Kørselsfradrag: Hvad er det, og hvornår kan man få det?

Kørselsfradrag - også kaldet befordringsfradrag - er det fradrag, du kan få på din årsopgørelse, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde samlet set. Du kan søge om befordringsgodtgørelse uanset hvilket køretøj, du bruger. Du kan fx få kørselsfradrag ved at tage bussen, toget og din cykel.

Hvis du har nogle dage, hvor du arbejder hjemmefra, kan du ikke få befordringsfradrag for den pågældende dag. Du kan kun få det for de dage, hvor du rent faktisk rejser til og fra arbejde.

Du kan få kørselsfradrag for alle typer af lønnet arbejde, fx studiejob og lønnet praktik. Hvis du derimod er i et ubetalt praktikforløb, kan du ikke få fradrag for de kilometer, du har til og fra praktikstedet. Du kan ikke få kørselsfradrag til og fra dit studie, da SU ikke betragtes som løn.

Der er også andre forhold, der kan gøre, at du ikke kan få kørselsfradrag. Fradraget er personligt, hvorfor du kun kan få det, hvis du selv betaler for din transport. Det betyder, at du fx ikke kan få kørselsfradrag, hvis din arbejdsgiver betaler for din transport fx i form af pendlerkort via bruttolønsordning, eller hvis din arbejdsgiver stiller en firmabil til rådighed. 

Vi vil nu se nærmere på, hvordan du beregner kørselsfradrag. Husk, at en revisor altid kan hjælpe dig, med at sikre, at dit kørselsfradrag er beregnet korrekt.

Når du skal beregne dit kørselsfradrag, skal du være opmærksom på nogle forskellige ting vedrørende din rejse til og fra arbejde:

• Du skal vide, hvor langt du reelt kører fra dit hjem til dit arbejde. Det er ikke altid sikkert, at man tager den korteste vej, og du får fradrag for det antal kilometer, du rent faktisk kører i bil hver vej.
• Hvor mange dage har du taget rejsen mellem dit hjem og dit arbejde i det pågældende år?

Når du skal beregne dit kørselsfradrag, er der to ting, du skal være opmærksom på. Der er nogle satser for kørte kilometer, og så er der nogle satser for broer, hvis du krydser sådan en på din rejse til og fra arbejde. Vi vil nu se nærmere på de forskellige satser.

Lad os tage et eksempel. Du bor i Helsingør og arbejder i Roskilde hele året. Den daglige kørsel er 70 kilometer. Du tager bilen til og fra arbejde.

Dit kørselsfradrag pr. dag er: 70 km - 24 km = 46 km x 2,23 kr. pr. km = 102,58 kr.

Det er vigtigt at huske, at du ikke blot kan gange dit daglige kørselsfradrag med 365 dage, da du ikke er på arbejde alle årets dage. Vi skal derfor finde frem til det faktiske antal dage, du tager på arbejde, ud af de i alt 248 arbejdsdage (uden helligdage og fridage). Så skal vi fratrække ferie og fridage, sygedage og eventuelt hjemmearbejdsdage, som i alt giver 45 dage.

Det betyder, at du kan få fradrag for 203 dage om året. Så dit samlede fradrag er: 203 dage x 100,74 = 20.823,74 kr.

Lad os tage et eksempel, hvor du skal krydse en bro til og fra arbejde. Du bor i Holbæk og arbejder i Odense hele året. Den daglige kørsel er 120 km. Du tager bilen til og fra arbejde og krydser Storebæltsbroen hver vej. Brofradraget på Stolebælt er 110 kr. pr. tur.

Dit kørselsfradrag pr. dag er: 120 km - 24 km = 96 km x 2,23 kr. pr. km = 214,08 kr. plus 220 kr. i brofradrag, så det bliver 434,08 kr. i alt.

Som forklaret i eksemplet ovenfor, så er der i alt 203 dage om året, du kan få fradrag for, når vi har fratrukket ferie, fridage, helligdage mv. Det betyder, at dit fradrag for hele året bliver 203 x 434,08 kr. = 88.118,24 kr.

Hvis du synes beregning af kørselsfradrag er lidt besværligt at beregne selv, kan du bruge SKAT’s beregner her. Så får du også overført dit kørselsfradrag direkte til din årsopgørelse.

Der er forskellige situationer, der kan give dig kørselsfradrag. Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Det er uanset om du kører i bil, på cykel eller i tog.

