Den 12. juni 2024 fremlagde regeringen sit udspil til en forbedring af iværksættervilkårene, hvis samlede indhold vi har beskrevet i et tidligere nyhedsbrev
I dette nyhedsbrev vil vi gå mere i dybden med de dele af udspillet, som vedrører skat, og vi vil se nærmere på, hvilke konsekvenser udspillet umiddelbart har for de øvrige skatteregler.
Regeringsudspillet er møntet på iværksættervirksomheder, men da udspillet går ud på at ændre eksisterende regler, vil det også få betydning for allerede etablerede virksomheder.
Udspillet er en meget generel omtale af de påtænkte tiltag. Det nærmere indhold ser vi derfor først, når der fremsættes lovforslag, hvilket må formodes at være i det kommende folketingsår (2024/2025). På grundlag af udspillet kan der siges følgende om de enkelte forslag:
Ved unoterede porteføljeaktier forstås et selskabs aktiebesiddelse på under 10 % i et unoteret aktie-/anpartsselskab eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Karakteristisk for disse aktier er, at beskatningen er asymmetrisk, idet aktierne kan sælges skattefrit, mens et udbytte på aktierne er skattepligt, således at 70 % af udbyttet skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Gennemføres forslaget, vil denne asymmetri blive ophævet, og det bliver dermed uden betydning, om værdien af aktierne opnås ved et salg eller ved modtagelse af udbytte.
Den nuværende definition af porteføljeaktier omfatter såvel aktier i danske som i udenlandske selskaber. Udspillet har fokus på danske iværksættervirksomheder, men den nævnte asymmetri gør sig også gældende i forhold til porteføljeaktier i udenlandske selskaber. Det er uvist, om der i det kommende lovforslag vil blive gjort forskel på porteføljeaktier i danske henholdsvis udenlandske selskaber, men der vil i så fald også skulle tages hensyn til EU-retlige regler, herunder kapitalens frie bevægelighed, der begrænser adgangen til forskelsbehandling.
Ændres udbyttebeskatningen på unoterede porteføljeaktier vil det få en afledt effekt på en række andre regler i skattelovgivningen. Følgende kan nævnes:
a) Mellemholdingregel, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A og B: Den såkaldte ”mellemholdingregel” er en værnsregel, der skal hindre, at den nuværende udbyttebeskatning på porteføljeaktier omgås ved, at der i en struktur indskydes mellemholdingselskaber, hvor flere mindre aktiebesiddelser samles for dermed at opnå en samlet aktiebesiddelse på mere end 10 %, hvorved udbytte kan modtages skattefrit, da aktierne da udgør datter-/koncernselskabsaktier.
Mellemholdingreglen har til formål at hindre dette ved, at der er under visse betingelser, er adgang til at se igennem mellemholdingselskaberne med den konsekvens, at udbyttet alligevel skal anses for at vedrøre en porteføljeaktie (besiddelse < 10 %), hvorved udbytte er skattepligtigt.
Gennemføres forslaget, bliver udbytte på unoterede porteføljeaktier skattefrit, og der vil herefter ikke i udbyttebeskatningsmæssig sammenhæng være forskel på unoterede porteføljeaktier og datter- /koncernselskabsaktier. Mellemholdingreglen synes dermed også unødvendig – i hvert fald for unoterede porteføljeaktier.
b) Konvertering af aktieavance til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2 D: Der er her også tale om en værnsregel, der skal hindre, at udbytte, der ikke kan modtages skattefrit, i stedet realiseres ved et skattefrit salg af aktierne. For porteføljeaktier er reglen relevant, når aktierne sælges til et ”tomt” selskab (uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig virksomhed), og der helt eller delvist modtages kontant betaling. Omfattes aktieafståelsen af bestemmelsen, skal den del af salgssummen, der modtages som kontant betaling, anses for at udgøre udbytte, uanset at der reelt er tale om en aktieafståelse. For porteføljeaktierne vil det efter de nugældende regler medføre, at den kontante del bliver skattepligtig uden fradrag af anskaffelsessummen for aktierne.
