Kundecase:

Styrket konkurrencekraft hos Fertin Pharma

#

Målrettet implementering af strategiske indkøbsprocesser sikrer rettidig lancering og øget konkurrencekraft

Fertin Pharma arbejder kontinuerligt på at være konkurrencedygtig på alle væsentlige dimensioner, herunder innovation, kvalitet og omkostninger. Historisk set har Fertin praktiseret klassisk indkøb, men for at øge virksomhedens konkurrencekraft var der behov for at styrke indkøbsfunktionen i at arbejde mere strategisk. Som katalysator og inspirator for denne udvikling søgte Fertin Pharma support fra PwC's Operations Consulting.

Fertin Pharma er en af verdens førende inden for udvikling og fremstilling af medicinsk tyggegummi med nikotintyggegummi som den største produktkategori. Virksomheden blev etableret i 1978 som et datterselskab i Dandy Group. Fertin Pharma holder til i Vejle og beskæftiger mere end 700 medarbejdere. I 2017 var omsætningen på 115,7 mio. euro.

Support af strategiske sourcing processer

PwC's opgave var at inspirere og understøtte implementering og drift af de strategiske sourcing processer på en række kritiske råvarer til en vigtig produktlancering. Yderligere skulle PwC supportere struktureringen og kickoff af Category Management i Fertin Pharma.

Etablering af styre- og projektgrupper

Fertin Pharma udpegede en ansvarlig projektleder som i samarbejde med projektlederen fra PwC fik til opgave at drive forandringsprocessen. Det var afgørende for projektets succes, at projektlederen på Fertins side kendte værdikæden og kunne begå sig ledelsesmæssigt i Fertin Pharma, således at de rigtige kompetencer til supporten blev identificeret og udpeget rettidigt. Fertin Pharma etablerede desuden en styregruppe og en fast projektgruppe. Projektgruppen blev sammensat således, at alle nødvendige kompetencer var repræsenteret. Derved kunne projektgruppen hurtigt træffe beslutninger og sikre effektiv eksekvering af opgaven. Ressourceforbruget pr. kompetence blev estimeret og godkendt af styregruppen og deres respektive ledere i organisationen.

“PwC har bidraget til at styrke Fertin Pharmas konkurrencekraft ved at øge internationaliseringen af vores leverandørportefølje. Som en følge heraf har vi fået øget fokus på compliance af vores supplier code of conduct standard. Samtidig fik vi kvalificeret support til at kickstarte Category Management i Fertin Pharma.”

Nicolai ArentFertin Pharma, Senior Manager

Udfordringen

Ambition om større fokus på strategiske elementer i indkøbsfunktionen. Understøttelse af aktiviteter i forbindelse med historisk vigtig produktlancering. Behov for øget sikkerhed for kapacitetsfleksibilitet og indsigt i leverandørernes Business Contingency Plans (BCP).

Løsningen

Inspiration og support til implementering og drift af de strategiske sourcing-processer på en række kritiske råvarer. Udvikling og understøttelse af Category Management i Fertin Pharma.

Resultatet

Alle kritiske råvarer leveres fra kvalificerede leverandører. Identifikation af andre globale leverandører via RFQ-proces. Underskrevne leverandørkontrakter, der sikrer volumen, priser og kapacitetsfleksibilitet. Indsigt i leverandørernes BCP. Opnåelse af ambitiøse resultatmål.

“Vi fik en reel og kvalificeret hjælp til at sikre afdækning af vores leverancesikkerhed end-to-end og til at eliminere de risici, der naturligt var forbundet med den forestående produktlancering.”

