Lovforslag om top-topskat vedtaget

Med loven vedtages:

• Et forhøjet beskæftigelsesfradrag samt et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.
• Et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen.
• Bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes.
• Omlægning af topskatten til en ny mellemskat og indførelse af to nye topskatter.

Denne artikel vil alene fokusere på den nye lovs konsekvenser som følge af den nye mellemskat, topskat og top-topskat. For en nærmere beskrivelse af de øvrige elementer af skattereformen henvises til vores artikel herom fra december 2023

Kort om mellemskatten og de to ny topskatter

Med loven halveres topskatten og ændres til en ny mellemskat, mens der indføres en top-topskat. Disse ændringer indføres fra 2026. 

Der vil for indkomster over 640.100 kr. (2024-tal) før AM-bidrag skulle betales 7,5 % i mellemskat. 

For så vidt angår indkomster over 776.500 kr. (2024 tal) før AM-bidrag skal der yderligere betales topskat svarende til 7,5%. Samlet kommer mellemskatten og topskatten for indkomster over 776.500 kr. således til at udgøre 15 %.

For indkomster over 2.588.300 kr. (2024 tal) før AM-bidrag vil der fremadrettet desuden skulle betales en yderligere skat på 5 % i form af den såkaldte top-topskat. 

Hvad betyder det for dig?

Med kun to år til ændringerne træder i kraft for mellemskatten og de to nye topskatter, er det en god idé at gøre sig tanker om fremtiden og dine skattemæssige dispositioner.

Du kan med fordel se på nedenstående muligheder:

• Pensionsindbetaling
• Udbytteudlodning
• Skattefri virksomhedsomdannelse
• Medarbejderaktier

Pensionsindbetaling

Mange skatteydere indbetaler allerede i dag til en fradragsberettiget pensionsordning for at spare mere op til pension og samtidig nedbringe den skattepligtige indkomst over topskattegrænsen på indbetalingstidspunktet, med en forventning om ikke at skulle betale topskat (i hvert fald ikke af hele beløbet) på udbetalingstidspunktet.

For personer, som bliver omfattet af top-topskatten, kan der, ved at indbetale til en fradragsberettiget pensionsordning opnås en fradragsværdi på indbetalingstidspunktet på op til ca. 57 % mod potentielt kun at skulle betale ned til ca. 37 % i skat på udbetalingstidspunktet. Selv hvis den nye mellemskat eller den almindelige topskat gør sig gældende på udbetalingstidspunktet, vil skatten med de nuværende regler “kun” udgøre hhv. ca. 44,5 % og 52 %.

Fordelen ved pensionsindbetalinger er, at det er enkelt og velkendt og kan anvendes på lønindkomsten fremadrettet. Ulempen er, at størstedelen af pensionsindbetalingen antagelig vil blive foretaget på en livsvarig pensionsopsparing, hvilket nogle pensionsopsparere erfaringsmæssigt helst vil undgå, samt at man risikerer at spare for meget op til pensionen.

Udbytteudlodning

For selvstændige, der driver deres virksomhed gennem et selskab (ApS eller A/S), har udlodning af aktieudbytte fra deres selskaber allerede med de nuværende regler indflydelse på skattebetalingen. Aktieindkomst beskattes som udgangspunkt med hhv. 27 % eller 42 % afhængig af aktieindkomstens samlede størrelse. Hvis der samtidig tages højde for den betalte selskabsskat på 22 %, ender den samlede marginalskat for aktieindkomst på ca. 54,8 %. For lønindkomst udgør marginalskatten til sammenligning ca. 55,9 % (inkl. AM-bidrag) efter de nuværende regler. Der er således allerede i dag en mindre forskel mellem marginalskatten på aktieindkomst og lønindkomst.

Med indførelsen af top-topskatten øges marginalskatten for lønindkomst til ca. 60,5 %, og da man ikke samtidig hæver marginalskatten på aktieindkomst, repræsenterer skattereformen et markant skifte væk fra princippet om skattemæssig neutralitet eller balance mellem beskatning af løn- og aktieindkomst. For hovedaktionærer betyder det, at indførelsen af top-topskatten potentielt kan gøre det endnu mere fordelagtigt at udlodde udbytte frem for løn, end det er tilfældet med de nuværende regler. Det må derfor forventes, at hovedaktionærer fremadrettet, i endnu højere grad end tidligere, vil gøre brug af muligheden for at udlodde udbytte frem for at udbetale løn til sig selv, når virksomhedens overskud skal sendes videre til hovedaktionæren.

Skattefri virksomhedsomdannelse

Top-topskatten kommer også til at påvirke mange af de selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og som har et opsparet overskud fra tidligere indkomstår. For disse personer betyder indførelsen af top-topskatten, at marginalskatten på deres opsparede overskud - som for nogle vil være optjent i gennem mange år som selvstændig stiger med 4,6 % (92 % af 5 % svarende til top-topskatten reguleret for AM-bidrag). For en selvstændig med et opsparet overskud på eksempelvis 5 mio. kr. kan top-topskatten således komme til at medføre en ekstra skattebetaling i året, hvor den selvstændige lukker sin virksomhed og går på pension, på op til 230.000 kr. mere end i dag.

Hvis den skattepligtige i de enkelte år indtil lukningen lader en vis andel af det opsparede overskud komme til beskatning, skal der ikke betales top-topskat. Altså sådan, at den personlige indkomst i det enkelte år ikke overstiger 2,5 mio. kr. før AM-bidrag.

Hvis der gennemføres en såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden fra at være en enkeltmandsvirksomhed til at være et ApS eller et A/S, vil skatten af det opsparede overskud, som reglerne er i dag, blive lagt over på aktierne i det omdannede selskab i form af en reduktion i anskaffelsessummen på disse på baggrund af den betalte foreløbige virksomhedsskat af det opsparede overskud. Da der med indførelsen af top-topskatten ikke lægges op til at øge aktieindkomstskatten, opstår der et incitament for nogle selvstændige til at omdanne deres enkeltmandsvirksomheder til ApS eller A/S, inden de vælger at lukke deres virksomheder. Betingelserne og formkravene for at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse er omfattende, og det tilrådes altid, at man søger rådgivning herom.

Medarbejderaktier

Medarbejderaktieprogrammer er en fast og væsentlig del af mange virksomheders lønpolitik. Med indførelsen af top-topskatten øges fordelen ved at tildele visse typer af medarbejderaktier frem for lønindkomst mv. Som udgangspunkt beskattes aktieløn på samme måde som almindelig løn - dvs. med op til ca. 55,9 % under de nuværende regler og med op til ca. 60,5 % efter indførelsen af top-topskatten. Aktieløn kan dog, hvis en række betingelser er opfyldt, omfattes af de særlige skattebegunstigede regler i ligningslovens § 7 P, hvor værdien af de pågældende medarbejderaktier i stedet beskattes som aktieindkomst, hvilket vil medføre en maksimal beskatning på 42 %.

Har du brug for assistance?

Hos PwC står vi klar til at rådgive både nye og nuværende kunder om alt, hvad der optager dem på skatteområdet - ikke mindst top-topskatten. Kontakt os derfor for en nærmere drøftelse.