Hvis udbytte på unoterede porteføljeaktier som foreslået gøres skattefrit, vil værnsreglen umiddelbart miste sin betydning for danske selskabers porteføljeaktier, da sælgeren i så fald er skattefri uanset, om salgssummen behandles som aktieavance eller udbytte.
c) Likvidation af selskaber: Ved likvidation af et selskab er det alene udlodninger i ophørsåret, der efter ligningslovens § 16 A behandles som aktieafståelse, hvor avancen på porteføljeaktier vil være skattefri. Udlodninger på andre tidspunkter i forbindelse med likvidationen skal derimod behandles som udbytte, og det vil derfor efter de gældende regler være skattepligtigt for aktionærer, som ejer porteføljeaktier.
Bliver udbytte på unoterede porteføljeaktier skattefrit, vil det være uden betydning, hvornår en udlodning i forbindelse med en likvidation gennemføres – der vil enten være tale om en skattefri aktieavance eller et skattefrit udbytte.
d) Tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab: Ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B, er det udgangspunktet, at den modtagne afståelsessum skal behandles som udbytte. Ved unoterede porteføljeaktier betyder det, at afståelsessummen bliver skattepligtig som udbytte. Gennemføres udspillet, vil tilbagesalget fortsat skulle behandles som udbytte, men det vil i så fald være et skattefrit udbytte.
e) Rentefradragsbegrænsning: Efter selskabsskattelovens § 11 B begrænses adgangen til at fradrage bl.a. renteudgifter, når indkomstårets nettofinansieringsudgifter overstiger et renteloft, der beregnes ved at gange selskabets aktiver med en standardrente. Når indkomstårets nettofinansieringsudgifter opgøres, indgår der skattepligtige udbytter. Bliver udbytter på unoterede porteføljeaktier skattefrie, skal disse ikke længere medtages ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Nettofinansieringsudgifterne vil dermed øges, og det kan medføre, at renteloftet overskrides og rentefradragsbegrænsning udløses.
Modtages en salgssum som en løbende ydelse, skal det ifølge regeringsudspillet være muligt at udskyde skattebetalingen, indtil betalingen faktisk modtages fra køber.
Det er ikke ualmindeligt, at parterne ved et salg af en virksomhed eller af aktier aftaler, at salgssummen skal ydes dels som et fast beløb ved indgåelse af aftalen (”up front-betaling"), og dels ved yderligere beløb i fremtiden, når (hvis) nogle nærmere bestemte mål nås (milepælsbetalinger).
Efter de nugældende regler skal milepælsbetalinger i visse tilfælde behandles som en løbende ydelse, jf. ligningslovens § 12 B. Det indebærer, at der på salgstidspunktet skal opgøres en kapitaliseret værdi af milepælsbetalingerne. Denne værdi plus up front-betalingen lægges herefter til grund som afståelsessum for det solgte aktiv. Den avance, der fremkommer, beskattes dernæst hos sælgeren i afståelsesåret efter reglerne for det solgte aktiv. Da sælgeren dog netop ikke har modtaget den fulde salgssum i afståelsesåret, opstår der en likviditetsmæssig udfordring for sælgeren, når skatten skal betales.
Ved afståelse af en virksomhed (aktiver), har reglerne om løbende ydelser betydning for såvel selskaber som personer, mens det ved afståelse af aktier ofte kun er personer, der påvirkes, da selskaber typisk er skattefri af aktieavancen.
Gennemføres regeringsudspillet, skal det være muligt at udskyde beskatningen til milepælsbetalingerne faktisk modtages. Udover at det løser likviditetsudfordringen, modvirker det også, at en sælger i afståelsesåret beskattes af en større afståelsessum for det overdragne aktiv end det viser sig, at man faktisk modtager. Dette kan nemlig være tilfældet, hvis forudsætningerne for en foretagen kapitalisering viser sig ikke at holde stik. Efter de nugældende regler kan den ”overstigende salgssum” normalt fradrages, men det er først i det indkomstår, hvor det konstateres, at kapitaliseringen har været for høj.
