Hvorvidt dine medarbejdere skal ansættes med ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn, bestemmes af ferieloven.
Der er tre betingelser, som skal være opfyldt, hvis en medarbejder skal have ret til ferie med løn. De tre betingelser er:
Det vil typisk være funktionæransatte, der har ret til fuld løn under sygdom, fuld løn på helligdage samt et opsigelsesvarsel på minimum én måned.
Er der blot én af betingelserne ovenfor, der ikke er opfyldt, er medarbejderen ikke berettiget til ferie med løn og skal i stedet have feriegodtgørelse på 12,5 %.
Ens for alle dine medarbejdere er, at de i deres ansættelse som lønmodtagere er omfattet af ferieloven, og de sikres derfor ret til årlig ferie og feriebetaling. Om en ansat er lønmodtager, og dermed omfattet af ferieloven, beror på en konkret vurdering. Sædvanligvis vil virksomhedens administrerende direktør være undtaget ferieloven, da den administrerende direktør, som er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, efter fast administrativ praksis og domspraksis som udgangspunkt ikke anses for at være lønmodtager i relation til ferieloven.
Hvis din medarbejder er ansat med ret til feriegodtgørelse, betyder det, at medarbejderen skal modtage 12,5 % af årslønnen. Din medarbejder optjener 2,08 feriedag pr. måned vedkommende er ansat hos dig, og optjeningen sker i ferieåret, der løber fra 1. september til 31. august. Det svarer til 5 ugers ferie på et år. De 5 ugers ferie kan din medarbejder holde i ferieafholdelsesperioden fra 1. september til 31. december året efter, dvs. en periode på 16 måneder i alt.
Hver måned skal du som arbejdsgiver afregne feriegodtgørelse og overføre dem til FerieKonto. Din medarbejder bliver løbende beskattet af feriegodtgørelsen, og det er derfor nettobeløbet, du overfører til FerieKonto. FerieKonto forvalter herefter pengene, indtil din medarbejder søger om at få dem udbetalt.
Ferie med løn betyder, at din medarbejder får udbetalt løn som normalt, når vedkommende afholder ferie. Den betalte ferie er optjent med 2,08 feriedag pr. måned, som din medarbejder er ansat. Det svarer til 5 ugers ferie på et år, som kan afholdes i ferieafholdelsesperioden.
Hvis din medarbejder er ansat med løn under ferie, så er medarbejderen berettiget til et ferietillæg. Tillægget udgør ifølge ferieloven 1 % af bruttolønnen og beregnes på samme måde som feriegodtgørelse. Der beregnes ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.
Du skal som arbejdsgiver senest udbetale ferietillægget, når den dertilhørende ferie afholdes. Du kan også vælge at dele udbetalingen op i to portioner: Udbetaling sammen med udbetaling af lønnen for maj (optjent 1. september – 31. maj) samt august (optjent 1. juni – 31. august).
Feriefridage er betalte fridage, nogle arbejdsgivere vælger at give medarbejder i tillæg til ferielovens 5 ugers ferie. Feriefridage er ikke reguleret af ferieloven, men enten af en kollektiv overenskomst eller en individuel aftale.
Feriefridagene optjenes og afholdes i overensstemmelse med det, der er aftalt i den kollektive overenskomst eller den individuelle aftale.
Det gælder uanset størrelsen på din virksomhed, og vi dækker hele Danmark. Få hjælp til alt fra bogføring og regnskab til ESG-rapportering og digitalisering af din virksomhed.
Hver dag løser vi opgaver sammen med +20.000 små og mellemstore virksomheder. Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din forretning.
Vi er din lokale revisor og rådgiver i hele Danmark. Find din lokale kontaktperson ved at vælge den by, der er tættest på dig.
Søren Berg Jørgensen
Brian Rønne Nielsen
Flemming Eghoff
Lars Vagner Hansen