Brian er partner og firm ansvarlig for bæredygtighed i PwC.
Bæredygtighedsagendaen ændrer hastigt markedsvilkårene for erhvervslivet og den offentlige sektor. Traditionelle forretningsmodeller er udfordret af klimaforandringer og øget social ulighed, ligesom interessenter i stigende grad stiller øgede krav om ansvarlighed. Brian er ansvarlig for at PwC på tværs af services (revision, rådgivning, skat og corporate finance) kan hjælpe med at håndtere sådanne risici, og åbne op for nye muligheder for at skabe værdi og positiv påvirkning på omverdenen.
Brian er uddannet statsautoriseret revisor i Danmark og USA, har arbejdet inden for rådgivning og revision i mere end 25 år, og har fungeret som kundeansvarlig partner inden for mange brancher. Brian har en bred erfaring fra såvel større komplekse offentlige virksomheder og styrelser, mellemstore virksomheder samt børsnoterede virksomheder.
Brian har desuden haft diverse ledende stillinger indenfor økonomi og compliance i Danmark og globalt, herunder fra Novo Nordisk og som CFO i en engelsk børsnoteret virksomhed.