Loven får virkning på forskellige tidspunkter fra den 1. januar 2024 og frem, mens forhøjelsen af størrelsesgrænserne kan benyttes allerede for 2023 årsregnskabet, såfremt dette årsregnskab godkendes efter loven er trådt i kraft.
De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven vedrører:
Derudover er vedtaget nogle ændringer specifikt gældende for fonde.
Nedenfor omtales de væsentligste ændringer nærmere.
Lovændringen medfører, at størrelsesgrænserne forhøjes med ca. 25 %. Det indebærer blandt andet, at flere virksomheder nu anses som “små”, mens nogle tidligere “store” virksomheder anses som “mellemstore”. Indplaceringen i regnskabsklasserne har betydning for, hvilke regnskabskrav virksomhederne skal overholde.
Størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C er følgende (nuværende og nye):
Nuværende grænser |
Nye grænser |
|||||
Regnskabsklasse |
Balance (mDKK) | Nettoomsætning (mDKK) | Gns. antal heltidsbeskæftigede | Balance (mDKK) | Nettoomsætning (mDKK) | Gns. antal heltidsbeskæftigede |
Mikrovirksomhed |
2,7 |
5,4 |
10 |
3,5 |
7,0 |
10 |
Klasse B |
44 |
89 |
50 |
55 |
111 |
50 |
Klasse C (mellem) |
156 |
313 |
250 |
195 |
391 |
250 |
Det bemærkes, at størrelsesgrænserne for fravalg af revision forbliver uændrede.
Størrelsesgrænserne kan i henhold til lovændringen anvendes med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
PwC forstår denne implementering således, at virksomheden, såfremt der på lovens vedtagelsestidspunkt endnu ikke er aflagt 2023 årsrapport, vil kunne anvende de nye størrelsesgrænser, såfremt virksomheden i to på hinanden følgende år, her for regnskabsårene 2022 og 2023 har været under to af de tre nye størrelsesgrænser, og årsregnskabet godkendes efter lovens ikrafttræden.
Et skifte fra en regnskabsklasse til en anden foretages fortsat efter reglerne om, at virksomheden har været over eller under to af størrelsesgrænserne i to på hinanden følgende regnskabsår.
1. Som følge af de nye størrelsesgrænser vil nogle virksomheder skifte regnskabsklasse fra regnskabsklasse C (stor) til C (mellem). Det medfører, at virksomheden vil kunne aflægge regnskab efter regnskabsklasse C (mellem) og derfor bl.a. kan undgå at overholde de nye krav om bæredygtighedsrapportering samt de nye krav om rapportering om det underrepræsenterede køn, der gælder for regnskabsåret 2023. De væsentligste forskelle ved at gå fra regnskabsklasse C (stor) til C (mellem) er, at følgende oplysninger kan udelades:
I ledelsesberetningen kan følgende blandt andet udelades:
I noterne kan følgende blandt andet udelades:
Andre krav, der kan udelades:
2. Som følge af de nye størrelsesgrænser vil nogle virksomheder skifte regnskabsklasse fra regnskabsklasse C (mellem) til B. Dette medfører, at virksomheden vil kunne aflægge regnskab efter regnskabsklasse B med de færre oplysningskrav, som gælder for regnskabsklasse B. Det kan samtidig betyde, at et koncernregnskab måske kan undlades. De væsentligste forskelle ved at gå fra regnskabsklasse C (mellem) til regnskabsklasse B er, at følgende oplysninger kan udelades:
Udelades ledelsesberetningen fuldt ud, skal virksomheden dog oplyse om de væsentligste aktiviteter som en noteoplysning.
Andre krav, der kan udelades:
3. Som følge af de nye størrelsesgrænser vil nogle flere virksomheder i klasse B kunne anvende reglerne om mikrovirksomheder. Dette medfører, at virksomheden vil kunne aflægge regnskab efter reglerne for mikrovirksomheder, men skal i noterne oplyse om, hvad de har valgt ikke at oplyse om.
Mikrovirksomheder kan undlade at oplyse om følgende:
Med ændringen skal små virksomheder (regnskabsklasse B og C) oplyse om den samlede størrelse af de finansielle forpligtelser (”financial commitments”), garantier og/eller eventualforpligtelser, som ikke er opført i balancen.
