Lov om ændring af arbejdstidsloven er vedtaget

Den 23. januar 2024 har et flertal i Folketinget vedtaget et lovforslag om ændring af arbejdstidsloven. Den nye lov medfører blandt andet, at arbejdsgivere pr. 1. juli 2024 vil være forpligtet til at have et arbejdstidsregistreringssystem, der skal registrere medarbejdernes arbejdstid. 

Vi har tidligere skrevet dette nyhedsbrev, da lovforslaget blev fremsat. Her kan du læse nærmere om de nye krav i lovforslaget, baggrunden for lovforslaget samt hvilke medarbejdere, der er undtaget kravet om registrering af arbejdstid. 

Er der noget nyt siden lovforslaget blev fremlagt?  

Lovforslaget blev vedtaget i uændret form, hvorfor der ikke er egentlige ændringer siden lovforslaget blev fremlagt. Dog er der i forbindelse med behandlingen af lovforslaget stillet en række spørgsmål til Beskæftigelsesministeren, som har givet præciseringer på nogle forhold.

Blandt andet har Beskæftigelsesministeren bekræftet, at det er tilstrækkeligt, at den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid registreres uden en nærmere specificering af, i hvilket tidsrum eller tidspunkt på dagen, at arbejdet er blevet udført. 

Beskæftigelsesministeren har endvidere bekræftet, at arbejdsgivere har metodefrihed til at opfylde kravet om tidsregistrering, så længe tidsregistreringssystemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Desuden har Beskæftigelsesministeren præciseret, at det vil være tilstrækkeligt, hvis medarbejdere kun registrerer den daglige arbejdstid på dage, hvor medarbejderens faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte dag. Det er dermed i overensstemmelse med loven, at medarbejderens daglige arbejdstid er forhåndsudfyldt i arbejdstidsregistreringssystemet, og at det kun er afvigelserne hertil, der registerets i systemet. 

Hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på med de nye regler?

Som arbejdsgiver skal du blandt andet overveje, hvordan medarbejderne skal registrere deres daglige arbejdstid, herunder hvad der vil give bedst mening i forhold til virksomhedens drift.  Dette kan eksempelvis være ved brug af excel-ark, app eller et mere avanceret tidsregistreringssystem. Der gælder metodefrihed i henhold til loven, men det er vigtigt, at medarbejderne selv skal have adgang til at se, hvordan deres egne arbejdstimer er registreret.  

Hvis din virksomhed i forvejen har et tidsregistreringssystem, skal du være opmærksom på, om systemet lever op til lovens krav. Du skal som arbejdsgiver også overveje, om der er medarbejdere i virksomheden, som er undtaget kravet om registrering af arbejdstid.  Vi har tidligere skrevet om, hvilke medarbejdere, der er undtaget fra kravet om registrering af arbejdstid.

Oplysningerne omkring medarbejdernes arbejdstid skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens ugentlige arbejdstid. Oplysninger om medarbejdernes arbejdstid kan være personoplysninger om medarbejderne i GDPR’s forstand, hvorfor du som arbejdsgiver også skal huske overholdelsen af GDPR-reglerne.

I PwC Legal kan vi hjælpe dig

I PwC Legal står vi klar til at bistå med juridisk rådgivning vedrørende de nye forpligtelser. Vi kan blandt hjælpe dig med:

• At vurdere, om din virksomheds nuværende tidsregistreringssystem overholder lovens krav.
• At få etableret et tidsregistreringssystem, hvis din virksomhed ikke allerede har det.
• At vurdere, om jeres nuværende personalepolitikker vedrørende arbejdstid er i overensstemmelse med de nye regler.
• At vurdere, om I har medarbejdere, som kan undtages fra kravet om registrering af arbejdstid.
• At vurdere, om der skal foretages ændringer i gældende ansættelsesforhold, herunder udarbejdelse af tillæg til ansættelseskontrakten.
• At vurdere, om I overholder GDPR-reglerne i forbindelse med de nye regler, herunder udarbejdelse af politikker for opbevaring og sletning af oplysningerne om arbejdstid.