Øget it-sikkerhed med softwarepakker fra PwC og Microsoft

PwC’s og Microsofts it- og sikkerhedsløsninger hjælper virksomheder og organisationer over hele verden med at identificere, forstå og kontrollere kompleksiteten i risiko- og lovgivningsmiljøet inden for it-sikkerhed. 

Kombinationen af PwC’s dybdegående viden og erfaring inden for cybersikkerhed og Microsofts softwareløsninger på området, herunder Azure og Microsoft 365, er grundstenen i den digitale værdiskabelse, vi med samarbejdet leverer til vores kunder. Vi understøtter anvendelsen af data og sikrer en succesfuld digital transformation i virksomheder på tværs af brancher og sektorer, ligesom vi sikrer, at der implementeres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i hele virksomheden, der imødekommer den stigende cybertrussel. 

Uanset hvor du er på din digitale rejse, er vores omfattende erfaring med implementering af it-løsninger og digitale transformationer med til at sikre, at I opnår det fulde potentiale i Microsofts muligheder.

PwC er udnævnt til medlem af Microsoft Intelligent Security Association (MISA), et økosystem af uafhængige softwareleverandører og udbydere af sikkerhedstjenester, der leverer integrerede løsninger med målet om øget cybersikkerhed i en verden med et stigende antal cybertrusler.

"Partnerskabet med fokus på cybersikkerhed mellem Microsoft og PwC hjælper vores fælles kunder med bedre at forstå deres it-miljøer, reagere på trusler og tilpasse sig det skiftende trusselslandskab. Der er stadig mange flere muligheder i dette partnerskab, som vi ser frem til at udvikle for at skabe mest muligt værdi for vores kunder og øge cybersikkerheden i Danmark og globalt,”

Mads Nørgaard Madsen, partner, Security & Technology, PwC

PwC skaber merværdi til de iboende fordele, der allerede er ved Microsoft Azure og Microsoft 365 - det gælder bl.a. stor indsigt i hele Microsoft security-stacken som Active Directory Tiering design, Sentinel log management og Windows Defender Advanced Threat Protection (ATP).

Vores ydelser

Øget tillid

Vi hjælper dig med at sikre tillid på tværs af din forretning og i dit netværk af interessenter - samtidig med at innovation, vækst og konkurrencedygtighed er i højsædet.

Øget modstandsdygtighed

Vores mål er, at din virksomhed er i stand til at forberede sig på, reagere på og komme stærkere ud af en sikkerhedshændelse, samtidig med at dine kritiske aktiver altid er beskyttet, herunder med fokus på medarbejdere, kunder, forretning og omdømme.

Øget værdiskabelsen i virksomheden

Sammen opbygger vi tillid til din cybersikkerhed, så du kan være sikker på, at du imødegår den digitale transformation ved at udnytte muligheder og potentiale i teknologi og data - uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Databeskyttelse og Schrems II

Siden EU-Domstolen den 16. juli 2020 afsagde den famøse Schrems II-dom, har der hersket stor usikkerhed hos virksomheder, myndigheder og organisationer i hele Europa omkring overførsel af personoplysninger til lande uden for EU. Domstolen erklærede det tidligere grundlag for at sende oplysninger til USA (Privacy Shield-ordningen) for ugyldigt, men kom frem til, at EU-Kommissionens standardkontrakter (SCC) fortsat kan bruges som grundlag for at sende personoplysninger fra EU til lande, som ikke er medlem af EU eller EØS. Standardkontrakterne vil blive opdateret her i juni måned.

Læs mere

PwC’s tilbud om cybersikkerhed drevet af Microsoft

Azure Sentinel cybersikkerhed
Assistance med hurtigt at integrere og betjene Azure Sentinel-drevet trusselsdetektering og -respons (TDR)-funktioner. Vi hjælper med at implementere værktøjet Defender i din eksisterende it-arkitektur for forbedret synlighed, hastighed og respons.

Bruger- og adgangsstyring
Implementering af kapaciteter for at sikre, at de rigtige personer har de rigtige tilladelser på det rigtige tidspunkt, når de får adgang til interne systemer og data. Ved hjælp af Azure Multi-Factor Authentication og Passwordless Authentication sikrer vi, at politikker og retningslinjer for bruger- og adgangsstyring kontrolleres og overvåges. 

Intern risikostyring
Kortlægning af nøgleinteressenter fra hele virksomheden for at opbygge og muliggøre tilstrækkelig intern risikoforebyggelse, -afdækning og -håndtering i dit eksisterende risikostyringsmiljø.

Supply chain-sikkerhed
Identificering og kortlægning af risici og vurdering af potentielle sikkerhedsbrud for at afdække sårbarheder i supply chain og minimere cybertruslen på tværs af hele værdikæden og gennem hele systemets levetid ved hjælp af løsninger som Azure DevOps-sikkerhed og udnyttelse af Sentinel og Azure Security.

Sikkerhed i driftstystemer
Integrering af Azure Defender til IoT (tidligere CyberX) i dine operationelle systemer og cybersikkerhedsprogrammer for at sikre, at IoT-aktiviteter overvåges, og at sikkerheden heri administreres korrekt.

 

Information Governance Security på M365
Governance af dine data for compliance og overholdelse af lovgivning og krav ved at ‘rense’ dine systemer for at sikre, at du kun lagre de oplysninger, du har brug for, og fjerner dem, du ikke har brug for, på tværs af alle systemer.

Sikkerhed på tværs af systemer
Vurdering af din organisations sikkerhedsfunktioner på tværs af virksomheden for at hjælpe med at identificere forbedringsområder og facilitere implementeringen af ​​M365 cybersikkerhedsteknologier og -funktioner.

Zero Trust
På tværs af producenter binder vi hele ZeroTrust-tankegangen sammen med omfattende sikkerhedsovervågning samt identificering og afkodning af mistænkelig behandling af data for at opdage cyberangreb og uautoriserede brugeradgange i realtid, inden en bruger får adgang til virksomhedens netværk.

Kontakt os

Mads Nørgaard Madsen

Partner, Head of Consulting, Direktør, PwC Denmark

Tlf: 2811 1592

Følg PwC