Regeringens iværksætterudspil – hvad er konsekvenserne?

Ved unoterede porteføljeaktier forstås et selskabs aktiebesiddelse på under 10 % i et unoteret aktie-/anpartsselskab eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Karakteristisk for disse aktier er, at beskatningen er asymmetrisk, idet aktierne kan sælges skattefrit, mens et udbytte på aktierne er skattepligt, således at 70 % af udbyttet skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Gennemføres forslaget, vil denne asymmetri blive ophævet, og det bliver dermed uden betydning, om værdien af aktierne opnås ved et salg eller ved modtagelse af udbytte. 

Den nuværende definition af porteføljeaktier omfatter såvel aktier i danske som i udenlandske selskaber. Udspillet har fokus på danske iværksættervirksomheder, men den nævnte asymmetri gør sig også gældende i forhold til porteføljeaktier i udenlandske selskaber. Det er uvist, om der i det kommende lovforslag vil blive gjort forskel på porteføljeaktier i danske henholdsvis udenlandske selskaber, men der vil i så fald også skulle tages hensyn til EU-retlige regler, herunder kapitalens frie bevægelighed, der begrænser adgangen til forskelsbehandling. 

Ændres udbyttebeskatningen på unoterede porteføljeaktier vil det få en afledt effekt på en række andre regler i skattelovgivningen. Følgende kan nævnes:

a) Mellemholdingregel, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A og B: Den såkaldte ”mellemholdingregel” er en værnsregel, der skal hindre, at den nuværende udbyttebeskatning på porteføljeaktier omgås ved, at der i en struktur indskydes mellemholdingselskaber, hvor flere mindre aktiebesiddelser samles for dermed at opnå en samlet aktiebesiddelse på mere end 10 %, hvorved udbytte kan modtages skattefrit, da aktierne da udgør datter-/koncernselskabsaktier. 

Mellemholdingreglen har til formål at hindre dette ved, at der er under visse betingelser, er adgang til at se igennem mellemholdingselskaberne med den konsekvens, at udbyttet alligevel skal anses for at vedrøre en porteføljeaktie (besiddelse < 10 %), hvorved udbytte er skattepligtigt.  

Gennemføres forslaget, bliver udbytte på unoterede porteføljeaktier skattefrit, og der vil herefter ikke i udbyttebeskatningsmæssig sammenhæng være forskel på unoterede porteføljeaktier og datter- /koncernselskabsaktier. Mellemholdingreglen synes dermed også unødvendig – i hvert fald for unoterede porteføljeaktier.

b) Konvertering af aktieavance til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2 D: Der er her også tale om en værnsregel, der skal hindre, at udbytte, der ikke kan modtages skattefrit, i stedet realiseres ved et skattefrit salg af aktierne. For porteføljeaktier er reglen relevant, når aktierne sælges til et ”tomt” selskab (uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig virksomhed), og der helt eller delvist modtages kontant betaling. Omfattes aktieafståelsen af bestemmelsen, skal den del af salgssummen, der modtages som kontant betaling, anses for at udgøre udbytte, uanset at der reelt er tale om en aktieafståelse. For porteføljeaktierne vil det efter de nugældende regler medføre, at den kontante del bliver skattepligtig uden fradrag af anskaffelsessummen for aktierne.

Hvis udbytte på unoterede porteføljeaktier som foreslået gøres skattefrit, vil værnsreglen umiddelbart miste sin betydning for danske selskabers porteføljeaktier, da sælgeren i så fald er skattefri uanset, om salgssummen behandles som aktieavance eller udbytte.

c) Likvidation af selskaber: Ved likvidation af et selskab er det alene udlodninger i ophørsåret, der efter ligningslovens § 16 A behandles som aktieafståelse, hvor avancen på porteføljeaktier vil være skattefri. Udlodninger på andre tidspunkter i forbindelse med likvidationen skal derimod behandles som udbytte, og det vil derfor efter de gældende regler være skattepligtigt for aktionærer, som ejer porteføljeaktier.

Bliver udbytte på unoterede porteføljeaktier skattefrit, vil det være uden betydning, hvornår en udlodning i forbindelse med en likvidation gennemføres – der vil enten være tale om en skattefri aktieavance eller et skattefrit udbytte.

d) Tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab: Ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B, er det udgangspunktet, at den modtagne afståelsessum skal behandles som udbytte. Ved unoterede porteføljeaktier betyder det, at afståelsessummen bliver skattepligtig som udbytte. Gennemføres udspillet, vil tilbagesalget fortsat skulle behandles som udbytte, men det vil i så fald være et skattefrit udbytte.

e) Rentefradragsbegrænsning: Efter selskabsskattelovens § 11 B begrænses adgangen til at fradrage bl.a. renteudgifter, når indkomstårets nettofinansieringsudgifter overstiger et renteloft, der beregnes ved at gange selskabets aktiver med en standardrente. Når indkomstårets nettofinansieringsudgifter opgøres, indgår der skattepligtige udbytter. Bliver udbytter på unoterede porteføljeaktier skattefrie, skal disse ikke længere medtages ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Nettofinansieringsudgifterne vil dermed øges, og det kan medføre, at renteloftet overskrides og rentefradragsbegrænsning udløses.

