Nye justerede Anbefalinger for god Fondsledelse

#
  • 03/02/25

Komitéen for god Fondsledelse har justeret Anbefalinger for god Fondsledelse, som senest blev opdateret i 2020. De nye anbefalinger, som blev offentliggjort lige før årsskiftet 2024/2025, gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 og senere.

Der er tilføjet to nye anbefalinger, således at anbefalingerne nu består af 19 anbefalinger mod tidligere 17. De er som hidtil opdelt i  følgende grupper:

1. Åbenhed og kommunikation (uændret to anbefalinger)

2. Bestyrelsens opgaver og ansvar 

2.1    Bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar (uændret to anbefalinger)
2.2    Formandens og de øvrige medlemmer af bestyrelsen (tre anbefalinger – mod tidligere to anbefalinger)
2.3    Bestyrelsens sammensætning og organisering (seks anbefalinger – mod tidligere fem anbefalinger)
2.4    Uafhængighed (uændret en anbefaling)
2.5    Udpegningsperiode (uændret en anbefaling)
2.6    Evaluering (uændret to anbefalinger)

3. Bestyrelsens og en eventuel direktions vederlag (uændret to anbefalinger).

Komitéen for god Fondsledelse har generelt øget vejledningen og giver flere kommentarer til anbefalingerne for at fremme fondenes åbenhed og transparens. Det medfører en række ændringer og tilføjelser til både de eksisterende anbefalinger og de tilhørende kommentarer.

De to nye anbefalinger vedrører:

  • At der i årsregnskabet skal gives oplysninger om transaktioner med interesseforbundne virksomheder (anbefaling 2.2.3)
  • At bestyrelsen vælger fondens formand og eventuelle næstformand for et år ad gangen (anbefaling 2.3.6).

Derudover er flere af de tidligere anbefalinger justeret – og særligt kan vi fremhæve følgende ændringer:

  • At anbefalingen om andre opgaver end egentlige bestyrelsesopgaver udvides til at omfatte hele bestyrelsen (anbefaling 2.2.2).
  • At kravet om antallet af uafhængige personer justeres – og man anses ikke for uafhængig (anbefaling 2.4.1), 
    • hvis fonden støtter bestyrelsesmedlemmets familie eller andre særligt nærtstående personer, eller
    • hvis man er ledelsesmedlem hos en giver, der gentagne gange inden for de seneste fem år har doneret væsentlige beløb til fonden.    

De nye anbefalinger, væsentlige ændringer i eksisterende anbefalinger og nye kommentarer til anbefalingerne gennemgås i korte træk nedenfor. For det fulde billede af alle detaljer henvises til nyheden fra Komitéen for god Fondsledelse for de specifikke justerede bemærkninger. Læs mere om god fondsledelse.

Nye anbefalinger

I det følgende gennemgår vi de to nye anbefalinger

Transaktioner med interesseforbundne parter

Ordlyden af anbefalingen og kommentarerne til anbefalingen er som følger:

"2.2.3 Det anbefales, at der i årsregnskabet oplyses om de eventuelle transaktioner, som fonden har indgået med interesseforbundne virksomheder. Oplysningerne bør omfatte arten af forholdet mellem fonden og den interesseforbundne virksomhed, arten af transaktionen samt transaktionens beløbsmæssige størrelse.

Kommentar

Offentliggørelse af oplysninger om fondens transaktioner med interesseforbundne virksomheder øger den åbenhed og transparens, som er en forudsætning for interessenters m.v. mulighed for indsigt i fondens forhold og bestyrelsens arbejde. Åbenhed og transparens er endvidere med til at øge tilliden til fonden.

