Stiller arbejdsgiveren en bil til rådighed for medarbejderen til brug for privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri bil. Det er den private rådighed, der beskattes, og ikke den faktiske private benyttelse.
Medarbejdere med firmabil kan ikke få fradrag for befordring.
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for fri bil skelnes mellem, om arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst 36 måneder efter bilens første indregistrering eller senere.
For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 36 måneder eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Dertil lægges et miljøtillæg.
36 måneder efter bilens første indregistrering nedsættes beregningsgrundlaget for de følgende indkomstår til 75 % af nyvognsprisen – dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Miljøtillægget nedsættes ikke.
Nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms samt registreringsafgift, leveringsomkostninger, udgifter til nummerplader og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beskatningsgrundlaget for værdien af fri bil.
Beregningsgrundlaget skal sædvanligvis tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det følger dog af den såkaldte ”Mercedes-dom”, at det er en forudsætning herfor, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter.
Mercedes-dommen vedrørte en demobil, som blev købt til en væsentligt højere pris, end bilen var indregistreret til. Dommen har i praksis medført et væsentligt højere beskatningsgrundlag for demobiler, men skattemyndighederne henviser også til dommens “nyvognspris”-fortolkning i andre sager, hvor der er forskel på købspris og det anvendte beskatningsgrundlag.
For biler, der er stillet til privat rådighed for en medarbejder første gang fra og med den 1. februar 2020 gælder, at hvis der sker en genberegning af bilens afgiftspligtige værdi, skal den genberegnede nyvognspris (baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi) anvendes ved beregning af værdi af fri bil fra tidspunktet for genberegning.
Genberegning skal ske ved videresalg eller senest tre måneder fra første indregistrering.
Får bilen genberegnet nyvognsprisen midt i en kalendermåned, skal den genberegnede værdi anvendes som beskatningsgrundlag for den pågældende måned.
Den genberegnede nyvognspris skal anvendes, uanset om bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren.
Er bilen leaset, vil det i praksis være leasingselskabet (som ejer af bilen), der får besked om genberegningen, og som skal oplyse om det nye beskatningsgrundlag.
Se afsnittet “Leasingbiler” om de særlige forhold, der gør sig gældende ved opgørelse af beregningsgrundlaget for leasede firmabiler.
Får bilen genberegnet nyvognsprisen midt i en kalendermåned, skal den genberegnede værdi anvendes som beskatningsgrundlag for den pågældende måned.
Er bilen på anskaffelsestidspunktet over 36 måneder gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes arbejdsgiverens købspris inkl. moms, eventuelle leveringsomkostninger og udgifter til normalt tilbehør som beskatningsgrundlag for beregningen af værdi af fri bil – dog minimum 160.000 kr. I denne situation sker der ikke nedsættelse af beskatningsgrundlaget for fri bil i de følgende år.
Hvis eftermonteret ekstraudstyr indgår i købsprisen, skal værdien heraf også indgå i beskatningsgrundlaget. Hvis bilen i naturlig sammenhæng med købet sættes i stand for arbejdsgiverens regning, skal udgifterne til istandsættelse også tillægges beregningsgrundlaget.
Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som en andel af bilens værdi. Satserne for beskatning af fri bil ændres årligt til og med indkomståret 2025, jf. tabellen.
Hertil lægges et miljøtillæg beregnet på baggrund af den årlige CO2-afgift, grønne ejerafgift eller den årlige vægtafgift for bilen. Miljøtillægget forhøjes årligt til og med indkomståret 2025, jf. tabellen.
Udligningstillægget på dieselbiler og eventuelt privatbenyttelsestillæg medregnes ikke i miljøtillægget.
Pct. | Frem til 1. juli 2021 | 1. juli 2021 til 31. december 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Sats for bilens værdi under 300.000 kr. | 25 | 24,5 | 24 | 23,5 | 23 | 22,5 |
Sats for bilens værdi over 300.000 kr. | 20 | 20,5 | 21 | 21,5 | 22 | 22,5 |
Miljøtillæg | 150 | 250 | 350 | 450 | 600 | 700 |
I en periode var fri elbil lempeligere beskattet end fri benzin- og dieselbil. Den lempeligere beskatning blev dog ikke videreført efter 1. januar 2021, og derfor beskattes elbiler nu på samme måde som benzin- og dieseldrevne biler. El til opladning af firmabilen anses som en sædvanlig driftsudgift, der indgår i beskatningen af fri bil.
