Et regnskab er din virksomheds økonomiske overblik, og det udarbejdes på baggrund af din løbende bogføring. Det skal give både dig og dine interessenter et overblik over indtægter og udgifter i din virksomhed. Du kan fx få indsigt i, hvor du bruger flest penge og se, om der er mulighed for at optimere dine omkostninger.
På baggrund af dine regnskabstal kan du udregne forskellige nøgletal, der gør dig i stand til at udvikle din virksomhed. Nøgletalsanalyserne kan hjælpe dig med at identificere områder, hvor din virksomhed performer godt, og områder, hvor der er potentiale for optimering.
Den periode, du skal aflægge regnskab for, kaldes dit regnskabsår. Dit regnskabsår afhænger af din virksomhedstype. Personligt ejede virksomheders regnskabsår vil altid følge kalenderåret, men nogle virksomhedstyper, fx kapitalselskaber, kan også vælge at have skævt regnskabsår, hvilket betyder, at det ikke følger kalenderåret. Det kan fx være et regnskabsår, der går fra juli til juni i stedet. Du kan se dit regnskabsår i dine vedtægte eller via offentlige data på cvr.dk.
Det er ikke alle danske virksomheder, der skal aflægge et formelt regnskab. Det afhænger af din regnskabsklasse, hvilket vi vil se nærmere på nu.
Som udgangspunkt skal alle virksomheder i Danmark udarbejde et regnskab efter årsregnskabsloven. Detaljegraden af regnskabet afhænger af din regnskabsklasse. Din regnskabsklasse vil typisk være regnskabsklasse A eller regnskabsklasse B, hvorfor det er dem, vi vil se nærmere på nu.
Regnskabsklasse A: Personligt ejede virksomheder og foreninger
Regnskabsklasse A er baseret på ejerforhold. Regnskabsklassen omfatter i første række selvstændige erhvervsdrivende – altså personligt erhvervsdrivende – og dernæst meget små virksomheder med et begrænset ansvar. Et interessentskab (I/S), hvor mindst én af deltagerne er en fysisk person, er fx omfattet af klasse A. Det samme er en andelsboligforening samt foreninger, der driver erhvervsvirksomhed.
Følgende gør sig gældende for regnskabsklasse A:
Regnskabsklasse B: Små virksomheder
Alle kapitalselskaber er som minimum omfattet af regnskabsklasse B, og drejer sig om virksomhedstyperne IVS, A/S og ApS. Et kapitalselskab er omfattet af regnskabsklasse B, så længe selskabet ikke overskrider to af følgende grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
Hvis dit selskab overskrider to af grænserne, rykker din virksomhed op i regnskabsklasse C - mellem, hvor virksomheden omfattes af yderligere regnskabskrav.
Din årsrapport skal indeholde følgende:
OBS: Kapitalselskaber (ApS, A/S og IVS) er som udgangspunkt underlagt revisionspligt. Kun statsautoriserede og registrerede revisorer (godkendte revisorer) må revidere årsregnskabet og underskrive årsrapporten. Det gælder uanset, om du får en erklæring om revision, udvidet gennemgang, review eller assistance.
Særregel: Mikrovirksomhed
Som en undtagelse til de mindste selskaber i regnskabsklasse B findes reglerne om mikrovirksomhed. Kravene til denne virksomhedstype er, at følgende størrelsesgrænser ikke må være overskredet i to på hinanden følgende år på balancetidspunktet:
En mikrovirksomhed skal principielt overholde de samme regnskabskrav som almindelige B-virksomheder – dog med visse undtagelser. Reglerne for mikrovirksomheder giver de helt små virksomheder mulighed for at opstille meget simple regnskaber. Det betyder, at regnskabet består af en resultatopgørelse og en balance med få yderligere oplysninger. Fordelen ved at anvende reglerne for mikrovirksomheder er, at årsregnskabet bliver meget simpelt at opstille. Ulempen er derimod, at en stor del af detaljegraden forsvinder, hvilket kan betyde, at interessenter kan få sværere ved at vurdere virksomheden som samarbejdspartner.
Det er ikke alle virksomhedstyper, som må anvende reglerne om mikrovirksomheder, fx må følgende ikke:
Det kan være svært at overskue og huske de forskellige elementer, dit regnskabs skal indeholde. For at gøre det nemmere for dig har vi i PwC udarbejdet et modelregnskab og en tjekliste, du kan bruge til at opstille et korrekt regnskab.
PwC’s modelregnskab til dig: Sådan fungerer det
Modelregnskabet kan du bruge som inspiration til udformning af dit regnskab, og det kan give dig et indblik i, hvilke elementer regnskabet skal indeholde.
Modelregnskabet er PwC’s standard-skabelon, som du kan bruge fra år til år, og det indeholder alt dét, som årsregnskabsloven kræver, hvis du er et selskab i regnskabsklasse B eller C. Det er ikke sikkert, at alle elementerne i modelregnskabet er relevante for din virksomhed, men det vil fremgå af en farvekodning i dokumentet, samt de tilknyttede kommentarer og lovhenvisninger.
PwC’s tjekliste til dig: Sådan udfylder du det
Vi har udarbejdet en tjekliste for virksomheder i regnskabsklasse B, som du kan bruge for at sikre, at du husker alle formalia og sikrer kvaliteten af dit regnskab.
