Ekspertise og erfaring
Erfaring og viden om sikkerhed og reguleringskrav.
Globalt netværk
Globalt netværk sikrer bedste praksis og løsninger.
Risikobaseret tilgang
Fokus på de største risici og klare anbefalinger.
NIS2-direktivet stiller skrappe krav til sikkerhed og compliance – ikke kun for omfattede virksomheder, men også for deres leverandører. Mange ledelser mangler overblik over, om de lever op til kravene.
En modenhedsvurdering giver jer en klar status og hjælper jer med at identificere eventuelle mangler. Vi anvender FSR’s rammeværk for revisorerklæringer til erklæringsudarbejdelse, der konkretiserer kravene og sikrer en struktureret tilgang.
Uanset om I er direkte omfattet af NIS2 eller leverandør til en omfattet virksomhed, hjælper en modenhedsvurdering jer med at dokumentere compliance over for både myndigheder og interessenter.
Vores honorar er baseret på et to-dages forløb inkl. forberedelse og rapportering. Ved større eller mere komplekse organisationer fastsætter vi et individuelt honorar.
Vi udfører en point-in-time-vurdering af jeres efterlevelse af NIS2-kravene gennem en modenhedsvurdering, som kan føre til en NIS2-erklæring.
PwC tilbyder en modenhedsvurdering baseret på udvalgte nøglekontroller i FSR – danske revisorers NIS2-kontrolrammeværk. Vi tilpasser vurderingen til den enkelte virksomheds rolle i forhold til NIS2-direktivet, herunder branche, placering i leverandørkæden og den risiko, virksomheden udgør for samfundet.
I vurderingsprocessen gennemgår vi de processer og systemer (IT/OT), som I har identificeret som relevante for NIS2. Vi udarbejder en rapport, der fremhæver eventuelle svagheder og foreslår konkrete forbedringer.
På baggrund af rapporten kan I identificere de nødvendige initiativer for at opnå en NIS2-erklæring, der dokumenterer virksomhedens efterlevelse af direktivets minimumskrav.
Modenhedsvurderingen øger jeres forståelse af virksomhedens sikkerhedsniveau og giver rådgivning om, hvordan kravene kan implementeres med en risikobaseret tilgang. En NIS2-erklæring dokumenterer jeres compliance over for kunder og myndigheder og styrker jeres konkurrenceevne ved udbud.
Ekspertise i NIS2 og sikkerhed
Vi har dybdegående viden om NIS2 og har været med til at udvikle NIS2-rammeværket i samarbejde med FSR. Det giver os en unik forståelse af kravene og deres praktiske implementering i din virksomhed. Vores rådgivere er opdaterede på de nyeste reguleringer og trends inden for cybersikkerhed.
Globalt netværk af specialister
Vi trækker på et globalt netværk af eksperter, der kan tilbyde løsninger baseret på international best practice. Det giver os mulighed for at tilbyde skræddersyede løsninger, der er relevante for din virksomheds specifikke rolle og risici i forhold til NIS2.
Fokus på effektivitet
Vi fokuserer på de mest kritiske og risikofyldte områder i din virksomhed. Vores modenhedsvurdering identificerer eventuelle mangler og giver klare anbefalinger til forbedringer, hvilket sikrer, at dine ressourcer bruges mest effektivt.
Rico Lundager