Med præciseringen omfatter bestemmelsen to typer af forpligtelser:
Herved fremgår det tydeligt, at leasingforpligtelser ikke er at anse som eventualforpligtelse, da en leasingforpligtelse anses for at være en gensidigt bebyrdende aftale.
I praksis kan ændringen medføre, at virksomheder skal give flere oplysninger om sine forpligtelser, end de har gjort tidligere, idet bestemmelsen medfører oplysninger om de gensidige bebyrdende aftaler, som virksomheden har indgået forud for balancedagen.
Det er alene de væsentlige forpligtelser, der skal oplyses om.
Det vil derfor også være virksomheder i regnskabsklasse C, der bliver påvirket af ændringen, da § 94 b henviser til § 64, stk. 1.
Der er samtidigt sket en harmonisering til regnskabsdirektivet, idet man tidligere alene oplyste summen af eventualforpligtelserne – mens gensidigt bebyrdende aftaler (bortset fra leje- og leasingforpligtelser) ikke skulle oplyses.
Det er PwC’s formodning, at dette medfører, at virksomhederne fremover skal oplyse om de fremtidige kontraktretlige økonomiske forpligtelser, fx investeringer i materielle anlægsaktiver og kontrakter om varekøb.
Reglen træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.
Udover de nævnte krav til bæredygtighedsrapportering indeholder loven et nyt krav om, at store virksomheder skal give oplysninger om virksomhedens immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen. Det bemærkes, at oplysningskravet både omfatter indregnede og ikke-indregnede immaterielle nøgleressourcer.
Immaterielle nøgleressourcer kan fx være oplysninger om medarbejderes færdigheder, erfaring, kompetencer, loyalitet over for virksomheden eller virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører.
Virksomheden skal redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af disse immaterielle nøgleressourcer, og hvordan de er kilde til værdiskabelse for virksomheden.
Beskrivelsen vil skulle bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem forretningsmodellen og virksomhedens immaterielle nøgleressourcer. Et eksempel på dette kan være en virksomhed, hvis omdømme kan være en afgørende faktor for virksomhedens omsætning, og hvor omdømmet afhænger af kundernes personlige relation til de enkelte medarbejdere. I dette tilfælde vil virksomhedens immaterielle nøgleressourcer være medarbejderens loyalitet til virksomheden og dermed relationen til kunden.
Oplysningerne om de immaterielle nøgleressourcer skal have en relation til virksomhedens kerneforretning. Kerneforretning skal forstås som virksomhedens løbende aktiviteter.
Ikrafttrædelsesbestemmelserne er:
Der har været nogle (formentligt få) virksomheder med investeringsejendomme, som har anvendt opskrivningsreglerne for materielle anlægsaktiver i § 41 og dermed har indregnet opskrivninger af investeringsejendomme direkte på egenkapitalen.
Denne praksis ændres – og dermed fjernes denne mulighed fra årsregnskabsloven for investeringsejendomme. Investeringsejendomme skal derfor fremover værdireguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens § 38.
Det bemærkes, at de berørte virksomheder skal behandle ændringen fra § 41 til § 38 efter årsregnskabslovens regler om ændring af anvendt regnskabspraksis, ligesom den bundne egenkapitalreserve for opskrivning bliver en fri reserve, når virksomheden ændrer praksis fra § 41 til § 38, såfremt ejendommen i hele perioden har været en investeringsejendom.
Alternativt vil virksomhederne kunnet indregne investeringsejendommen til kostpris efter § 36.
Ændringen følger den internationale praksis for investeringsejendomme.
Reglen træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.
Oplysningen om antal heltidsbeskæftigede skal gives, uanset at en virksomheds gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under en.
Fremover er der pligt til at oplyse om antal ansatte, også når tallet er mindre end en, og derfor skal “nul-poster” også oplyses.
Det skal bemærkes, at personer i direktionen anses for ansat i virksomheden og indgår derfor i oplysningskravet om antal ansatte, uanset at der eventuelt ikke er et atp-bidrag til direktøren.
Reglen træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.