Maj Invest Equity's salg af ProLøn til Visma

PwC Corporate Finance var eksklusiv finansiel rådgiver for Maj Invest Equity i forbindelse med salget af ProLøn til Visma.

Transaktionstype: Salg
Dato: Juni 2019
Værdi: Ikke offentliggjort
Industri: Software

ProLøn er en førende dansk leverandør af lønadministrations-software til små og mellemstore virksomheder (”SME”) med et system baseret på en SaaS (Software as a Service)/cloud-baseret forretningsmodel. ProLøn udbyder lønadministration, der kan anvendes af alle danske virksomheder uanset branche og størrelse, men har opbygget en unik position i SME-segmentet gennem udvikling af skræddersyede branchespecifikke løsninger og en høj grad af personlig kundeservice.

ProLøn beskæftiger ca. 30 medarbejdere og servicerer ca. 11.000 kunder, der administrerer løn til mere end 130.000 ansatte.

Om salget af ProLøn udtaler Maj Invest Equity: "ProLøn har været en god case, hvor det er lykkedes Maj Invest Equity at tage virksomheden fra ”blot et lønsystem” til en kommercielt stærk spiller med en vækstmotor drevet af kampagner og digital marketing samt et moderniseret software produkt.”

Visma er en leverandør af software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med mere end 9.500 ansatte, 1.000.000 kundekontrakter og en omsætning på EUR 1.199 millioner i 2018, er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder.

Om købet af ProLøn udtaler Visma: "Opkøbet styrker Vismas udbud af cloud-løsninger, der effektiviserer SMV’er i Danmark og bidrager til at etablere Visma som leverandør af komplette løsninger og tjenester i segmentet."

Mere information:

Følg PwC