Interesseforbundne virksomheder anses i denne sammenhæng for virksomheder, som:

  • et medlem af fondens bestyrelse eller direktion eller disses ægtefæller/faste samlevere
  1. deltager i driften af,
  2. deltager i ledelsen af eller
  3. besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettigheder eller ejerandele i
  • slægtninge i op- og nedstigende linje eller søskende til et medlem af fondens bestyrelse eller direktion
  1. deltager i ledelsen af eller
  2. besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettigheder eller ejerandele i

Personer, som deltager i ledelsen af virksomheden, er medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Personer, som deltager i driften af virksomheden, kan eksempelvis være ansatte eller partnere i en konsulentvirksomhed.

Fondens transaktioner med interesseforbundne virksomheder bør oplyses i årsregnskabet, uanset om de vurderes at være på markedsmæssige vilkår eller ej.

Der bør alene oplyses om transaktioner med interesseforbundne virksomheder, som er væsentlige. Til brug for vurderingen heraf anvendes det i årsregnskabslovens almindelige væsentlighedskriterie. Dette indebærer, at man ikke efter anbefalingen behøver at oplyse om transaktioner, som er ubetydelige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være væsentlige, bør de dog indgå.

Oplysningerne bør i årsregnskabet præsenteres i noterne. Har fonden ikke haft transaktioner med interesseforbundne virksomheder, kan bestyrelsen vælge at øge transparensen ved at oplyse dette i årsregnskabet.

Er en konkret transaktion omfattet af både anbefalingen og årsregnskabslovens regler om transaktioner med nærtstående parter, er fonden i medfør af årsregnskabslovens regler retligt forpligtet til at medtage oplysningen i årsregnskabet."

PwC’s kommentarer til anbefalingen:

Med formuleringerne: 

  • deltager i driften af 
  • deltager i ledelsen af 
  • besidder mindst 5 % af enten stemmerne eller ejerandelene

favner denne anbefaling en betydelig bredere kreds af virksomheder end årsregnskabslovens krav om oplysninger med nærtstående parter, som baserer sig på IAS 24’s definition, hvor personkredsen skal have kontrol eller fælles kontrol over den nærtstående virksomhed – og som ikke kræver oplysninger om transaktioner med virksomheder, hvor det pågældende medlem af bestyrelsen, dennes ægtefælle eller samlever for eksempel blot er ansat. Det bemærkes dog, at for øvrige slægtninge end ægtefælle/samlever er deltagelse i driften ikke omfattet – men de omfattes af de to kriterier “deltagelse i ledelsen” og “besiddelse af mindst 5 pct. af enten stemmerne eller ejerandelene”. Disse oplysninger om forholdene for det enkelte familiemedlem kan være vanskelige at fremskaffe for fonden og fondens bestyrelsesmedlemmer. 

Det er PwC’s vurdering, at den nye anbefaling derfor vil indebære, at man i højere grad kommer til at omtale transaktioner med nærtstående parter, hvis fonden vel at mærke følger den nye anbefaling. Det betyder for eksempel, at transaktioner, som fonden har med et advokatfirma, hvori bestyrelsesmedlemmet aktivt deltager i driften (eller en ægtefælle til bestyrelsesmedlemmet aktivt deltager i driften), fremover omfattes af pligten til at omtale transaktioner med advokatfirmaet.

Det er vigtigt at bemærke kommentaren om, at ubetydelige transaktioner ikke skal oplyses. Det er PwC’s anbefaling, at fondsbestyrelsen også fastsætter et niveau for, hvad bestyrelsen anser for ubetydelige transaktioner.

Hvis bestyrelsen vil følge anbefalingen, kan det medføre et behov for en del yderligere oplysninger i årsrapporten, og derfor kan der i den enkelte fond være et behov for langt bedre registreringer af disse transaktioner.

Det er uvist, hvor langt oplysningskravet egentlig rækker. Hvis en fond fx giver et tilskud til et fakultet på et universitet, er det således ikke klart, om det udløser et krav om oplysning, hvis et bestyrelsesmedlem i fonden er ansat på samme universitet, men på et andet fakultet. Der er dog ingen tvivl om, at de nye krav er vidtgående i forhold til hidtil.