Hvis du har flere forskellige arbejdspladser på et år, skal du indtaste antal dage for hver arbejdsplads. Hvis du arbejder på flere forskellige arbejdspladser på samme dag, og du derfor kører mellem dem, så kan du også få kørselsfradrag, hvis du kører mere end 24 km i alt. Også hvis du kører til og fra den samme arbejdsplads flere gange om dagen.

Der er nogle situationer, der gør, at du kan få et højere kørselsfradrag end normalt. Det kan du få, hvis du bor i en udkantskommune eller på visse småøer og derfor er langt fra arbejdspladsen, og du kører mere end 120 km til og fra arbejde hver dag. Her får du 2,23 kr. pr. kørt kilometer over de 120 km, i stedet for den normale sats på 1,12 kr.

Befordringsfradrag er ikke det eneste fradrag, der findes i forbindelse med kørsel. I nogle tilfælde er det også muligt at få udbetalt kørselsgodtgørelse. Det vil vi se nærmere på nu.

Kørselsfradrag kan du få, når du rejser til og fra arbejde, hvorimod kørselsgodtgørelse er noget. du kan få udbetalt, hvis du kører i din egen bil i arbejdshenseender.

Det kan fx være, du er konsulent, og du kører i din bil til og fra kundemøder. De kilometer, du har kørt i forbindelse med dit arbejde, kan du få kørselsgodtgørelse for.

Forskellen mellem kørselsfradrag og kørselsgodtgørelse kan også ses i den måde, som det behandles på. Kørselsfradraget er et fradrag, du kan få på din årsopgørelse, hvorimod kørselsgodtgørelse er en sats, du kan få udbetalt af din arbejdsgiver skattefrit med din løn. Hvis du selv er ansat i fx dit ApS, kan du få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Har du derimod en personligt ejet virksomhed, som fx enkeltmandsvirksomhed, kan du ikke få udbetalt skattefri godtgørelse direkte, men du kan derimod tage det som et fradrag i dit regnskab; Fradraget i en personligt ejet virksomhed er betinget af, at bilen ikke indgår som et aktiv i virksomhedens årsregnskab.

Kørselsgodtgørelsen dækker dine udgifter til bilen, fx benzin, vægtafgift, forsikring mv. Der er dog nogle krav, der gør sig gældende, før du kan få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse:

• Hvis du er ejer af et ApS, kan du kun få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, hvis du også får udbetalt en reel løn. Hvis ikke du får løn endnu, kan du desværre ikke få udbetalt kørselsgodtgørelse. 
• Din kørselsgodtgørelse skal være opgjort efter de faktiske kilometer, du har kørt. Hvis du får udbetalt et fast beløb uafhængigt af, hvor meget du reelt kører, så bliver beløbet skattepligtigt.
• Du skal huske at føre kørebog. Det er vigtigt, at du og de ansatte, der skal have udbetalt kørselsgodtgørelse, fører kørebog. Arbejdsgiver har pligt til at føre kontrol med de ansattes oplysninger om erhvervsmæssig kørsel.
• Du kan ikke få udbetalt skattefri godtgørelse, hvis du modtager B-indkomst. Det kan fx være, du er foredragsholder eller kunstner.

OBS: Hvis du har arbejde hos flere forskellige arbejdsgivere, så kan du overstige grænsen på de 20.000 km, da den kun gælder per arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver stiller en bil til rådighed, du kan bruge privat, skal du beskattes af fri bil.

Hvor meget du bliver beskattet, afhænger af bilens værdi, da du skal betale skat af en procentdel af bilens værdi. Hvordan det beregnes, kan du læse mere om på SKAT’s side her. Derudover skal du betale skat af et miljøtillæg.

Din arbejdsgiver sørger for, at du løbende får indbetalt skatten, da det sker over din løn. Du skal selv huske at indberette værdien af fri bil sammen med din løn på din forskudsopgørelse, så værdien indgår i beregningen af din trækprocent og dit fradrag.

Når du beskattes af fri bil, kan du - og din husstand - bruge bilen til eget brug, lige så meget som I har lyst til.

Få overblikket til dit kørselsregnskab med app’en PwC One View. Med den kan du automatisk registrere din kørsel, så du aldrig går glip af kørselsfradrag eller kørselsgodtgørelse.

Med den digitale kørebog i PwC One View kan du via telefonens GPS registrere dine kørte kilometer. Kørebogen giver dig et samlet overblik over alle dine køreture, og har du glemt at registrere en tur, kan du også manuelt tilføje ture til dit kørselsoverblik.

Hent app’en og gør dit kørselsregnskab nemmere