Nyheder undervejs for erhvervsdrivende fonde

Overblik over det fremsatte lovforslag og betydningen for rapporteringen i erhvervsdrivende fonde

Den 2. maj 2024 er "Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love” vedtaget.

De væsentligste ændringer i årsregnskabsloven med effekt for de erhvervsdrivende fonde er følgende:

• Nye regler om fondes rapportering om bæredygtighed – hvor der i forhold til høringsudkastet er lagt op til en del lempelser
• Redegørelse for måltal vedrørende det underrepræsenterede køn i erhvervsdrivende fonde, der ikke selv udarbejder koncernregnskab
• Erklæring fra revisor på bæredygtighedsrapporteringen.

Herudover indeholder lovændringen en række andre ændringer vedrørende årsrapporten, hvilket berører såvel virksomheder som fonde, herunder forøgede størrelsesgrænser for omsætning og balancesum. For en omtale heraf henvises til særskilt nyhedsbrev herom.

Reglerne om bæredygtighed får virkning for fonde for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Forhøjelsen af størrelsesgrænserne vil imidlertid kunne benyttes allerede for 2023 årsregnskabet, såfremt dette årsregnskab først aflægges efter, at loven træder i kraft. 

Nye regler om fondes rapportering om bæredygtighed – i forhold til tidligere høringsudkast er der lagt op til visse lempelser

EU har vedtaget regler om rapportering om bæredygtighed. Disse regler træder i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af regnskabsklasse og størrelse af virksomheden:

• børsnoterede- og statslige virksomheder med over 500 ansatte skal rapportere for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere
• store virksomheder og børsnoterede virksomheder med under 500 ansatte samt statslige virksomheder skal rapportere for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, og 
• små og mellemstore børsnoterede virksomheder omfattes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere, men med mulighed for at udskyde rapporteringen om bæredygtighed til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.

Kravene til indholdet i rapporteringen om bæredygtighed er meget betydelige.

Fra dansk side har man ønsket, at reglerne om rapportering om bæredygtighed også skal gælde for erhvervsdrivende fonde (når disse anses som “store”). Disse erhvervsdrivende fonde er derfor omfattet af de nye regler fra og med 2025 årsrapporten, jf. dog mere umiddelbart nedenfor vedrørende undtagelser.

Erhvervsdrivende fonde, der ikke har dattervirksomheder, skal rapportere om bæredygtighed, såfremt fonden overskrider størrelsesgrænserne for at være “stor”. Disse størrelsesgrænser er blevet forhøjet med lovændringen, så en fond fremadrettet anses som stor, hvis den i to på hinanden følgende år overskrider to af følgende tre størrelsesgrænser:

• Nettoomsætning 391 mio. DKK
• Balancesum 195 mio. DKK
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 250.

Rapporteringen om bæredygtighed skal efter lovændringen omfatte den erhvervsmæssige aktivitet i fonden, mens aktivitet vedrørende uddelinger – herunder forholdet til modtagerne heraf – ikke omfattes af kravene til bæredygtighedsrapportering.

Vedrørende indholdet af bæredygtighedsrapporteringen henvises til artiklen “Implementering af CSRD i årsregnskabsloven”.

Erhvervsdrivende fonde, der har dattervirksomheder, skal som udgangspunkt rapportere om bæredygtighed for koncernen som helhed, når koncernen anses som “stor”, jf. grænserne ovenfor. Disse fonde kan imidlertid benytte én af følgende undtagelser fra at rapportere:

1. Hvis fonden undlader at udarbejde koncernregnskab, men overlader dette til den direkte, underliggende dattervirksomhed, der selv udarbejder en konsolideret bæredygtighedsrapportering efter reglerne.
2. Hvis fonden har én direkte dattervirksomhed, der selv udarbejder en bæredygtighedsrapportering efter reglerne.

Efter disse undtagelser kan fonden helt undlade at udarbejde bæredygtighedsrapportering. Det forudsætter dog, at betingelserne i årsregnskabslovens § 111 herfor i øvrigt er opfyldt. Betingelserne heraf er følgende:

• Fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,
• Fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke-betalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller stillet sikkerhed for en dattervirksomhed,
• Det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne pågældende undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og
• Fonden til Erhvervsstyrelsen indsender det i nr. 1 ovenfor nævnte koncernregnskab dvs. dattervirksomhedens årsrapport sammen med sin egen årsrapport.