Formandsvalg – hvert år

Ordlyden af anbefalingen og kommentarerne til anbefalingen er som følger:

"2.3.6 Det anbefales, at bestyrelsen vælger fondens formand og eventuelle næstformand for 1 år ad gangen, og at valget sker på fondens årsregnskabsmøde. Genvalg kan finde sted.

Kommentar

Formanden er efter lovgivningen tillagt en række særlige opgaver og pligter. Bestyrelsen bør årligt tage stilling til og aktivt vælge, hvem der varetager hvervet som fondens formand og eventuelle næstformand."

PwC´s kommentarer til anbefalingen:

Efter fondsloven vælger bestyrelsen selv sin formand, men der er ikke regler om hvor ofte. Anbefalingen er motiveret af, at bestyrelsen årligt bør tage stilling til og aktivt vælge, hvem der bedst muligt kan varetage hvervet som formand og eventuel næstformand – men det er ikke motiveret, hvorfor det kun skal være et år ad gangen, men formålet er formentlig at sikre, at bestyrelsen løbende vurderer, hvem der bedst kan varetage hvervet.

Øvrige ændringer af eksisterende anbefalinger

Forvaltning af fondens kapital (anbefaling 2.1.2)

Anbefalingen er uændret – men kommentaren har fået en ny formulering således:

"Fondens forvaltning af dens samlede kapital bør helt overordnet sikre fondens langsigtede levedygtighed og mulighed for til stadighed at opfylde fondens formål og understøtte et eventuelt ejerskab af dattervirksomheder.

Bestyrelsen bør definere og løbende forholde sig til de overordnede principper, i henhold til hvilke bestyrelsen forvalter fondens samlede kapital. De overordnede principper bør blandt andet vedrøre det forventede afkast, uddelinger, likviditetsbehov i øvrigt samt timingen heraf, blandt andet i forhold til fondens erhvervsaktivitet, uddelingspolitik, investeringer og omkostninger.

Med udgangspunkt i fondens formål bør bestyrelsen forholde sig til fondens investeringer, herunder aktiv-typer, risikoprofil, risikospredning og kapitalberedskab i forhold til fondens virksomhed, samt overvågning og rapportering."

PwC’s kommentarer til anbefalingen: 

Det er PwC’s opfattelse, at med denne ændring vægtes fondens langsigtede levedygtighed og muligheden for at opfylde fondens formål samt understøtte fondens virksomheder.

Andre opgaver end egentlige bestyrelsesopgaver (anbefaling 2.2.2)

Ordlyden af anbefalingen og kommentarerne til anbefalingen er som følger:

"2.2.2 Det anbefales, at hvis bestyrelsen anmoder et medlem af bestyrelsen om at udføre særlige opgaver for fonden ud over bestyrelseshvervet, bør der foreligge en bestyrelsesbeslutning herom, der sikrer, at bestyrelsen bevarer den uafhængige overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der bør sikres en forsvarlig arbejdsdeling mellem formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktion.

Kommentar

Hensigten med anbefalingen er at sikre en forsvarlig arbejdsdeling mellem bestyrelsens medlemmer, hvor et medlem af bestyrelsen udfører særlige opgaver, der falder uden for bestyrelseshvervet. Det anbefales derfor, at bestyrelsen træffer beslutning om og protokollerer de forholdsregler, som en sådan særlig opgavevaretagelse indebærer.

De særlige opgaver, som ligger ud over bestyrelseshvervet, er typisk kendetegnet ved, at bestyrelsesmedlemmet modtager særskilt vederlæggelse herfor, som ikke er en del af bestyrelseshonoraret. Et eventuelt vederlag for udførelsen af den særlige opgave bør ligeledes fremgå af bestyrelsesbeslutningen.

