Skærpede krav til brug af godkendt revisor for mindre virksomheder
05/08/22
Folketinget har vedtaget nye regler for, hvornår en virksomhed skal bruge en godkendt revisor, der gælder fra 1. januar 2023. Som virksomhed skal man være opmærksom på de nye regler, som særligt ramme de mindre virksomheder, der fra årsskiftet skal bruge en godkendt revisor, lyder det fra PwC.
Folketinget vedtog den 19. maj 2022 nogle ændringer af årsregnskabsloven, som indebærer skærpelser for visse mindre virksomheders brug af en godkendt revisor, dvs. en statsautoriseret eller registreret revisor.
“Først og fremmest skal man være opmærksom på de nye regler og finde ud af, om ens virksomhed er omfattet. Det er bl.a. mindre virksomheder i 11 udvalgte brancher, og virksomheder med en balancesum på over 50 mio. kr. uanset omsætningsstørrelse, der skal være opmærksomme, og nu ikke har mulighed for at fravælge en revisorerklæring,” siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for SMV i PwC, og fortsætter:
“Når en virksomhed får en erklæring fra en godkendt revisor, tilføjer det troværdighed til virksomhedens aktiviteter og ikke mindst årsrapport. En revisor kommer ofte med branchespecifik viden, som virksomheden kan drage fordel af, og derudover kan virksomheden få hjælp til at optimere sine aktiviteter og strategi samt få et overblik over indtjening, og hvordan den kan forbedres.”
For regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere, gælder der følgende indskrænkninger i muligheden for at fravælge en revisorerklæring om årsrapporten:
Balancesum på over 50 mio. kr.
Virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår har en balancesum på over 50 mio. kr., kan ikke fremover fravælge at få udført enten revision eller udvidet gennemgang af årsregnskabet. Dette gælder, selv om både nettoomsætning og antal beskæftigede er under de nugældende størrelsesgrænser.
Risikobrancher
Virksomheder, der befinder sig i en såkaldt “risikobranche”, skal fremover altid anvende en uafhængig, godkendt revisor, hvis virksomhedens omsætning i to på hinanden følgende år overstiger 5 mio. kr. Virksomheden kan dog vælge, hvilken af følgende typer erklæring revisoren skal forsyne årsregnskabet med, forudsat at de nugældende størrelsesgrænser ikke overskrides:
- en erklæring om assistance med opstilling af årsregnskabet
- en reviewerklæring
- en erklæring om udvidet gennemgang eller
- en revisionserklæring
I den politiske aftale om lovændringen er der identificeret følgende 11 risikobrancher på baggrund af data fra Skatteforvaltningen om virksomheders fejl i skatte- og momsangivelser:
- Vejgodstransport
- Flytteforretninger
- Restauranter
- Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.
- Event catering
- Anden restaurations virksomhed
- Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
- Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
- Webportaler
- Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
- Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Ifølge lovbemærkningerne er det med skærpelsen “forventningen, at virksomhederne i højere grad vil få styr på de basale bogføringsrutiner for skatte- og momsangivelser”.
Ledelsesmedlem, der har været pålagt konkurskarantæne
Med lovændringen indføres der revisionspligt (revision eller udvidet gennemgang) for virksomheder, hvori der indtræder en person i virksomhedens ledelse, som forud for sin indtræden har været pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens regler. Revisionspligten gælder til og med det regnskabsår, der har balancedag to år efter udløbet af personens konkurskarantæne.
Øvrige skærpelser
Der sker desuden mindre justeringer af bestemmelserne om, hvornår en virksomhed kan pålægges revisionspligt, enten som følge af Erhvervsstyrelsens undersøgelser eller som følge af, at virksomheden, en tilknyttet virksomhed eller en ejer med bestemmende indflydelse over virksomheden har overtrådt lovgivningen.
Ny bogføringslov
Den 1. juli 2022 trådte nogle få nye krav i kraft for alle omfattede virksomheder, mens størstedelen (bl.a. kravene til digitale bogføringssystemer) forventes at træde i kraft fra den 1. januar 2024. Den nye bogføringslov har særligt fokus på digitalisering og automatisering af virksomhedens bogholderi, herunder at bogføringen skal være digital, hvilket indebærer, at registreringer og bilag skal foreligge i digital form, ligesom der stilles specifikke krav til bogføringssystemet. Implementering af digitale bogføringssystemer træder trinvist i kraft og tidligst fra 2024 skal bilag og registreringer håndteres digitalt.
Kontakt os
