 % af det gennemsnitlige revisionshonorar for de tre foregående år, dvs. årene 2021-2023 i 2024. Restriktionen gælder kun de ydelser, som den generalforsamlingsvalgte revisor i Danmark yder til en revisionskunde i forhold til det samlede revisionshonorar til den generalforsamlingsvalgte revisor i Danmark. Ved valg af nyt revisionsfirma gælder begrænsningen på 70 % først i år fire.
Revisionsudvalgets organisering er et væsentligt element i at sikre dets effektivitet. Det vil sige, at udvalget består af personer med de rette kvalifikationer, som er uafhængige, har tid til rådighed og engagement mv. Det er derfor vigtigt, at valg af medlemmer overvejes nøje.
Anbefalinger for god Selskabsledelse anbefaler, at flertallet af revisionsudvalgets medlemmer er uafhængige. I henhold til revisorloven er det alene et krav, at flertallet af medlemmerne, herunder forpersonen, er uafhængige, hvis udvalgets medlemmer ikke alene udgøres af medlemmer af bestyrelsen. Mindst et af medlemmerne skal have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.
Derudover skal udvalgets medlemmer samlet set have kompetencer af relevans for virksomhedens branche. I lyset af de øgede forventninger til udvalgene og de yderligere opgaver, som bliver pålagt udvalgene, er det afgørende, at medlemmerne er kvalificerede i en sådan grad, at hvert medlem tilfører værdi til revisionsudvalgets arbejde, og at medlemmerne samlet har den nødvendige erfaring og ekspertise til at udfylde ansvaret, der er blevet dem pålagt.
Når der skal udpeges medlemmer til revisionsudvalget bør bestyrelsen fokusere på følgende kvalifikationer:
Høj grad af integritet
Sund skepsis
Forståelse af virksomhedens branche, virksomhedens forhold, dens produkter og serviceydelser
Viden om risikostyring og det interne kontrolsystem
For at medlemmerne kan udfylde deres rolle, er det vigtigt, at virksomhedens ledelse bibringer medlemmerne en tilstrækkelig detaljeret viden om virksomhedens aktiviteter, processen for regnskabsaflæggelse og udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering, risikostyring, interne kontrolsystem, relevant lovregulering mv. På den anden side er det vigtigt, at de enkelte medlemmer afsætter tilstrækkelig tid til at opnå og vedligeholde viden om virksomheden og til løbende deltagelse og ikke mindst forberedelse til møderne.
Hvis revisionsudvalget får tildelt andre opgaver end de, som er nævnt i loven, skal det sikres, at revisionsudvalget også på disse områder besidder de nødvendige kvalifikationer, fx vedrørende it-sikkerhed og etiske forhold. Endelig skal det nævnes, at der i forbindelse med udvælgelse af medlemmer bør tilstræbes diversitet, så der bringes forskellige kompetencer ind i revisionsudvalget.
Revisionsudvalget bør årligt foretage en evaluering af, om udvalget som helhed fungerer effektivt såvel som en evaluering af de enkelte medlemmer.
Evalueringen af udvalget som helhed kan foretages enten som en selvevaluering eller en uafhængig evaluering. Uanset hvilken form der anvendes, er det vigtigt, at der er en konstruktiv dialog i revisionsudvalget, samt at alle forbedringsforslag noteres, og aktionspunkter udarbejdes.
Evaluering af de enkelte medlemmer foretages sædvanligvis af forpersonen for revisionsudvalget og drøftes med de enkelte medlemmer på særskilte møder.
Område | Eksempler på spørgsmål |
Udvalgets sammensætning |
|
Udvalgets aktiviteter |
|
Mødedynamik |
|
Kvalitet i mødedokumenter |
|
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af bestyrelse, direktion og revisionsudvalg i virksomheder af offentlig interesse (børsnoterede virksomheder samt penge- og realkreditinstitutter og forsikringsselskaber) overholder de pligter, der følger af revisorloven mv.
Efter afslutningen af en undersøgelse tager Erhvervsstyrelsen stilling til, om resultatet af undersøgelsen giver anledning til:
Revisornævnet kan tildele en advarsel eller pålægge en bøde på maksimalt 300.000 kr. Hvis der er tale om grov eller oftere gentaget forsømmelse af pligterne, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at medlemmet af revisionsudvalget i op til tre år i virksomheder af interesse for offentligheden kan være medlem af bestyrelsen, direktionen og revisionsudvalget.
3.4.3. Komitéen anbefaler, at bestyrelsen nedsætter et revisionsudvalg og udpeger en forperson for revisionsudvalget, der ikke er bestyrelsens forperson.
Komitéen anbefaler, at revisionsudvalget, udover de i lovgivningen fastlagte opgaver, bistår bestyrelsen med:
at føre tilsyn med om de offentliggjorte finansielle oplysninger er retvisende, herunder regnskabspraksis på de væsentligste områder, væsentlige regnskabsmæssige skøn og transaktioner med nærtstående parter
at gennemgå de interne kontrol- og risikoområder for at sikre styring af de største risici, herunder også i relation til udmeldte forventninger
at vurdere behovet for intern revision
at forestå evaluering af den generalforsamlingsvalgte revisor
at gennemgå revisionshonoraret til den generalforsamlingsvalgte revisor
at føre tilsyn med grænserne for ikke-revisionsydelser udført af den generalforsamlingsvalgte revisor
at sikre regelmæssig dialog mellem den generalforsamlingsvalgte revisor og bestyrelsen, bl.a. ved at bestyrelsen og revisionsudvalget mindst en gang årligt har møde med revisor, uden at direktionen er til stede.
Hvis bestyrelsen på grundlag af en indstilling fra revisionsudvalget beslutter at nedsætte en intern revisionsfunktion, har revisionsudvalget til opgave:
at udarbejde kommissorium og anbefalinger om udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af lederen af den interne revision og budgettet til afdelingen
at påse, at den interne revision har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne udføre sin rolle
at overvåge direktionens opfølgning på den interne revisions konklusioner og anbefalinger.
Kommentar: Hvis det besluttes at etablere en intern revision, kan bestyrelsen vælge at outsource opgaven. Den pågældende varetager, med reference til bestyrelsen eller revisionsudvalget, den interne revision.