Nye størrelsesgrænser i årsregnskabsloven

Loven får virkning på forskellige tidspunkter fra den 1. januar 2024 og frem, mens forhøjelsen af størrelsesgrænserne kan benyttes allerede for 2023 årsregnskabet, såfremt dette årsregnskab godkendes efter loven er trådt i kraft.

De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven vedrører: 

• forhøjelse af størrelsesgrænserne (alle regnskabsklasser)
• oplysninger om den samlede størrelse af andre forpligtelser, som ikke er indregnet i balancen (regnskabsklasse B og C)
• rapportering om bæredygtighed, som kommer til at gælde for store virksomheder i regnskabsklasse C og D. Du kan læse mere herom i artiklen “Implementering af CSRD i årsregnskabsloven” 
• oplysning om virksomhedens immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen (regnskabsklasse C stor og D),
• investeringsejendomme kan fremover ikke opskrives til dagsværdi over egenkapitalen, men alene værdireguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen (alle regnskabsklasser), og
• oplysninger om virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede, uanset om der ingen ansatte er (alle regnskabsklasser).

Derudover er vedtaget nogle ændringer specifikt gældende for fonde.

Nedenfor omtales de væsentligste ændringer nærmere.

Forhøjelse af størrelsesgrænserne (gælder alle regnskabsklasser)

Lovændringen medfører, at størrelsesgrænserne forhøjes med ca. 25 %. Det indebærer blandt andet, at flere virksomheder nu anses som “små”, mens nogle tidligere “store” virksomheder anses som “mellemstore”. Indplaceringen i regnskabsklasserne har betydning for, hvilke regnskabskrav virksomhederne skal overholde.

Størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C er følgende (nuværende og nye):

Det bemærkes, at størrelsesgrænserne for fravalg af revision forbliver uændrede.

Størrelsesgrænserne kan i henhold til lovændringen anvendes med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

PwC forstår denne implementering således, at virksomheden, såfremt der på lovens vedtagelsestidspunkt endnu ikke er aflagt 2023 årsrapport, vil kunne anvende de nye størrelsesgrænser, såfremt virksomheden i to på hinanden følgende år, her for regnskabsårene 2022 og 2023 har været under to af de tre nye størrelsesgrænser, og årsregnskabet godkendes efter lovens ikrafttræden.

Et skifte fra en regnskabsklasse til en anden foretages fortsat efter reglerne om, at virksomheden har været over eller under to af størrelsesgrænserne i to på hinanden følgende regnskabsår.

Eksempler på forskellige situationer, hvor størrelsesgrænserne kan få betydning

1. Som følge af de nye størrelsesgrænser vil nogle virksomheder skifte regnskabsklasse fra regnskabsklasse C (stor) til C (mellem). Det medfører, at virksomheden vil kunne aflægge regnskab efter regnskabsklasse C (mellem) og derfor bl.a. kan undgå at overholde de nye krav om bæredygtighedsrapportering samt de nye krav om rapportering om det underrepræsenterede køn, der gælder for regnskabsåret 2023. De væsentligste forskelle ved at gå fra regnskabsklasse C (stor) til C (mellem) er, at følgende oplysninger kan udelades:     

I ledelsesberetningen kan følgende blandt andet udelades:

• Redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a
• Redegørelse om underrepræsenteret køn, jf. § 99 b
• Beretning om betalinger til myndigheder, jf § 99 C
• Politik for dataetik, jf. § 99 d.

I noterne kan følgende blandt andet udelades:

• Karakter og arten af værdien af eventualaktiver,  jf. § 90 b
• Segmentoplysninger om nettoomsætning, jf. § 96
• Revisionshonorar, jf. § 96.

Andre krav, der kan udelades:

• Valgfrit at aktivere udviklingsomkostninger, jf. § 83.

