Lovgivningen slår fast, at bestyrelsen har det juridiske ansvar for at tilsikre, at selskabet skaber langsigtet værdi for aktionærer og dokumenterer sit bidrag til samfundet.
Af det nye bæredygtighedsregnskabsdirektiv, CSRD, fremgår det eksplicit, at bestyrelsesmedlemmer skal have ekspertisen og kvalifikationerne til at håndtere de forretningsmæssige risici, der måtte være forbundet til bæredygtighedsforhold. Det er forudsætningen for, at bestyrelsen kan udføre sit hverv effektivt.
Bestyrelsen skal bl.a. føre kontrol med, at selskabet har en robust due diligence proces for at afværge uønskede konsekvenser for mennesker og miljø gennem hele værdikæden. Bestyrelsen har ansvaret for risikoledelse og for at føre kontrol med regnskabet, som er en del af fundamentet for at drive en bæredygtig forretning.
Bliv klogere på bæredygtighed, så I kan stille de rigtige spørgsmål til ledelsen og træffe de rette beslutninger.
Vi oplever, at bestyrelser savner et sted, de kan gå hen for at få det nødvendige kompetenceløft i et trygt og fortroligt rum, hvor de kan drøfte aktuelle, konkrete problemstillinger på et sagligt og fagligt fundament.
I PwC har vi stor erfaring som rådgiver og sparringpartner for direktioner og bestyrelser. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte bestyrelses ønsker og behov, og tilbyder forløb, der adresserer de udfordringer, som bestyrelser i danske børsnoterede selskaber står over for i dag og i morgen.
Aktionærer og analytikere forventer af bestyrelsen, at den effektivt fører tilsyn med selskabet og lever op til sin pligt til at skabe langsigtet værdi. Her er bæredygtighed helt centralt. Og med nye krav om due diligence, rapportering og interessentinvolvering ligger der flere nye opgaver på bestyrelsens bord.
Er jeres bestyrelse klar til at løfte disse opgaver?
Vi hjælper dig med at navigere i et komplekst landskab af forventninger og lovkrav.
Med ESG e-learnings-kurser kan dine medarbejdere styrke deres viden om ESG-rapporteringsstandarder og -regler.