Værdien af batteriet skal medregnes ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri elbil, selvom batteriet lejes separat af tredjemand, da batteriet anses for at være en integreret del af bilen.
Stiller arbejdsgiver el til rådighed til opladning af en medarbejders private elbil, skal medarbejderen beskattes af det sparede privatforbrug, i form af markedsprisen for elektriciteten. Betaler medarbejderen for den anvendte el, fragår betalingen ved beskatningen.
Hvis medarbejderen oplader den fri elbil derhjemme, har Skatterådet i et bindende svar fundet, at arbejdsgiver under visse betingelser kan refundere medarbejderens udgifter til el til opladning af firmabilen som et almindeligt udlæg efter regning.
Det fremgår af det bindende svar, at det er en forudsætning for at kunne refundere medarbejderens udgifter til elektricitet som et udlæg efter regning, at den forbrugte elektricitet kan individualiseres til den pågældende fri elbil. Hvis det ikke er muligt at foretage en sådan individualisering, og arbejdsgiveren i stedet refunderer en skønnet el-udgift for medarbejderen, er medarbejderen skattepligtig af beløbet som løn.
Se afsnittet ”Ladestandere” om de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdsgiverbetalte ladestandere.
Er bilen stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, sker der kun beskatning af fri bil i de måneder, hvor bilen er til rådighed.
Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal hele måneder, hvor firmabilen helt eller delvist har været stillet til rådighed for medarbejderen.
Har bilen kun været stillet til rådighed en del af en måned, eksempelvis på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af fri firmabil fortsat for hele måneden. Hvis firmabilen fx ikke har været til rådighed i perioden fra den 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen dog kun af 11/12 af årsværdien, idet den bilfri periode overstiger 30 dage.
Skifter medarbejderen firmabil én eller flere gange inden for samme måned, beskattes den pågældende af 1/12 af den årlige værdi af den dyreste af bilerne for den pågældende måned.
Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, beskattes medarbejderen af begge biler.
Skal medarbejderen undgå at blive beskattet af fri bil, skal arbejdsgiveren afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen og bilnøglerne på virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mere end 30 dage). I den situation sker der ikke beskatning i det antal hele måneder, hvor firmabilen ikke er til rådighed for privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at medarbejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden.
Skal medarbejderen undgå at blive beskattet af fri bil, skal arbejdsgiveren afskære medarbejderen fra at råde over bilen.
Der består skattemæssigt en formodning for, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen.
Hvis medarbejderen af beskattede midler (nettoløn) betaler arbejdsgiveren for at have firmabil til rådighed, modregnes egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri bil. Virksomheden skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for råderetten.
Beløb, som medarbejderen selv betaler til eksempelvis benzin til firmabilen, kan kun reducere den skattepligtige værdi af fri bil, hvis medarbejderen overlader de originale bilag til arbejdsgiveren, der samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb. Egenbetalingen sker således ved, at arbejdsgiveren ikke udbetaler det beløb, medarbejderen har lagt ud for arbejdsgiveren til betaling af benzin.
Betingelserne for arbejdsgivers refusion af udgifter til el anvendt til en fri elbil, er beskrevet i afsnittet ”El til opladning af fri elbil”.
Arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen.
Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiveren, kan betegnes som ordinære driftsmæssige udgifter, det vil sige udgifter til forsikringer, vægtafgift, grønne afgifter, benzin, elektricitet til elbiler, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinklervæske mv.
Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask indgår som en del af bilens driftsomkostninger, og at medarbejderen ikke skulle beskattes af værdien af den fri bilvask, da medarbejderen allerede blev beskattet af fri bil. Arbejdsgiverbetalt bilvask er derimod skattepligtig for medarbejdere, der ikke har fri bil til rådighed.
Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, BroBizz, biltog og motorvej anses derimod for at være udgifter af ikke-driftsmæssig karakter. Disse udgifter er ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder disse udgifter for medarbejderen, må de skattemæssige konsekvenser vurderes særskilt.
Der skal kun ske beskatning af fri bil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse. Tager medarbejderen en firmabil med hjem til sin bopæl, består der en formodning for, at bilen er stillet til rådighed for privat anvendelse.