Martin ThomsenFertin Pharma, CFO

Metodikken

PwC's Operations Consulting-team understøttede implementeringen af nye strategiske indkøbsprocesser til indkøb af de udvalgte råvarer. Indkøbsprocesserne indbefattede:

  • Råvare-/leverandøranalyse inkl. styringsværktøj
  • RFI/RFQ værktøj til global søgning
  • Kontraktanalyse og styrkelse af performancemål
  • Inddragelse af brugergrupper i Fertin Pharma til kvalificering af løsningerne, f.eks. via et kategoriteam
  • Demand management som sikrede rettidige leverancer til produktlanceringen

Råvareanalyse

Der blev foretaget en individuel risikovurdering af råvarer og leverandører. Leverandører blev interviewet og bedt om dokumentation for deres Business Continuity Plans (BCP). Andre faktorer med stor betydning for risikovurderingen var, hvorvidt råvaren var single eller dual sourced, efterspørgslen på verdensmarkedet samt om leverandøren var intern kvalificeret hos Fertin Pharma.

Der blev differentieret mellem tre overordnede typer af råvarer:

  • En kendt, kvalificeret råvare
  • En kendt, ikke-kvalificeret råvare
  • En ny råvare

For hver af disse blev der aftalt specifikke roadmaps og action lists, der sikrerede fokus, prioritering og struktur, så alle råvarer blev kvalificeret og klar til planlagt produktionsopstart.

Kontraktanalyse

Fertin Pharmas leverandørkontrakter blev analyseret for at undersøge om de enkelte leverandører havde kapacitet til at imødekomme et stærkt stigende forecast og håndtere potentielle, uventede peaks i efterspørgslen.

RFI-/RFQ-proces

For at sikre et optimalt udgangspunkt for de afgørende kontrakt-forhandlinger, gennemførte Fertin Pharma i samarbejde med PwC en global søgning efter relevante leverandører via en struktureret RFI-proces, herunder gennem et sourcing kontor i Østen, der med sit lokalkendskab kunne gennemføre den nødvendige søgning og opfølgning. RFQ-processen tog afsæt i RFI-resultaterne, her satte Fertin Pharma særligt fokus på kvalitetsparametrene, og PwC understøttede kontraktfor-handlingerne.

”Forarbejdet til kontraktforhandlingerne er helt afgørende for resultaterne, herunder kendskab til de globale markedspriser, omkostningsstrukturen samt ikke mindst en klar forhandlingsstrategi”, fortæller Jens A. Johansen, Director i PwC's Operations Consulting.

Resultatet

For at øge robustheden i Fertin Pharmas forsyningsstruktur blev der gennemført en global markedsanalyse efter alternative leverandører til single sourced råvarer. Analysen blev et bærende element i kontraktforhandlingerne med leverandørerne og dannede grundlaget for identifikation af relevante, alternative leverandører. Med baggrund i denne forberedelse til kontrakt-forhandlingerne, lykkedes det at opnå den ønskede transparens ift. kvalitet, leveringssikkerhed og BCP, samt de opstillede resultatmål.

Operations Consulting understøttede desuden udviklingen af Category Management, hvilket har givet Fertin Pharma en mere strategisk orienteret indkøbsfunktion og understøttet kontinuitet igennem indkøbsprocessen bl.a. ved styrke en glidende overdragelse af viden til nye medlemmer af Fertins organisation.

Struktureret leverandørrisikoanalyse, herunder identificering af alternative leverandører på det globale marked. Sikre volumen og priser på kritiske råvarer hos de nuværende leverandører, således at produktionen kunne starte rettidigt. Initiere implementeringen af Category Management.

Fit for Growth

Få indsigt i, hvordan I sikrer fremtidig vækst og transformerer jeres forretning ved at have en strategisk tilgang til håndtering og optimering af jeres omkostninger.

Kontakt os

Jesper Hyche Lyngholm

Partner, Aalborg, PwC Denmark

2295 0596

E-mail

Følg PwC

Required fields are marked with an asterisk(*)

By submitting your email address, you acknowledge that you have read the Privacy Statement and that you consent to our processing data in accordance with the Privacy Statement (including international transfers). If you change your mind at any time about wishing to receive the information from us, you can send us an email message using the Contact Us page.

Hide