Det er således et krav, at fonden ikke må have væsentlig erhvervsaktivitet. Af lovbemærkningerne fremgår, at man ved “væsentlighed” kan hense til bekendtgørelse om begrænset erhvervsdrift (bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2014). Af denne bekendtgørelse fremgår følgende størrelsesgrænser:

• Fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter udgør mindre end 250.000 DKK.
• Fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter udgør mindre end 10 % af fondens samlede årlige indtægter.
• Fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 % af fondens samlede aktiver.

Efter bekendtgørelsen anses en fonds erhvervsaktivitet som ”begrænset”, hvis blot ét af kriterierne er opfyldt. Det må efter PwC’s vurdering føre til, at aktiviteten formentlig kan anses som uvæsentlig, hvis blot ét af kriterierne er overholdt. Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, om andre forhold skal inddrages.

Som det fremgår ovenfor, er det afgørende for fondens brug af undtagelsen, at den underliggende dattervirksomhed udarbejder en bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens regler, herunder de særlige europæiske rapporteringsstandarder (ESRS – European Sustainability Reporting Standards).

Redegørelse for måltal mv. vedrørende det underrepræsenterede køn i erhvervsdrivende fonde, der ikke selv udarbejder koncernregnskab

For regnskabsåret 2023 er indført betydeligt mere udførlige regler end hidtil om måltal og politikker vedrørende det underrepræsenterede køn. Der henvises til PwC’s Fondshåndbog 2024, s. 123 ff. for en nærmere beskrivelse heraf.

Reglerne indebærer, at store fonde (som hidtil) er forpligtet til at opstille måltal mv. Størrelsen skal afgøres baseret på koncernregnskabstal – også selvom fonden ikke selv udarbejder koncernregnskab. Det betyder, at fonden kan være “stor” i forhold til reglerne om det underrepræsentede køn, selvom moderfonden ikke selv er stor.

Det bliver nu klart, at sådanne fonde, der er moderfonde for store koncerner (men som selv er “små” eller “mellemstore”), nu (som hidtil) skal opstille måltal mv. for det underrepræsenterede køn og (som noget nyt) skal rapportere herom i årsregnskabet for fonden. Denne rapporteringspligt gælder for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.

Moderfonde, der selv udarbejder koncernregnskab, og hvor koncernen er stor, skal uændret som i 2023 rapportere om måltal for det underrepræsenterede køn.

Bemærk, at det også for denne regel gælder, at man kan benytte de nye størrelsesgrænser allerede for 2023 årsregnskabet, såfremt fonden udarbejder årsrapporten, efter at lovændringen er vedtaget af Folketinget. 

Erklæring fra revisor på bæredygtighedsrapporteringen

Såfremt fonden skal udarbejde sin egen bæredygtighedsrapportering, skal denne forsynes med en erklæring med begrænset sikkerhed fra revisor, hvor redegørelsen om samfundsansvar tidligere kun har været omfattet af revisors konsistenstjek. Erklæringen kan afgives af den revisor, som i forvejen erklærer sig om den øvrige del af årsrapporten, eller af en anden godkendt revisor. 

De fonde, der er omfattet af reglerne om bæredygtighed fra 2025, skal udpege en bæredygtighedsrevisor, som for regnskabsåret 2025 skal afgive en erklæring med begrænset sikkerhed om bæredygtighedsrapporteringen.

Andre ændringer i årsregnskabsloven

I årsregnskabsloven er der herudover foretaget andre justeringer, som kan have betydning for nogle fonde. Disse ændringer omfatter

• forhøjelse af størrelsesgrænserne (alle regnskabsklasser), 
• oplysninger om den samlede størrelse af andre forpligtelser, som ikke er indregnet i balancen for små virksomheder (regnskabsklasse B og C),
• rapportering om bæredygtighed, som kommer til at gælde for store virksomheder i regnskabsklasse C. Du kan læse mere herom i artiklen “Implementering af CSRD i årsregnskabsloven” 
• oplysning om virksomhedens immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen (regnskabsklasse C stor),
• investeringsejendomme kan fremover ikke opskrives til dagsværdi over egenkapitalen, men alene værdireguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen (alle regnskabsklasser) og,
• oplysninger om virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede, uanset om der ingen ansatte er (alle regnskabsklasser).

Disse ændringer er omtalt nærmere i “Ændringer i årsregnskabsloven”.