For at undgå beskatning skal medarbejderen kunne dokumentere, at firmabilen ikke benyttes privat. Det kræver som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel. Arbejdsgiveren har pligt til at påse, at aftalen overholdes, bl.a. ved at kontrollere, at fx udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.
Tages bilen med hjem, skal medarbejderen desuden føre kørebog for at kunne dokumentere, at bilen ikke bruges privat. Der gælder dog undtagelser for medarbejdere med kundeopsøgende arbejde og for visse biler på gule plader.
Bruges bilen til privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af fri bil – uanset om der er ført kørebog eller indgået en rådighedsfraskrivelseserklæring med arbejdsgiveren.
Hovedaktionærer skal beskattes af fri bil, når bilen stilles til rådighed for privat kørsel. Det er uden betydning for beskatningen, om hovedaktionæren er ansat i selskabet, da beskatning af fri bil er den samme, uanset om hovedaktionæren modtager fri bil som udbytte eller som løn.
Hvis en hovedaktionær via sit selskab råder over en bil, består der en formodning for, at bilen står til rådighed for erhvervsmæssig og privat kørsel, da der er tale om interesseforbundne parter. Dette gælder i særdeleshed, hvis bilen holder parkeret på hovedaktionærens bopæl, eller hvis hovedaktionæren er den eneste ansatte i virksomheden.
Er bilen ikke stillet til rådighed for privat kørsel, skal dette kunne dokumenteres ved, at hovedaktionæren løbende fører en detaljeret kørebog, hvor der stilles skærpede krav til bevis for bilens anvendelse, ligesom der vil der blive lagt stor vægt på nøjagtigheden af både kørebogsregistreringer og rådighedsfraskrivelsesaftale.
Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt for at undgå beskatning af fri bil, at der er indgået en aftale mellem hovedaktionær og selskabet om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde.
Der gælder i praksis en tilsvarende formodning for, at bilen står til rådighed for privat kørsel for hovedaktionæren, hvis der er tale om en ”luksusbil”.
Er der tale om en luksusbil, gælder formodningen for privat rådighed, selvom bilen ikke tages med på bopælen. Dette er en skærpelse i forhold til ”almindelige” biler, hvor formodning for privat brug først indtræder, hvis bilen tages med på bopælen. Skattemyndighedernes skærpede formodning begrundes med, at luksusbiler som udgangspunkt er uegnede til erhvervsmæssige formål, og at bilerne dermed efter skattemyndighedernes opfattelse primært er anskaffet med privat formål for øje.
Er luksusbilen ikke til rådighed for privat kørsel, skal dette dokumenteres ved, at hovedaktionæren løbende fører en detaljeret kørebog, hvor der stilles skærpede krav til bevis for bilens anvendelse. Krav om kørebog gælder også, selvom luksusbilen ikke medtages til eller er parkeret på hovedaktionærens bopæl.
Er der omvendt ikke tale om luksusbiler, er det som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at bilen står til rådighed for hovedaktionæren, hvis bilen ikke tages med på bopælen.
Der gælder i praksis en formodning om, at bilen er til rådighed for privat kørsel for hovedaktionæren, hvis der er tale om en ‘luksusbil’.
Der gælder samme regler for beskatning af en leaset firmabil som for en købt firmabil, og de forhold, som er beskrevet i ovenfor, gælder derfor som udgangspunkt også for leasingbiler.
Biler, der genleases tre fulde år efter første indregistrering, skal beskattes efter reglerne for ”gamle biler”. Da der ikke foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på tidspunktet for indgåelse af den nye leasingaftale, der danner grundlag for beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil.
Leasingselskabet opgør sædvanligvis beskatningsgrundlaget i leasingkontrakten. Det er arbejdsgivers ansvar at anvende det korrekte grundlag for beskatning af fri bil. Landsskatteretten udtalte i en afgørelse, at det påhviler arbejdsgiver at dokumentere salgsprisen ved bilens afgiftsberigtigelse i form af en faktura eller lignende. En henvisning til den skattemæssige værdi på slutsedlen (leasingkontrakten), uden de underliggende bilag, er ikke tilstrækkelig dokumentation for beskatningsgrundlaget.
