Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som erstatter EU’s direktiv om ikke-finansiel rapportering (Non-financial Reporting Directive: NFRD). Den 2. maj 2024 vedtog Folketinget lovforslaget fra den 7. februar 2024 (L 107), der blandt andet implementerer CSRD i årsregnskabsloven.
CSRD hæver barren markant for, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighedsdata og -rapportering. Udover en markant udvidelse af omfanget af rapporteringen, introducerer CSRD mere detaljerede rapporteringskrav baseret på princippet om dobbelt væsentlighed for at vurdere og rapportere virksomhedernes væsentlige påvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtighed.
CSRD understøttes af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (European Sustainability Reporting Standards: ESRS) og introducerer et obligatorisk krav om erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen.
Formålet med CSRD er at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering, herunder virksomhedernes aftryk på mennesker og miljø (påvirkningsvæsentlighed), samt mennesker og miljøs effekt på virksomhederne (finansiel væsentlighed) mhp. lettere at kunne sammenligne disse oplysninger på tværs. Med CSRD er hensigten at gøre det nemmere for investorer såvel som borgere og andre interessenter at forstå, hvordan de enkelte virksomheder skaber langsigtet værdi og bidrager til bæredygtighed i samfundet. Det kan dermed hjælpe de virksomheder, som gør en indsats inden for bæredygtighed, med at indhente kapital på mere favorable vilkår.
God bæredygtighedsrapportering er også en hjørnesten i en effektiv ESG-strategi, der kan hjælpe virksomheder med bl.a. at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, fremme innovation, positionere deres produkter og ydelser i markedet og lede deres virksomheder med en fremtidssikret, formålsdrevet strategi.
I store træk gælder, at de virksomheder, som i dag er omfattet af årsregnskabslovens regler om redegørelse for samfundsansvar efter § 99 a, også er omfattet af de nye regler om bæredygtighedsrapportering i lovens § 99 a. Det vil sige virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse C (stor) og D.
Da der med den danske implementering af CSRD også sker en forhøjelse af størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning (hæves med cirka 25 %), vil store virksomheder fremover omfatte virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af følgende størrelseskrav
CSRD trådte i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.
CSRD trådte i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet. Anvendelsen af direktivet finder sted i tre faser:
Indtil virksomhederne omfattes af de nye regler, skal virksomhederne rapportere efter de hidtil gældende regler om redegørelse for samfundsansvar i den nuværende § 99 a i årsregnskabsloven.
Læs mere om den danske implementering af CSRD i artiklen “Implementering af CSRD i årsregnskabsloven”.
Kravene i CSRD er mere omfattende og forpligter omfattede virksomheder til at rapportere mere dybdegående om de tre dimensioner af bæredygtighed: miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedspraksis. Bæredygtighedsrapporteringen skal baseres på ESRS, der blev vedtaget den 31. juli 2023.
Med CSRD er der krav om revision med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapportering af en uafhængig revisor eller certificeringsinstans. Direktivet stiller krav om, at det skal offentliggøres i et dedikeret afsnit af virksomhedens årsrapport. Der er også krav om digital opmærkning (tagging) af oplysningerne, ligesom det i dag gælder for finansielle data. Dette har til henblik at gøre det nemmere at indsamle og sammenligne information på tværs af virksomheder.
Bæredygtighed er blevet et vilkår for danske virksomheder, og det er nødvendigt at indtænke risici og muligheder for at fremtidssikre virksomhedens strategi og vinde en komparativ fordel på markedet. CSRD er et blandt flere eksempler på den ESG-reguleringsbølge, vi ser i disse år.
“Overordnet set handler det om at komme i gang; tage stilling til lovkravene i forbindelse med CSRD og se på, hvor virksomheden har udfordringer i sine ESG-politikker og -data,” siger Susanne Stormer, Partner i PwC og leder af ESG og Sustainability Services.
Hun fortsætter: “Hvis din virksomhed allerede har godt styr på jeres ESG-strategi og -rapportering, er CSRD en mulighed for at blive endnu stærkere. Fx kan I genbesøge de vigtigste ESG-faktorer. Hvis I først lige er begyndt på jeres ESG-arbejde, kan CSRD være en drivkraft til at motivere virksomhedens ledelse til at komme på forkant. Og først og fremmest giver CSRD et roadmap til forbedring af virksomhedens langsigtede værdiskabelse”.
Har du brug for hjælp til CSRD, er du velkommen til at kontakte PwC’s eksperter. Vi samarbejder med alle dele af dansk erhvervsliv og det offentlige, og med vores tværfaglige ekspertise hjælper vi med omstillingen til en mere bæredygtig fremtid. Tag fat i en af vores kontaktpersoner og læs mere om vores ydelser.
Playback of this video is not currently available
Med CSRD-direktivet følger nye krav til erklæring fra revisor på virksomheders bæredygtighedsrapportering. Få tre gode råd til at blive klar.
Playback of this video is not currently available
Data er afgørende for arbejdet med bæredygtighedsrapportering. Få fire gode råd til at arbejde med ESG-data.