Efter de nugældende regler består der allerede en adgang til at udskyde beskatningen, når den vedrører goodwill, der er solgt på en løbende ydelse. Det kræver, at der anmodes om henstand, og derefter vil beskatningen ske i takt med, at de løbende ydelser modtages. Det er uvist, om udskydelsen af beskatningen ifølge regeringsudspillet vil blive gennemført på samme måde.
Efter regeringsudspillet skal det i de første 5 år efter en børsnotering af et selskab være muligt at vælge beskatning efter et realisationsprincip fremfor et lagerprincip for de nynoterede porteføljeaktier, der som følge af overgangen fra unoteret til noteret ikke længere er skattefrie porteføljeaktier.
Efter de gældende regler er det udgangspunktet, at selskabers noterede porteføljeaktier beskattes efter et lagerprincip. Det betyder, at forskellen mellem aktiernes værdi ved udgangen af et indkomstår og ved starten af indkomståret beskattes i det pågældende indkomstår, selvom aktierne ikke er afstået. Der er dermed en likviditetsmæssig udfordring knyttet til lagerprincippet.
Efter regeringsudspillet skal der indføres en adgang til at vælge, at beskatningen i stedet sker efter et realisationsprincip i de første 5 år efter børsnoteringen. Herefter, dvs. fra og med det 6. år efter børsnoteringen, undergives porteføljeaktierne lagerbeskatning efter de almindelige regler.
Efter regeringsudspillet vil det gælde, at de urealiserede avancer, der er opbygget over 5-årsperioden med realisationsbeskatning, beskattes ved overgangen til lagerbeskatning i år 6. Hvordan det vil forholde sig i tilfælde af tab, omtales ikke.
Det foreslås, at den nugældende begrænsning for, hvor store underskud fra tidligere år et selskab kan modregne fuldt ud i sin indkomstopgørelse, sættes op fra 9,5 mio.kr. (2024-tal) til 20 mio.kr. Det vil herefter først være underskud, der ligger ud over 20 mio.kr., der begrænses ved, at de alene kan modregnes med 60 %.
Særligt for selskaber, der har afholdt betydelige startomkostninger, vil forhøjelsen være en fordel, da det muliggør, at de afholdte omkostninger hurtigere kan ”tjenes hjem” igen.
Når der skal "opfindes" nye produkter mv., afholdes der ofte store omkostninger til forsøg og forskning i starten, mens indtægterne først kommer senere. For at forbedre adgangen til likviditet under forsøgs- og forskningsarbejdet, har visse personlige virksomheder og selskaber under skattekreditordningen adgang til at anmode om, at værdien af deres skattemæssige underskud, som hidrører fra de afholdte forsøgs- og forskningsudgifter, udbetales af skattemyndighederne mod, at underskuddene falder bort.
Ordningen giver således virksomhederne adgang til at få udbetalt den skattemæssige værdi af underskuddene tidligere, end det er muligt efter de almindelige regler, hvor underskud først kan udnyttes, når der er positive indtægter at modregne dem i.
Efter de nugældende regler kan der anmodes om skattekredit for skatteværdien af underskud op til 25 mio.kr. Med en skattesats på 22 % betyder det, at forsøgs- og forskningsvirksomheden kan "veksle" skattemæssige underskud for op til 25 mio.kr. mod at modtage op til 5,5 mio.kr. fra skattemyndighederne.
Med regeringsudspillet lægges der op til, at loftet forhøjes, så der kan anmodes om skattekredit for underskud på op til 35 mio.kr. Ved maksimal udnyttelse af ordningen vil det muliggøre, at der kan anmodes om udbetaling af 7,7 mio.kr. fra skattemyndighederne mod, at underskud på 35 mio.kr. falder bort.