En medarbejder, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har taget fradrag for momsen ved anskaffelsen, og hvor virksomheden ikke har betalt privatbenyttelsesafgift for bilen, anses som udgangspunkt ikke for at have firmabil til rådighed. Kører medarbejderen alligevel privat i bilen, skal der ske beskatning af fri bil.
Det er dog lovligt at anvende en gulpladebil til lejlighedsvis kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller bilen medtages på bopælen aftenen efter, at bilen udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt, og bilen den efterfølgende dag køres direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen.
Totalvægt højst 3 ton | Totalvægt mellem 3-4 ton | |
Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje | Dagsbevis: 225 kr. |
Dagsbevis: 185 kr. |
Virksomheden har IKKE trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje | Dagsbevis: 185 kr. |
Dagsbevis: 185 kr. |
Et dagsbevis giver medarbejderen mulighed for at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til fire ton, selvom bilen er registreret til ”erhvervsmæssig kørsel” og normalt ikke må bruges til privat kørsel.
Alle medarbejdere kan købe et dagsbevis, når de har arbejdsgiverens tilladelse til at anvende bilen privat. Beviset købes via Motorregisteret eller via Motorstyrelsens app og gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59. Dagsbeviser skal købes mindst fem minutter før og tidligst 45 dage før brug.
Prisen for dagsbeviset afhænger dels af bilens type, og dels af om virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje af bilen. Bemærk, at der kan maksimalt købes 20 dagsbeviser pr. bil og pr. medarbejder i løbet af et kalenderår, og at føreren har ansvaret for at medbringe dagsbeviset i bilen.
Betalingen dækker de tilsvar, der følger af den private benyttelse af og rådighed over bilen den pågældende dag, og bilen anses fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Bemærk, at der ikke kan udstedes tilladelse til biler, der er fritaget for visse afgifter.
Hvis dagsbeviset betales af arbejdsgiveren, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Dette vil altså sige, at medarbejderen ikke beskattes af værdien af fri bil, men i stedet beskattes af værdien af dagsbeviset.
Et dagsbevis giver medarbejderen mulighed for at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til fire ton.
Er firmabilen specialindrettet, omfattes bilen ikke af de almindelige regler for beskatning af fri bil, da den anses for uegnet til privat kørsel.
Specialindrettede firmabiler omfatter typisk kranbiler, lastbiler og lukkede kassebiler med fastmonterede hylder, som ikke umiddelbart kan fjernes, og som ikke kun udgør en begrænset del af pladsen i bagagerummet. Hvorvidt en bil kan betegnes som specialindrettet og dermed uegnet til privat kørsel beror på en konkret vurdering fra Skattestyrelsen sammenholdt med righoldig praksis på området.
Selvom der ikke sker beskatning af fri bil, bortfalder kørselsfradraget for kørsel mellem hjem og arbejde, idet kørslen i den specialindrettede bil anses for arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde.
Sker der anden privat kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel i specialindrettede biler (såkaldte svinkeærinder), beskattes kørslen med et beløb pr. kilometer svarende
til Skatterådets høje sats som personlig indkomst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Skatterådets høje sats for skattefri kørselsgodtgørelse (op til 20.000 km. årligt) udgør 3,79 kr. pr. kilometer (2024).
Bundgrænsen på de 1.000 km om året gælder kun privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel – eksempelvis indkøb af dagligvarer eller afhentning af barn på vej hjem fra arbejde. Kørsel i anledning af udelukkende private ærinder – eksempelvis indkøb af dagligvarer om
aftenen, hvor medarbejderen kører fra hjemmet til dagligvarebutikken og hjem igen – falder uden for bundgrænsen på de 1.000 km om året.
Bruger medarbejderen bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller sker den private brug af den specialindrettede bil ikke i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, anses dette privat kørsel i øvrigt. Medarbejderen er skattepligtig af sådan privat kørsel i øvrigt og skal beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende medarbejder at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder i en tilsvarende periode.
Er firmabilen specialindrettet, omfattes bilen ikke af de almindelige regler for beskatning af fri bil, da den anses for uegnet til privat kørsel.
En virksomhed, der køber personbiler til brug som firmabiler, har ikke fradrag for momsen af købet.