Efter regeringsudspillet skal det i de første 5 år efter en børsnotering af et selskab være muligt at vælge beskatning efter et realisationsprincip fremfor et lagerprincip for de nynoterede porteføljeaktier, der som følge af overgangen fra unoteret til noteret ikke længere er skattefrie porteføljeaktier.

Efter de gældende regler er det udgangspunktet, at selskabers noterede porteføljeaktier beskattes efter et lagerprincip. Det betyder, at forskellen mellem aktiernes værdi ved udgangen af et indkomstår og ved starten af indkomståret beskattes i det pågældende indkomstår, selvom aktierne ikke er afstået. Der er dermed en likviditetsmæssig udfordring knyttet til lagerprincippet. 

Efter regeringsudspillet skal der indføres en adgang til at vælge, at beskatningen i stedet sker efter et realisationsprincip i de første 5 år efter børsnoteringen. Herefter, dvs. fra og med det 6. år efter børsnoteringen, undergives porteføljeaktierne lagerbeskatning efter de almindelige regler. 

Efter regeringsudspillet vil det gælde, at de urealiserede avancer, der er opbygget over 5-årsperioden med realisationsbeskatning, beskattes ved overgangen til lagerbeskatning i år 6. Hvordan det vil forholde sig i tilfælde af tab, omtales ikke.

Når der skal "opfindes" nye produkter mv., afholdes der ofte store omkostninger til forsøg og forskning i starten, mens indtægterne først kommer senere. For at forbedre adgangen til likviditet under forsøgs- og forskningsarbejdet, har visse personlige virksomheder og selskaber under skattekreditordningen adgang til at anmode om, at værdien af deres skattemæssige underskud, som hidrører fra de afholdte forsøgs- og forskningsudgifter, udbetales af skattemyndighederne mod, at underskuddene falder bort. 

Ordningen giver således virksomhederne adgang til at få udbetalt den skattemæssige værdi af underskuddene tidligere, end det er muligt efter de almindelige regler, hvor underskud først kan udnyttes, når der er positive indtægter at modregne dem i.  

Efter de nugældende regler kan der anmodes om skattekredit for skatteværdien af underskud op til 25 mio.kr. Med en skattesats på 22 % betyder det, at forsøgs- og forskningsvirksomheden kan "veksle" skattemæssige underskud for op til 25 mio.kr. mod at modtage op til 5,5 mio.kr. fra skattemyndighederne.

Med regeringsudspillet lægges der op til, at loftet forhøjes, så der kan anmodes om skattekredit for underskud på op til 35 mio.kr. Ved maksimal udnyttelse af ordningen vil det muliggøre, at der kan anmodes om udbetaling af 7,7 mio.kr. fra skattemyndighederne mod, at underskud på 35 mio.kr. falder bort. 

Dette må ses som en fordel for virksomhederne, dog er der grænser for, hvad skattemyndighederne accepterer som "forsøgs- og forskningsudgifter" og dermed også, hvad der kan anmodes om skattekredit for. Det fremgår af regeringsudspillet, at der skal igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsøgs- og forskningsudgifter er "tidssvarende". 

Ifølge udspillet skal der ikke ske beskatning i flere omgange, når et (ulovligt) aktionærlån tilbagebetales.

Efter de nugældende regler anses et selskabs udlån til en personaktionær med bestemmende indflydelse ikke skattemæssigt som et lån, men som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Aktionæren vil dermed være skattepligtig af udlånet som var det et udbytte. Denne beskatning falder ikke bort, hvis lånet tilbagebetales.

Civilretligt består lånet dog fortsat. Sker der tilbagebetaling af det lånte beløb, står aktionæren således med en skatteregning, uagtet at der er sket tilbagebetaling. Dette er reelt beskatning af en indkomst, som ikke længere indehaves, og det omtales ofte som ”dobbeltbeskatning”. 

Efter regeringsudspillet skal beskatningen lempes, således at der ikke vil beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Den nærmere udmøntning af udspillet er ikke beskrevet i detaljer.

Ifølge udspillet skal lønkravet i forskerskatteordningen sættes ned med 15.000 kr. fra 75.100 (2024-niveau) til ca. 60.000 kr. om måneden. 

Flere medarbejdere vil dermed kunne opfylde minimumslønkravet og dermed opnå den gunstige beskatning efter forskerskatteordningen, hvilket vil forbedre de danske virksomheders mulighed for at tiltrække kvalificerede udenlandske medarbejdere.