I en tid præget af konstante geopolitiske konflikter, naturkatastrofer, cyberangreb og andre krisesituationer er det tydeligt, at vi lever i en verden med et dynamisk og komplekst trusselsbillede. Krisestyring er mere end blot reaktivt at imødegå en trussel, når den opstår. Det handler om proaktivt at forberede sig på, hvordan jeres organisation kan modstå og overkomme forskellige typer af kriser.
Ved at have et stærkt beredskab kan I hurtigere vende tilbage til normal drift og beskytte både kritiske forretningsprocesser og jeres omdømme. En alvorlig cyberhændelse påvirker hele organisationen og bør derfor behandles på alle niveauer. Det er afgørende at identificere de kritiske funktioner og processer, der har størst betydning for forretningen, så I kan reducere omkostningerne og minimere skaderne ved at handle hurtigt og effektivt.
Udover at det generelle trusselsbillede er øget, er der i de senere år også kommet en række lovkrav, der nødvendiggør, at virksomheder øger deres fokus på robusthed og beredskab. Nye reguleringer som DORA (Digital Operational Resilience Act), NIS2 (Network and Information Security Directive 2), CER (Critical Entities Resilience Directivet) og sektorspecifikke reguleringer stiller strenge krav til organisationers evne til at modstå og håndtere både fysiske og digitale kriser.
Integreret beredskabsplanlægning handler om at skabe en helhedsorienteret tilgang, hvor alle aspekter af jeres organisations operationer, fra it-sikkerhed til fysisk drift og kommunikation, er forberedt på potentielle trusler og kriser. Beredskabet bør være fuldt integreret med virksomhedens daglige processer og systemer for at sikre, at krisestyring er en del af organisationens kultur.
Effektiv beredskabsplanlægning kan deles op i fem centrale faser, der sikrer, at organisationer kan forberede sig, reagere og genoprette efter en nødsituation eller krise.
Et stærkt beredskab handler ikke kun om at have en plan, men om at sikre, at den kan omsættes til handling. En af de væsentligste forudsætninger for, at en virksomhed kan minimere konsekvenserne af en hændelse og hurtigt komme tilbage til normal drift, er at have et operationelt beredskab. Det handler om at være godt forberedt ved bl.a. at have identificeret de mest kritiske forretningsgange og understøttende systemer, samt have etableret processer for hændelseshåndtering, krisehåndtering og nødberedskab. Det kræver, at medarbejdere og ledelse er trænet i at tage beslutninger under pressede omstændigheder.
Uden regelmæssig øvelse og test af beredskabet kan virksomheder mangle den nødvendige klarhed og struktur til effektivt at reagere på nødsituationer. Det kan føre til langsommere beslutningstagning, ineffektiv kommunikation og fejl, hvilket kan forlænge krisens varighed og forværre dens konsekvenser. Beredskabsøvelser bør derfor ikke kun fokusere på de tekniske aspekter, men også træne roller og ansvar, beslutningstagning under pres, kommunikation både til interne og eksterne interessenter samt samarbejde på tværs af afdelinger og beredskabsteams.
Beredskabsøvelser kan simulere forskellige typer af kriser – fra naturkatastrofer og cyberangreb til forstyrrelser i forsyningskæden – og bør være designet til at afspejle virksomhedens virkelighed. Det er afgørende, at øvelserne er realistiske og tilpasset jeres organisations specifikke forhold, for at sikre, at de afspejler det rette niveau af udfordringer og beredskab.
For at sikre, at øvelser er relevante og realistiske for jeres organisation, er nedenfor råd til, hvordan en øvelse kan udarbejdes og afholdes.
Ved at anvende en strategisk tilgang til planlægning og gennemføre regelmæssige øvelser, kan jeres organisation forbedre håndteringen af kriser og dermed komme styrket gennem dem.
Vi hjælper jer med at identificere jeres kritiske forretningsprocesser og udarbejde skræddersyede beredskabsplaner. For at sikre en hurtig og effektiv reaktion under en krise, træner vi jeres beredskabsteam i beredskabsplaner og afklarer roller og ansvar gennem øvelser og simulationer.
Sofie Jørgensen