Virksomhed
Chr. Olesen
Industri
Dyrefoder-, fødevare- og medicinalindustri
Vores rolle
Revision
Årstal
2024
For Mads Olesen er kontinuitet en kerneværdi. Det gælder også i samarbejdet med revisionspartneren PwC, hvor det mangeårige samarbejde, den menneskelige dimension og tillid tilfører masser af værdi.
Mads Olesen har i 32 år stået i spidsen for virksomheden Chr. Olesen, der har været i hans families eje siden grundlæggelsen i 1885. I ledergruppen er der mange med flere årtiers anciennitet i koncernen, som i dag er en verdensomspændende distributør af ingredienser til dyrefoder-, fødevare- og medicinalindustrien.
“Vi er nok kontinuitetens højborg,” som han selv udtrykker det.
Også revisionspartneren har været konstant over tid. Chr. Olesen entrerede for mere end 50 år siden med Coopers Lybrand, som i 1998 fusionerede med Price Waterhouse og blev til det, vi i dag kender som PwC.
“Relationen har ikke kun bibragt solid og kompetent revision. Den har også fungeret som løftestang til Chr. Olesens vækstambitioner,”
Mads Olesen, Owner, group CEO Chr. Olesen.“PwC er jo nok det for nuværende stærkeste revisionsbrand, der findes. Vores virksomhed har ikke altid været så økonomisk stærk som i dag, og går man nogle år tilbage, kunne der godt være en selvstændig værdi i at have en årsrapport påtegnet af PwC – ikke mindst i udlandet,” Mads Olsen, Chr. Olesen.
Det langvarige samarbejde, siger Mads Olesen, har lagt grunden for en dyb tillidsbaseret relation, hvor Mads Olesen ikke holder sig tilbage med at sige sin oprigtige mening.
“Jeg plejer at sige, at den kunde, der ikke siger sin mening, det er en træls størrelse at have med at gøre, for man ved ikke, hvor man har vedkommende. Jeg siger min mening helt ufiltreret, så PwC ved lige nøjagtigt, hvor de har mig,” siger han og fortsætter:
“Jeg forventer også, at PwC kommer med deres ærlige mening til mig. Det, der skaber mest værdi for os i samarbejdet, er en revisor, som er med til at sikre, at vi er compliant med alt, hvad vi gør samtidig med, at vi modtager en kompetent sparring”.
I sidste ende, fastholder direktøren, handler det om at skabe et fundament, hvor revisoren kan udføre sin opgave på bedst mulig vis. Mads Olesen sværger i sin egen virksomhed til den uhøjtidelige og ligefremme omgangsform, hvor man møder hinanden i øjenhøjde, og hvor tingene ikke kompliceres unødigt. Og han har valgt den samme tilgang i relationen med sin revisionspartner.
“Hvis du ikke lukker revisoren indenfor, er det virkelig svært for revisoren at gøre en forskel for dig,” siger han.
For Mads Olesen tilfører den menneskelige dimension og det nære tillidsforhold masser af værdi til samarbejdet med PwC. Fem årtiers gode relationer er værd at værne om. Ikke mindst for en virksomhed, der forstår at værdsætte kontinuiteten, og som omhyggeligt har overdraget faklen fra generation til generation siden 1885.