Har bestyrelsen ikke ansat en direktion, er det bestyrelsen, der som kollektivt organ har ansvaret for at varetage den daglige ledelse af fonden som en del af bestyrelseshvervet, hvilket ikke betragtes som udførelse af en særlig opgave.

Nedsættelse af eventuelle bestyrelsesudvalg, f.eks. med fokus på det forberedende arbejde med uddelinger eller investeringer, betragtes heller ikke som udførelse af særlige opgaver.

Anbefalingen vedrører ikke ansættelsesforhold, herunder hvor et bestyrelsesmedlem tillige er ansat som direktør i fonden.

I bestyrelsens forretningsorden kan der med fordel indgå en overordnet beskrivelse af formandens, en eventuel næstformands og de øvrige bestyrelsesmedlemmers opgaver, pligter og ansvar.

Bestyrelsen skal være opmærksom på eventuelle inhabilitetsproblematikker."

PwC’s kommentarer til anbefalingen: 

Komitéen har fundet det relevant at udvide anbefalingen om arbejdende bestyrelsesformand, så anbefalingen fremover omfatter alle medlemmer af fondens bestyrelse og de særlige opgaver, som bestyrelsen aftaler, at et medlem skal udøve ud over bestyrelseshvervet. Det er endvidere indarbejdet, at et eventuelt vederlag for det særlige arbejde bør fremgå af bestyrelsesbeslutningen (anbefaling 2.2.2). 

Det betyder, at bestyrelsesmedlemmer ikke uden videre kan påtage sig løbende driftsopgaver for fonden.

Skærpelse af kravet om uafhængighed (anbefaling 2.4.1)

Komitéen har fundet det relevant at skærpe anbefalingen om uafhængighed, så mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer fremover bør være uafhængige (anbefaling 2.4.1). 

Det betyder, at antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer (eksklusive medarbejdervalgte medlemmer) justeres:

Tidligere anbefaling Ny anbefaling

Antal bestyrelsesmedlemmer

Antal uafhængige medlemmer bør mindst være

Antal bestyrelsesmedlemmer

Antal uafhængige medlemmer bør mindst være

op til 4

1

3

1

5-8

2

4-6

2

9-11

3

6-9

3

etc. etc.

Skærpelsen vedrører herudover det understregede i de følgende punkter (der blot er et lille uddrag af anbefalingen) (det understregede er udtryk for ændringerne):

  • er, eller inden for de seneste tre år har været, ansat eller partner hos fondens eller fondens dattervirksomheds eksterne revisor,
  • er stifter eller væsentlig gavegiver eller bidragsyder,
  • er bestyrelsesmedlem i fonden, hvis fonden har til formål at yde støtte til bestyrelsesmedlemmets familie eller andre, som står bestyrelsesmedlemmet særligt nær,
  • er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der bevilger eller gentagne gange inden for de seneste fem år har bevilget væsentlige donationer til fonden.

Af kommentaren til anbefaling 2.4.1 er det blandt andet præciseret, at det er bestyrelsens ansvar konkret at vurdere medlemmets reelle (faktisk og oplevet) uafhængighed, og bestyrelsen afgør, hvilke medlemmer der i overensstemmelse med anbefalingen betragtes som uafhængige. 

Udpegningsperiode (anbefaling 2.5.1) og aldersgrænse (anbefaling 2.5.2)

Anbefalingen om udpegningsperioden er uændret (en periode på mindst to år og højst fire år ad gangen).

Kommentaren til anbefaling 2.5.1 præciserer, at udpeger den bestående bestyrelse nye medlemmer, sker det ved afstemning i bestyrelsen, og det bør som udgangspunkt ske på bestyrelsens årsregnskabsmøde. Tilsvarende bør genudpegning ligeledes ske på årsregnskabsmødet. 

