Virksomhed
Cellugy
Industri
Biotech
Vores rolle
Juridisk rådgvining
Årstal
2024
Isabel Álvarez-Martos har en mission.
Hun vil tilbyde verden et bæredygtigt alternativ til mikroplast og petrokemiske stoffer, som er restprodukter fra olieindustrien, der benyttes i alt fra kosmetik og hudpleje til tekstiler, maling, mv.
Nu har Isabel sammen med sine kolleger i den danske biotech-virksomhed Cellugy, landet en millioninvestering til at føre missionen ud i livet. Det er lykkedes med juridisk assistance fra PwC's legal-forretning, der har rådgivet virksomheden i en længere periode og udarbejdet de juridiske rammevilkår for investeringen, som skal bane vejen for en opskalering af produktionen.
“Det har givet stor værdi for os at have adgang til kompetent juridisk rådgivning fra starten. Og vi har haft stor glæde af det netværk, PwC har, og de mange forskellige fagligheder, der i øvrigt er til stede hos PwC i Danmark.”
Isabel Álvarez-MartosKemiker & CEO, CellugyVirksomheden, der blev grundlagt i 2018, har udviklet en metode til at fremstille bionedbrydelig cellulose ved hjælp af sukker og fermentering. Produktet hedder EcoFLEXY og kan direkte erstatte mange af de skadelige petrokemiske stoffer, der eksempelvis bruges i kosmetikindustrien.
“Vi har åbnet døren til en helt ny type materialer med et kolossalt potentiale. Vi tror på, det kan gøre en stor forskel for planeten,” siger Isabel Álvarez-Martos.
En gruppe af investorer har tilført 36 millioner kroner til virksomheden, og med den nye kapitalindsprøjtning kan folkene bag Cellugy sætte ekstra fart på selskabets vækstambitioner. Fokus er lige nu på produkter til personlig pleje, men Isabel Álvarez-Martos har ikke tænkt sig at stoppe der. Hun har allerede blikket rettet mod emballage- og tekstilbranchen.
At det juridiske fundament for operationen er på plads, giver hende den nødvendige ro og tryghed til at fokusere fuldt ud på sit produkt.
"Det er helt afgørende for os. Vi er hovedsagligt teknikere, og vi har brug for pålidelig juridisk assistance – også for at beskytte vores teknologi bedst muligt".
Rådgivningen fra PwC, siger hun, har været upåklagelig gennem hele forløbet.
“Det var en kompleks proces med seks forskellige investorer. PwC sørgede for, at al dokumentationen var på plads inden for tidsfristerne og koordinerede dialogen mellem de seks juridiske teams. Alting blev udført til perfektion, og vi har følt os i meget trygge hænder”.