2. Som følge af de nye størrelsesgrænser vil nogle virksomheder skifte regnskabsklasse fra regnskabsklasse C (mellem) til B. Dette medfører, at virksomheden vil kunne aflægge regnskab efter regnskabsklasse B med de færre oplysningskrav, som gælder for regnskabsklasse B. Det kan samtidig betyde, at et koncernregnskab måske kan undlades. De væsentligste forskelle ved at gå fra regnskabsklasse C (mellem) til regnskabsklasse B er, at følgende oplysninger kan udelades:

• Ledelsesberetningen kan undlades, herunder kan følgende derfor udgå:
  • Beskrivelse af “usædvanlige forhold”, jf. § 99
  • Beskrivelse af “usikkerhed ved indregning og måling”, jf. § 99
  • Årets resultat sammenholdt med forventet udvikling, jf. § 99
  • En femårig oversigt over hoved- og nøgletal, jf. § 99.

Udelades ledelsesberetningen fuldt ud, skal virksomheden dog oplyse om de væsentligste aktiviteter som en noteoplysning.

• I regnskabet kan følgende blandt andet udelades:
• Mulighed for at sammendrage visse poster til "bruttofortjeneste/-tab", jf. § 32
• Pengestrømsopgørelsen, jf. § 86
• Oplysninger om ledelsesvederlag og incitamentsprogrammer, jf. § 98 b
• Noterne om immaterielle-, materielle- og finansielle anlægsaktiver, jf. § 88
• Noten om udskudt skat, jf. § 93 a
• Noten om nærtstående parter, jf. § 98.

Andre krav, der kan udelades:

• Mulighed for at undlade af koncernregnskab, hvis koncernen er under to af størrelsesgrænserne
• Resultatdisponering kan medtages i forlængelse af resultatopgørelsen i stedet for i en note, jf. § 31
• Der er ikke pligt til at indregne “indirekte produktionsomkostninger”, jf. § 82
• Indregning af omsætning fra entreprisekontrakter kan foretages ud fra produktionsmetoden eller salgsmetoden, hvis salgsmetoden er mere retvisende, jf. § 83 b
• Indregning af finansielle leasingaftaler i balancen, jf. § 83 a.

3. Som følge af de nye størrelsesgrænser vil nogle flere virksomheder i klasse B kunne anvende reglerne om mikrovirksomheder. Dette medfører, at virksomheden vil kunne aflægge regnskab efter reglerne for mikrovirksomheder, men skal i noterne oplyse om, hvad de har valgt ikke at oplyse om.

Mikrovirksomheder kan undlade at oplyse om følgende:

• Anvendt regnskabspraksis
• Gæld, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancetidspunktet
• Visse særlige poster
• Antal gennemsnitlige heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Oplyse om den samlede størrelsen af andre forpligtelser, som ikke er indregnet i balancen (gælder for virksomheder i regnskabsklasse B  og C)

Med ændringen skal små virksomheder (regnskabsklasse B og C) oplyse om den samlede størrelse af de finansielle forpligtelser (”financial commitments”), garantier og/eller eventualforpligtelser, som ikke er opført i balancen.

Med præciseringen omfatter bestemmelsen to typer af forpligtelser:

1. Forpligtelser, hvor det er sandsynligt, at der skal ske en betaling, fx leasingforpligtelser og andre gensidigt bebyrdende aftaler, skal oplyses jf. § 64, stk. 1, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen,
2. Forpligtelser, hvor der alene er risiko for, at der skal ske en betaling, fx kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser skal oplyses jf. § 64, stk. 1, medmindre de er indregnet i balancen.

Herved fremgår det tydeligt, at leasingforpligtelser ikke er at anse som eventualforpligtelse, da en leasingforpligtelse anses for at være en gensidigt bebyrdende aftale. 

I praksis kan ændringen medføre, at virksomheder skal give flere oplysninger om sine forpligtelser, end de har gjort tidligere, idet bestemmelsen medfører oplysninger om de gensidige bebyrdende aftaler, som virksomheden har indgået forud for balancedagen.

Det er alene de væsentlige forpligtelser, der skal oplyses om.