Anbefalingen om aldersgrænsen i anbefaling 2.5.2 er uændret, men kommentaren er præciseret og indeholder nu blandt andet følgende formulering:

"En aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer har til formål at medvirke til sikring af den rette balance mellem fornyelse og kontinuitet i bestyrelsen. Derudover har den til formål at skærpe bestyrelsens opmærksomhed på og stillingtagen til bestyrelsens sammensætning og kompetencebehovene i bestyrelsen i forhold til fondens formål og drift. Medlemmer af en stifterfamilie kan undtages fra en sådan aldersgrænse.

Særligt fordi fonde ikke har nogen ejere, der på en generalforsamling kan udskifte bestyrelsesmedlemmer, kan en aldersgrænse være en vigtig mekanisme for en effektiv successionsplan i bestyrelsen.

Komitéen anbefaler ikke en specifik aldersgrænse og har heller ikke taget stilling til, hvilken aldersgrænse der er den rette. Ved fastsættelsen af en aldersgrænse må bestyrelsen vurdere, hvilken aldersgrænse der er den rette for fonden.

En aldersgrænse er ikke i strid med reglerne om forbud mod forskelsbehandling, da et bestyrelseshverv ikke er et ansættelsesforhold."

PwC’s kommentarer til anbefalingerne:

Det er PwC’s forståelse, at man ønsker at tilskynde til mere rotation i bestyrelserne – og at det skal ske ud fra behov for konkrete kompetencer i bestyrelsen.

Evaluering af bestyrelsesmedlemmer (anbefaling 2.6.1)

I anbefaling 2.6.1 om evalueringsprocedurer tilføjes: "Karakteren og omfanget af evalueringsproceduren må afhænge af fondens konkrete forhold og kan variere fra år til år."

Ifølge kommentarerne til anbefaling 2.6.1 er motivationen primært, at bestyrelsen derved med passende mellemrum vurderer sin egen indsats, herunder om de opsatte mål er opnået. 

Evalueringen har også til formål at danne grundlag for en kontinuerlig forbedring af bestyrelsesarbejdet og skal sikre, at bestyrelsen til stadighed har den rette sammensætning samt at der sker en løbende fornyelse. 

I anbefaling 2.6.2 præciseres, at formanden gennemgår den årlige evaluering af direktionen og/eller administrator med de pågældende personer.

PwC’s kommentar til anbefalingen:

Det er PwC’s forståelse, at formålet med disse justeringer er, at det anses for vigtigt, at bestyrelsen forholder sig til, om bestyrelsen når sine mål – og at evalueringen heraf indgår i fondens videre kontinuerlige forbedring af bestyrelsesarbejdet, herunder at sikre de rigtige kompetencer.  

Vederlag til bestyrelsen og en eventuel direktion (anbefaling 3.1.1)

Anbefaling 3.1.1 er primært en sproglig justering – men ifølge kommentaren til anbefaling 3.1.1 er der givet en række præciseringer med følgende tilføjelser:

  • "Fonden kan kun betale vederlag til medlemmer af bestyrelsen og direktionen for det arbejde, der konkret er udført i fonden.
  • Det er endvidere bestyrelsens ansvar, at vederlag, herunder bonus, til medlemmer af en eventuel direktion er passende i forhold til direktionens arbejde og ansvar samt fondens økonomiske stilling. 
  • Der bør ikke tildeles bonus eller andre incitamentsordninger til enkelte medlemmer af fondens bestyrelse. Sådanne ordninger kan indebære, at den pågældendes personlige interesser kan være stridende mod fondens formål og langsigtede interesser. Bestyrelsen er som følge af inhabilitet forhindret i at træffe beslutning om bonus eller andre incitamentsordninger til den samlede bestyrelse. 
  • Der kan ikke tildeles pension til medlemmer af bestyrelsen, da der er tale om udpegning til et konkret hverv, som udføres i en begrænset periode. Der er således ikke tale om et ansættelsesforhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension. Tilsvarende kan der heller ikke tildeles fratrædelsesgodtgørelser, gratialer eller lignende til medlemmer af fondens bestyrelse.
  • Er et medlem af fondens bestyrelse bestyrelsesmedlem i fondens dattervirksomhed(er), bør den pågældende ikke tildeles bonus eller andre incitamentsordninger i dattervirksomheden(erne), da sådanne ordninger kan indebære, at bestyrelsesmedlemmets personlige interesser kan være stridende mod fondens formål og langsigtede interesser. 
  • Ledelsesmedlemmer i fonden bør hverken helt eller delvist vederlægges med aktier i fondens dattervirksomhed(er)."