Dette må ses som en fordel for virksomhederne, dog er der grænser for, hvad skattemyndighederne accepterer som "forsøgs- og forskningsudgifter" og dermed også, hvad der kan anmodes om skattekredit for. Det fremgår af regeringsudspillet, at der skal igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsøgs- og forskningsudgifter er "tidssvarende".
I regeringsudspillet lægges der op til, at progressionsgrænsen for personers aktieindkomst skal forhøjes fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau). For ægtefæller gælder en dobbelt grænse, og her vil forslaget medføre, at progressionsgrænsen sættes op til 160.000 kr.
Det betyder, at personer bliver beskattet med 27 % af aktieindkomst på op til 80.000 kr. (2024-niveau), og med 42 % af aktieindkomst, der ligger herudover.
Ifølge udspillet skal der ikke ske beskatning i flere omgange, når et (ulovligt) aktionærlån tilbagebetales.
Efter de nugældende regler anses et selskabs udlån til en personaktionær med bestemmende indflydelse ikke skattemæssigt som et lån, men som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Aktionæren vil dermed være skattepligtig af udlånet som var det et udbytte. Denne beskatning falder ikke bort, hvis lånet tilbagebetales.
Civilretligt består lånet dog fortsat. Sker der tilbagebetaling af det lånte beløb, står aktionæren således med en skatteregning, uagtet at der er sket tilbagebetaling. Dette er reelt beskatning af en indkomst, som ikke længere indehaves, og det omtales ofte som ”dobbeltbeskatning”.
Efter regeringsudspillet skal beskatningen lempes, således at der ikke vil beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Den nærmere udmøntning af udspillet er ikke beskrevet i detaljer.
Regeringen vil arbejde for at udvide anvendelsesområdet for medarbejderaktier for nye, mindre virksomheder, således at der kan tildeles et ubegrænset antal medarbejderaktier, mod at der i stedet betales en vis grundløn til medarbejderen.
Nye og mindre virksomheder vil dermed have adgang til at tilbyde attraktive lønpakker og dermed tiltrække de rette medarbejdere på trods af, at virksomheden ikke i starten har en stor indtjening.
For medarbejderne betyder det, at aktieaflønningen kan ske efter de særlige regler herom, som i dag findes i ligningslovens § 7 P. Beskatningen af medarbejderne er udskudt fra det tidspunkt, hvor man får aktierne, til det tidspunkt, hvor de sælges. Medarbejderen vil dermed have likviditet til at betale skatten.
Derudover beskattes gevinsten hos medarbejderen som aktieindkomst frem for som løn. Fordelen består således i at:
Der er, som reglerne er i dag, en række begrænsninger på omfanget af medarbejderaktier, som den enkelte medarbejder kan modtage. Med forslaget ønskes disse begrænsninger fjernet for iværksættervirksomheder, hvilket øger mulighederne og fleksibiliteten.
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt. De fleste af disse er normalt ukomplicerede at leve op til for iværksættervirksomheder, men en af dem omkring værdien af medarbejderaktierne har til gengæld skabt en vis usikkerhed og øgede omkostninger ifm. etablering af en medarbejderaktieordning.
I udspillet ønsker man også at indføre en skematisk værdiansættelsesmodel, som dels smidiggør brugen og fjerner den risiko og usikkerhed, der naturligt er ved værdiansættelse af aktier i iværksættervirksomheder. De skematiske regler påtænkes at skulle gælde for alle unoterede selskaber - og kommer således også andre end iværksættervirksomheder tilgode.
Ifølge udspillet skal lønkravet i forskerskatteordningen sættes ned med 15.000 kr. fra 75.100 (2024-niveau) til ca. 60.000 kr. om måneden.
Flere medarbejdere vil dermed kunne opfylde minimumslønkravet og dermed opnå den gunstige beskatning efter forskerskatteordningen, hvilket vil forbedre de danske virksomheders mulighed for at tiltrække kvalificerede udenlandske medarbejdere.
Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.
Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.
Marc Tinggaard Frydendal