Sådan anvender du tjeklisten:
Der er mange forskellige begreber inden for regnskab, så vi har lavet en oversigt over de vigtigste her:
Ledelsen i din virksomhed skal underskrive en ledelsespåtegning, hvor de erklærer, at årsrapporten er lavet i overensstemmelse med lovgivningen, og at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter.
Ledelsesberetningen er ledelsens vindue til at reflektere over året, der er gået, og strategien for det kommende år. Det kan skabe stor værdi og mulighed for interaktion med mulige interessenter. Der er nogle specifikke krav, der skal oplyses om:
Anvendt regnskabspraksis beskriver de metoder, din virksomhed anvender i dit regnskab. Det kan fx være indregningsmetoder og målegrundlag. Indregningsmetode beskriver den metode, din virksomhed bruger til at indregne posteringerne i dit regnskab, hvorimod målegrundlag beskriver de værdier, som posteringerne i dit regnskab er angivet i.
Afsnittet skal yderligere indeholde en beskrivelse af:
Resultatopgørelsen er den del af dit regnskab, der viser din omsætning og dine omkostninger for en given periode. Den er altså med til at give dig et overblik over dit regnskab. Det vigtigste tal i din resultatopgørelse er årets resultat, hvor du kan se, om din virksomhed har haft overskud eller underskud.
Nettoomsætningen er din virksomheds totale salg fra din virksomheds aktiviteter for en given periode fratrukket rabat, afgifter og moms. Det er altså din virksomheds direkte omsætning.
Mange små virksomheder vælger ikke at offentliggøre omsætningen særskilt jf. årsregnskabslovens § 32. De kan i stedet sammendrage posterne omsætning, vareforbrug og andre eksterne omkostninger i en samlet post “bruttoresultat” af konkurrencemæssige hensyn.
Balancen i dit regnskab giver dig et overblik over din virksomheds økonomiske situation. Den indeholder altid aktiver (formue) og passiver (gæld). I dit regnskab skal summen af dine aktiver og passiver altid være ens - det kaldes balancesummen. Din balance er altså et overblik over, hvad din virksomhed ejer og skylder på et givent tidspunkt.
Du kan fx se din moms i balancen. Læs mere om momsindberetning.
Aktiver og passiver indgår i din virksomheds balance i dit regnskab, og summen af de to skal altid give det samme.
Aktiver er et udtryk for, hvad din virksomhed ejer, fx penge, firmabiler, elektronik mv. For at noget kan indgå som et aktiv, skal det have en vis værdi og levetid. Der findes foreskellige kategorier af aktiver, fx:
Anlægsaktiver har en langsigtet værdi og kan bruges i mere end et år. Anlægsaktiver kan inddeles yderligere i materielle, immaterielle og finansielle aktiver. Materielle anlægsaktiver kan fx være en bygning eller en bil, immaterielle anlægsaktiver kan fx være et patent eller goodwill, og finansielle anlægsaktiver kan fx være kapitalandele, deposita eller værdipapirer.
Omsætningsaktiver, som har en kortere tidsfrist, og er de ting, som du forventer at have brugt på under et år. Det kan fx være din varebeholdning, dine penge i banken og tilgodehavender fra debitorer.
Passiver er et udtryk for hvad din virksomhed skylder væk, fx til banken, kreditorer mv. Det er altså den kapital, som har finansieret din virksomheds aktiver. Dine passiver inddeles i tre dele:
Egenkapital er din virksomheds værdi, da egenkapitalen udgøres af dine aktiver fratrukket dine passiver. Det er den kapital i virksomheden, som ikke er finansieret af ekstern kapital, men derimod er finansieret af virksomhedens egen kapital.
Hensatte forpligtelser, som et beløb, du hensætter i dit regnskab til fremtidige forpligtelser eller omkostninger. Det kan fx være til fratrædelsesgodtgørelser, pension, garantiforpligtelser og omkostninger til en kommende retssag.
Gældsforpligtelser, som er den gæld, som du har - altså de penge, din virksomhed skylder væk. Her kan du både have kortfristet- og langfristet gæld. Din kortfristede gæld er gæld, der forfalder inden for et år, fx moms, kørselsfradrag, skat mv. Din langsigtede gæld er gæld, der først forfalder efter et år, fx banklån, pantebreve mv.
Noter er et supplement til dit regnskab, hvor læseren kan dykke dybere ned i forskellige regnskabsposter fra dit regnskab, som de finder interessante. Noterne er særskilt fra dit regnskab og har ikke nogen indflydelse på, hvordan dit regnskab skal læses.
Dine noter skal som udgangspunkt indeholde informationer om følgende, hvis det findes relevant:
Ovenstående gør sig kun gældende for regnskabsklasse B. Hvis din virksomhed er i en større regnskabsklasse, fx regnskabsklasse C er der yderligere krav.
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om regnskab.
Det gælder uanset størrelsen på din virksomhed, og vi dækker hele Danmark. Få hjælp til alt fra bogføring og regnskab til ESG-rapportering og digitalisering af din virksomhed.
Hver dag løser vi opgaver sammen med +20.000 små og mellemstore virksomheder. Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din forretning.
Vi er din lokale revisor og rådgiver i hele Danmark. Find din lokale kontaktperson ved at vælge den by, der er tættest på dig.
Søren Berg Jørgensen
Brian Rønne Nielsen
Lars Vagner Hansen
Mads Meldgaard