Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024) eller værdiansættes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis.
Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønnedgang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Får medarbejderen fri avis mod en nedgang i bruttolønnen, udelukker det dog ikke i sig selv, at avisen kan anses som et arbejdsrelateret gode, men arbejdsgiveren skal konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Skattestyrelsen har anerkendt, at arbejdsgiveren kan foretage en samlet konkret vurdering for hele personalegrupper, hvis personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiveren foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis gruppens opgaver ikke er ensartede.
Tilbyder arbejdsgiveren derimod fri avis uden lønnedgang, er der i praksis en formodning om, at avisen i overvejende grad stilles til rådighed til brug for arbejdet. I så fald skal arbejdsgiveren ikke foretage en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder eller personalegruppe har brug for avisen for at kunne udføre sit arbejde.
Skatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasiner, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse, i særlige tilfælde kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. I den konkrete sag kunne bagatelgrænsen dog kun anvendes for medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådighed til brug for arbejdet.
Skatterådet gjorde samtidig opmærksom på, at formodningsreglen vedrørende fri avis – om at avisen i overvejende grad må anses for at være til brug for arbejdet, hvis avisen ikke finansieres ved lønnedgang – ikke generelt kan anvendes for andre goder. Ugeblade og magasiner anses ikke for at være identiske med aviser, og der gælder således ikke en formodning om, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiveren tilbyder frit ugeblad/magasin uden lønnedgang.
Arbejdsgiverens betaling af avis-/magasinabonnementer, som kun kan ses online ved brug af computer, iPad/tablet eller mobiltelefon, skal skattemæssigt behandles på samme måde som almindelige avis- og magasinabonnementer, jf. det foregående.
Stiller arbejdsgiveren en iPad eller anden tablet til rådighed for medarbejderen sammen med online-abonnementet, skal der i sig selv være knyttet en konkret arbejdsmæssig begrundelse til at stille iPad/tablet til rådighed, for at medarbejderen kan undgå beskatning af denne. Det forhold, at der skal bruges en iPad/tablet til at læse avisen/magasinet, kan ikke i sig selv anses som en arbejdsmæssig begrundelse. iPad/tablet skal i så fald værdiansættes til markedslejen.
I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024) eller værdiansættes til 0 kr.
Der er ikke moms på fysiske eller digitale aviser.
Magasiner med fagligt indhold kan i visse tilfælde være momspligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder formentligt også, hvis magasinerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men må i øvrigt bero på en konkret vurdering af magasinets relevans for den pågældendes arbejde.
Opdateret december 2023