Derudover viderefører man fortsat følgende krav:  

  • "Vederlaget omfatter alle ydelser, og ydes for ansvaret og arbejdsindsatsen forbundet med bestyrelseshvervet eller ansættelsen som direktør. 
  • Vederlag til en eventuel direktion omfatter således løn, bonus eller lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende. 
  • Hvervet som bestyrelsesmedlem i en fond indebærer en særlig forpligtelse til at sikre, at bestyrelsens beslutninger om vederlag alene sker til opfyldelse af fondens formål og interesser, og således alene modsvarer ansvaret og arbejdsindsatsen forbundet med bestyrelseshvervet. 
  • Principperne for vederlag til medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktion skal understøtte en hensigtsmæssig langsigtet udvikling for fonden i overensstemmelse med fondens formål.
  • Vederlag til medlemmer af bestyrelsen kan være af symbolsk størrelse, ligesom bestyrelseshvervet kan være ulønnet.
  • Fondsbestyrelsen bør, som led i fondens engagerede ejerskab af dens dattervirksomhed(er), forholde sig til dattervirksomhedens(ernes) principper for vederlæggelse af dens bestyrelse og direktion." 

PwC’s kommentarer til anbefalingen:

Ovennævnte præciseringer og skærpelser er efter PwC’s vurdering formentlig en følge af de i praksis forekommende problemstillinger, som myndighederne har konstateret vedrørende fondes fastsættelse af vederlag. Det understreges således, at bestyrelsen skal forholde sig til, hvorvidt vederlaget til bestyrelse og direktion ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fonden/fondskoncernen. Disse overvejelser skal tillige dokumenteres og protokolleres.

Oplysninger i årsregnskab om ledelsesvederlag (anbefaling 3.1.2)

Anbefaling 3.1.2 om oplysning om ledelsesvederlag ændres sprogligt, og oplysningerne skal gives i årsregnskabet – men i realiteten ændres der herudover næppe noget – og man fastholder, at fonde også skal give oplysninger om ledelsens vederlag modtaget fra associerede virksomheder, hvilket går videre end oplysningskravet efter årsregnskabsloven. 

I kommentarerne til anbefalingen præciseres det, at:

  • Da erhvervsdrivende fonde ikke har ejere, er det væsentligt, at der er transparens om hvert enkelt medlems samlede vederlag. 
  • Oplysningerne gives i årsregnskabet og ikke alene i ledelsesberetningen, da det er årsregnskabet, revisor reviderer.
  • Er der et eller flere medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktion, der ikke modtager vederlag, bør denne oplysning gives i årsregnskabet.
  • Er der aftalt tiltrædelses-, forsikrings-, pensions- og/eller fratrædelsesordninger for direktionen, anses sådanne for omfattet af vederlagsoplysningerne. Fratrædelsesordninger omfatter et bredt område inkl. opsigelsesvarsel, optjening af vederlag i opsigelsesperioden, fratrædelsesgodtgørelse, ”change of control”-aftaler, forsikrings- og pensionsordninger, pensionsindbetalinger efter fratrædelse m.v.

Kontakt os

Henrik Steffensen

Partner, leder af Accounting Advisory Services, København, PwC Denmark

2373 2147

E-mail

Martin Kristensen

Director, statsaut. revisor, København, PwC Denmark

3945 3683

E-mail

Følg PwC