Et af danmarkshistoriens største teleopkøb:

PwC hjælper Norlys med køb af Telia Danmark

#

Industri

Energi- og telekoncern

Vores rolle

Rådgivning

Årstal

2024

Energi- og telekoncernen Norlys overtog tidligere på året Telia Danmark og føjede dermed mobiltelefoni til sin omfattende produktportefølje. Det har været et komplekst forløb og ifølge Norlys gav det stor værdi at have samme konsulenthus tilknyttet i både købs- og integrationsfasen.

Der var tale om et af danmarkshistoriens største teleopkøb, da energi- og telekoncernen Norlys tidligere i år overtog Telia Danmark til en annonceret pris på 6,25 milliarder kroner. 

“Det er det mest komplekse forløb, vi nogensinde har været igennem,” fortæller Lars Bertelsen, Vice President for M&A og Forretningsudvikling hos Norlys.

Viden fra købsfasen kan udnyttes i integrationsfasen

PwC har bistået Norlys gennem en stor del af processen - både i købsfasen og i den efterfølgende integrationsproces. Som rådgiver i købsfasen har PwC blandt andet gennemført en tilbundsgående finansiel, carve-out og skattemæssig due diligence-undersøgelse for at verificere den værdiansættelse, som lå til grund for handlen. Et dedikeret team har bistået med at vurdere finansiel effekt af en kompliceret udskillelse fra Telia-koncernen og den efterfølgende integration, hvor specialisterne fra PwC´s team er bragt i spil.

Ifølge Lars Bertelsen har Norlys nydt godt af at have samme konsulenthus tilknyttet i både købs- og integrationsfasen. Konsulenterne, som laver transaktionen, opbygger nemlig en masse viden, som efterfølgende kan udnyttes i integrationsfasen. 

“Der er virkelig lavet et grundigt stykke arbejde, og man mærker, at der er en stor videndeling og samarbejde på tværs i PwC. Det har været af enorm stor værdi for os i denne proces,” siger han. 

Tekniske kompetencer og industrividen

Rådgivningen fra PwC har ifølge Lars Bertelsen desuden været af afgørende betydning, da mobilteknologi var nyt og ubetrådt land for Norlys, og PwC kunne bidrage med den nødvendige dybde i både tekniske kompetencer og viden om industrien.

“Vores viden om det at drive et mobilselskab var relativt begrænset, og vi havde heller ikke den dybe tekniske indsigt, som er nødvendig. Vi har haft stort udbytte af at have nogle rådgivere med forståelse for, hvordan dette skal bygges op både teknisk og forretningsmæssigt”

Lars BertelsenNorlys, Vice President for M&A og Forretningsudvikling

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern og tilbyder blandt andet internet, tv og streaming, el og ladeløsninger. Med opkøbet overgik Telias 31 fysiske butikker, 1,9 millioner kundeforhold og 800 medarbejdere til Norlys, og handlen omfattede også et ejerskab på 50 procent af TT-netværket, der dækker Danmark med mobiltelefoni og mobildata. Norlys kan fremover tilbyde et fuldt dækkende sortiment af produkter og ydelser på teleområdet på både fiber og 5G.

Læs om hvordan vi kan hjælpe dig med succesfulde virksomhedshandler

Sådan kan vi hjælpe din virksomhed både før, under og efter transaktionen

Kontakt os

Jan Hetland Møller

Partner, statsaut. revisor, København, PwC Denmark

4075 6991

E-mail

Helle Hee

Partner, København, PwC Denmark

3945 3196

E-mail

Følg PwC