Det vil derfor også være virksomheder i regnskabsklasse C, der bliver påvirket af ændringen, da § 94 b henviser til § 64, stk. 1.

Der er samtidigt sket en harmonisering til regnskabsdirektivet, idet man tidligere alene oplyste summen af eventualforpligtelserne – mens gensidigt bebyrdende aftaler (bortset fra leje- og leasingforpligtelser) ikke skulle oplyses.

Det er PwC’s formodning, at dette medfører, at virksomhederne fremover skal oplyse om de fremtidige kontraktretlige økonomiske forpligtelser, fx investeringer i materielle anlægsaktiver og kontrakter om varekøb.

Reglen træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.

Oplysning om virksomhedens immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen (gælder for regnskabsklasse C stor og D)

Udover de nævnte krav til bæredygtighedsrapportering indeholder loven et nyt krav om, at store virksomheder skal give oplysninger om virksomhedens immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen. Det bemærkes, at oplysningskravet både omfatter indregnede og ikke-indregnede immaterielle nøgleressourcer.

Immaterielle nøgleressourcer kan fx være oplysninger om medarbejderes færdigheder, erfaring, kompetencer, loyalitet over for virksomheden eller virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører. 

Virksomheden skal redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af disse immaterielle nøgleressourcer, og hvordan de er kilde til værdiskabelse for virksomheden.

Beskrivelsen vil skulle bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem forretningsmodellen og virksomhedens immaterielle nøgleressourcer. Et eksempel på dette kan være en virksomhed, hvis omdømme kan være en afgørende faktor for virksomhedens omsætning, og hvor omdømmet afhænger af kundernes personlige relation til de enkelte medarbejdere. I dette tilfælde vil virksomhedens immaterielle nøgleressourcer være medarbejderens loyalitet til virksomheden og dermed relationen til kunden.

Oplysningerne om de immaterielle nøgleressourcer skal have en relation til virksomhedens kerneforretning. Kerneforretning skal forstås som virksomhedens løbende aktiviteter.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne er: 

• For store virksomheder i regnskabsklasse C og store virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, træder reglerne i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. 
• For små og mellemstore børsnoterede virksomheder (som overstiger størrelsesgrænserne for hhv. regnskabsklasse B og mellemstore C), træder reglerne i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

Investeringsejendomme (gælder for alle regnskabsklasser)

Der har været nogle (formentligt få) virksomheder med investeringsejendomme, som har anvendt opskrivningsreglerne for materielle anlægsaktiver i § 41 og dermed har indregnet opskrivninger af investeringsejendomme direkte på egenkapitalen. 

Denne praksis ændres – og dermed fjernes denne mulighed fra årsregnskabsloven for investeringsejendomme. Investeringsejendomme skal derfor fremover værdireguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens § 38.  

Det bemærkes, at de berørte virksomheder skal behandle ændringen fra § 41 til § 38 efter årsregnskabslovens regler om ændring af anvendt regnskabspraksis, ligesom den bundne egenkapitalreserve for opskrivning bliver en fri reserve, når virksomheden ændrer praksis fra § 41 til § 38, såfremt ejendommen i hele perioden har været en investeringsejendom.

Alternativt vil virksomhederne kunnet indregne investeringsejendommen til kostpris efter § 36. 

Ændringen følger den internationale praksis for investeringsejendomme.

Reglen træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.

Oplysning om gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede, uanset om der ingen ansatte er (gælder for alle regnskabsklasser)

Oplysningen om antal heltidsbeskæftigede skal gives, uanset at en virksomheds gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under en.

Fremover er der pligt til at oplyse om antal ansatte, også når tallet er mindre end en, og derfor skal “nul-poster” også oplyses.

Det skal bemærkes, at personer i direktionen anses for ansat i virksomheden og indgår derfor i oplysningskravet om antal ansatte, uanset at der eventuelt ikke er et atp-bidrag til direktøren.

Reglen træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.