Legacy estimering er processen, hvor man vurderer omkostningerne ved at opretholde, modernisere eller udskifte ældre it-systemer. Disse systemer er ofte kritiske for organisationens daglige drift, men deres forældede teknologi og manglende fleksibilitet kan skabe betydelige udfordringer. Legacy estimering omfatter ikke kun de direkte omkostninger ved drift og vedligeholdelse, men også de indirekte omkostninger, som kan opstå ved tabt produktivitet, risiko for nedbrud eller manglende overensstemmelse med nutidige standarder og regulatoriske krav.
At adressere estimeringen af legacy it-projekter er derfor ikke kun en økonomisk opgave, men en strategisk nødvendighed, der kræver omhyggelig planlægning og vurdering. En grundig og præcis estimering giver organisationer mulighed for at forstå de fulde omkostninger og risici, hvilket er essentielt for at sikre en effektiv ressourceallokering og en bæredygtig it-strategi. Ved at fokusere på estimering kan organisationer undgå ubehagelige økonomiske overraskelser og opnå større operationel effektivitet.
Estimering af legacy-systemer indebærer en række udfordringer, som ikke nødvendigvis er til stede ved estimering af øvrige, herunder nye, systemer. Disse systemer er ofte mindre godt dokumenterede, og der kan være ukendte afhængigheder mellem systemer, som gør det vanskeligt at få et komplet overblik over de samlede omkostninger. Desuden kan der være teknisk gæld, som er svær at kvantificere, samt en usikkerhed omkring, hvor længe systemet vil være relevant i organisationens it-portefølje. Nedenfor har vi samlet nogle af de typiske udfordringer, som vores kunder oplever med estimering af deres legacy it-systemer:
"Vi fandt ud af, at flere afhængigheder mellem systemerne slet ikke var dokumenterede, hvilket gjorde estimeringen til en udfordring."
"Det var umuligt at få et præcist billede af omkostningerne, da vores legacy-system var en sort boks, ingen helt forstod."
"Vi oplevede skjulte omkostninger, da den tekniske gæld i systemet viste sig at være langt større end først antaget."
"Mange af de interne eksperter, der kendte systemet, var gået på pension, hvilket gjorde det svært at få præcise vurderinger."
"Overgangen til et nyt system blev langt dyrere, fordi vi ikke havde forudset omfanget af datamigrering fra legacy-systemet."
Når man skal estimere omkostningerne ved legacy it-systemer, er det afgørende at anvende en struktureret tilgang, der passer til den specifikke omkostningstype. Hos PwC har vi stor erfaring med at anvende fire estimeringsmetoder, som kan tilpasses den viden, der er til rådighed, samt kompleksiteten og omfanget af systemet. Disse metoder er ikke en one-size-fits-all-løsning, men fleksible værktøjer, der kan justeres efter behov for at sikre en nøjagtig og effektiv estimering.
For at sikre en tilstrækkelig og præcis estimering af legacy it-systemer bør følgende bedste praksisser overholdes:
Præcis estimering af legacy it-systemer er ikke blot en nødvendighed for at undgå økonomiske overraskelser, men også for at sikre, at organisationens it-strategi er fremtidssikret. Ved at følge bedste praksis og anvende flere estimeringsmetoder kan din organisationer opnå et mere præcist og pålideligt billede af de økonomiske konsekvenser ved at opretholde eller modernisere legacy-systemer.
Playback of this video is not currently available
Hos PwC forstår vi kompleksiteten i de udfordringer, som en legacy transformation indebærer. Vores holistiske tilgang sikrer, i samarbejde med jeres organisation, en klar og realiserbar strategi. Vi bistår jer i hele den operationelle transformation – fra de indledende analyser til den succesfulde implementering af moderne it-systemer og processer.
Partner og markedsleder for den offentlige sektor samt Technology & Security, København, PwC Denmark
4072 5767
Dan Jensen