Hvis virksomheden leaser en personbil (på hvide plader), der skal anvendes som fri bil, vil virksomheden have ret til fradrag for en del af momsen af leasingudgiften, hvis leasingperioden er længere end seks måneder i en sammenhængende periode, og hvis mindst 10 % af den årlige kørsel vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Det er normalt ikke et krav, at der føres kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at kravet om de 10 % er opfyldt.
Virksomheden har ikke momsfradragsret for driftsudgifter til personbiler som fx benzin, reparationer, færgebilletter og broafgift – med undtagelse af udgifter til Øresundsbroen (se nedenfor).
Der er fuld momsfradragsret for køb af en varebil, hvis den udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Dette gælder uanset, om varebilen vejer mere eller mindre end tre ton. Hvis varebilen ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, er der – afhængig af varebilens vægt – intet eller delvist fradrag for købsmomsen.
Kørsel mellem eksempelvis arbejde og hjem anses som udgangspunkt for at være af privat karakter. Bemærk, at der imidlertid er mere lempelige momsregler, hvis der er tale om biler, som anvendes i forbindelse med medarbejderens skiftende arbejdssteder og vagtordninger, eller hvis bilen er specialindrettet. Hvis særlige betingelser er opfyldt, anses fx kørsel mellem hjem og arbejde og svinkeærinder ikke for at være af privat karakter. Dette forudsætter, at der er tale om en varebil under tre ton.
Hvis varebilen også anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat (hvor ovenstående særlige betingelser ikke er opfyldt), har virksomheden kun fradrag for den del, der kan henføres til de momspligtige aktiviteter.
Fradragsretten for køb af varebiler, der benyttes af virksomheder med blandede aktiviteter, opgøres på baggrund af anvendelsen:
Virksomheden har ikke momsfradragsret for driftsudgifter til personbiler – med undtagelse af udgifter til Øresundsbroen.
Hvis virksomheden leaser en varebil, der både skal anvendes til momspligtige aktiviteter og som firmabil for en medarbejder, kan virksomheden fratrække 1/3 af momsen på leasingudgiften, hvis varebilen vejer tre ton eller derunder.
Vejer varebilen over tre ton, skal fradragsretten i stedet opgøres på baggrund af et skøn.
Momsen af driftsudgifter kan fradrages fuldt ud, hvis bilen vejer tre ton eller derunder. Dette gælder, selvom bilen også anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat kørsel, og gælder både ejede og leasede biler.
For varebiler over tre ton har virksomheden kun et skønsmæssigt fradrag, hvis varebilen anvendes til både momspligtige aktiviteter og til privat kørsel mv.
Momsen af driftsudgifter kan fradrages fuldt ud, hvis bilen vejer tre ton eller derunder.
Der gælder imidlertid nedenstående særlige regler for Øresund:
Hvis kørslen udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, har virksomheden ret til fuldt momsfradrag. Der er dog ikke ret til momsfradrag, hvis kørslen kun vedrører private eller ikke-momspligtige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen. Det betyder, at den danske virksomhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin almindelige danske momsangivelse.
Reglen gælder både personbiler og varebiler.
Landsskatteretten har fastslået, at den del af en virksomheds lejemål, der omfatter parkeringspladser, som udgangspunkt vedrører personbiler. Den del af momsen, der kan henføres til disse parkeringspladser, kan derfor ikke fradrages.
Hvis virksomheden kan dokumentere eller sandsynliggøre, at parkeringspladserne eller en del heraf alene benyttes til varebiler og/eller til forretningsforbindelsers parkering af biler, vil der dog være momsfradrag. I langt de fleste tilfælde er det formentlig nødvendigt at basere fradragsretten på et skøn over den samlede anvendelse af virksomhedens parkeringsfaciliteter.
Danske virksomheder, der har indgået kontrakter med udenlandske leasingselskaber om langtidsleasing – det vil sige i de tilfælde, hvor bilerne leases i en sammenhængende periode på mere end 30 dage – skal selv beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften efter reglerne om omvendt betalingspligt.
Der findes ingen specielle momsregler i forbindelse med deleleasing, og det er derfor momslovens almindelige fradragsregler for leasing af biler, der finder anvendelse.
Som udgangspunkt skal der betales registreringsafgift i Danmark af biler, der anvendes af personer, som har adresse i Danmark, eller personer, som opholder sig her i landet i en længerevarende periode, det vil sige, hvor opholdsperioden overstiger 180 dage i løbet af et år.
Opdateret december 2023