Fri computer og arbejdscomputer

Arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer, inkl. sædvanligt tilbehør, til rådighed til brug for arbejdet – også selvom medarbejderen tager computeren med hjem. 

En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssigt brug. En iPad eller anden tablet sidestilles efter praksis med en computer. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en computerskærm, softwareprogrammer, printer mv.

Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og den generelle udvikling. Skatterådet har fastslået, at en netværksharddisk med indbygget Blu-ray-brænder og en avanceret foto­printer ikke er sædvanligt tilbehør.

I samme afgørelse fastslås det dog, at en netværksharddisk isoleret set er et sædvanligt tilbehør, og sondringen er således hårfin.

Skatterådet har i 2022 bekræftet, at en computerskærm til en arbejdscomputer på arbejdspladsen ikke er et personalegode, men et arbejdsredskab. En sådan skærm er derfor uanset størrelsen ikke et skattepligtigt gode for medarbejderen, der bruger den.

Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medarbejder. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles det antal computere til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejdsmæssigt behov for at anvende.

Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser således beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en iPad/tablet efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt reel arbejdsmæssig begrundelse stille både en computer og en iPad/tablet til rådighed uden, at medarbejderen beskattes.

Stiller arbejdsgiver en iPad/tablet til rådighed til brug for et e-avis-abonnement, er dette i sig selv ikke et arbejdsmæssigt behov. Læs mere under afsnittet ”Avis”. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. 

Stiller arbejdsgiver sædvanligt tilbehør til rådighed – uden samtidig at stille en computer til rådighed – beskattes medarbejderen af markedslejen af tilbehøret, hvis det sædvan­lige tilbehør benyttes privat.

Bruttolønsordninger

Stiller arbejdsgiver en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, mod at medarbejderen

går ned i bruttoløn, er der en formodning om, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug.

Det betyder, at computeren altid skal beskattes, hvis den indgår i en bruttolønsordning (lønomlægning). Beskatningen udgør 50 % af nyprisen hvert år, computeren stilles til rådighed. Dette gælder også, hvor der blot indgås en aftale om lønomlægning for en del af computerens pris. Skatterådet har fastslået, at medarbejdere, der gik ned i løn for at dække differencen mellem den pris, arbejdsgiveren ville betale for udstyret, og en selvvalgt (og dyrere) model, skulle beskattes med 50 % af hele nyprisen hvert år, hvor udstyret er til rådighed.

Moms – arbejdscomputere 

Virksomhedens momsfradragsret til computere afhænger af, hvad computeren anvendes til. Anvendes  computeren fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag, forudsat at virksomheden er momspligtig. Anvendes computeren derimod både erhvervsmæssigt og privat, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse.

Er computeren placeret hjemme hos den enkelte medarbejder, vil der være en formodning for, at computeren også benyttes privat, hvorfor virksomheden bør foretage et skøn over den momspligtige anvendelse.

Eksempelvis hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en computer, der er opstillet på medarbejderens bopæl, er 50 %, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen ved anskaffelsen af computeren. Dette gælder, uanset om medarbejderen eventuelt har accepteret en lønnedgang for at få computeren til rådighed for bl.a. privat anvendelse.

Det må forventes, at skønnet over fordelingen mellem momspligtig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til computeren er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I de fleste tilfælde anerkendes 50 % momsfradrag, når computeren er placeret i medarbejderens hjem, men det afhænger, som nævnt, af den konkrete anvendelse af computeren – her­under bl.a. om medarbejderen kan koble sig på virksomhedens netværk mv. fra hjemmecomputeren.

Bemærk, at reglerne også omfatter bærbare computere, som benyttes privat.

I praksis synes det rimeligt at antage, at virksomheder som stiller bærbare computere til rådighed for deres ansatte, kan opnå en fradragsret på 50-90 %, såfremt de har udarbejdet et konkret og velbegrundet skøn over eventuel privat anvendelse af computerne. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Det anbefales,at dokumentation herfor gemmes i fem år. 

Moms – National omvendt betalingspligt på computere, tablets mv.

For visse salg er der indført regler om national omvendt betalingspligt ved køb af bærebare computere, tablets mv., selvom de købes i Danmark. Reglerne betyder, at virksomheder vil modtage en faktura uden moms og dermed selv skal beregne og afregne dansk salgsmoms, hvis de køber bærbare computere, tablets mv. af danske virksomheder, som overvejende sælger til andre virksomheder. 

Den selvberegnede moms kan på samme momsangivelse fratrækkes i overensstem­melse med de almindelige fradragsregler, som beskrevet ovenfor.