I en af DSB’s gamle bygninger i hjertet af Aarhus sidder 12 personer og arbejder med at reducere energiforbruget i tusindvis af bygninger. Ingen af de 12 har en bygningsteknisk uddannelse eller erhvervserfaring inden for byggeriet bag sig, og ingen af dem tager nogensinde ud og ser på de bygninger, de optimerer. På trods af det svarer energiforbruget i de cirka 15.000 bygninger, Ento Labs har indblik i, til 6 % af det samlede elforbrug i Danmark.
For at få finde ud af hvordan det hænger sammen, har PwC talt med Malte Frederiksen, der er en af de fire stiftere og kommerciel direktør i Ento Labs.
I Ento Labs er reduktion af energiforbruget i bygninger først og fremmest et spørgsmål om skala, forklarer Malte Frederiksen.
”Globalt er bygninger den største enkeltstående bidragsyder til at nå klimamål, og samtidig er den typiske proces med screeninger af hver bygning manuel og tidskrævende. Den tager for lang tid, og det er for besværligt at undersøge hver eneste bygning. De screenes kun med års mellemrum, og det er for tilfældigt, i hvilken rækkefølge problemerne bliver fundet. Processen svarer grundlæggende ikke til udfordringens omfang, når alle verdens bygninger skal være mere energieffektive.”
For de fire stiftere – Henrik Brink, Malte Frederiksen, Bo Tranberg og Kasper Bjørn Nielsen – var løsningen derfor at kigge i en helt anden retning: nemlig mod at bruge de data, der allerede er tilgængelige, til løbende at identificere bygningerne med det største potentiale for effektiviseringer. Derfor ved medarbejderne i Ento Labs måske ikke så meget om bygningsteknik i klassisk forstand, men de er til gengæld eksperter i at indsamle, forstå og analysere data og i at bruge kunstig intelligens til matematisk modellering og profilering af bygningerne.
I 2022 resulterede den tilgang i, at Ento Labs’ kunder havde en besparelse på 50 mio. kr., og at Ento Labs selv opnåede en vækst i omsætningen på 500 %.
”For at optimere energiforbruget i en bygning skal man kende bygningens driftsmønster. Men hver eneste bygning i verden er unik. De vil reagere på forskellige måder. Derfor er kunstig intelligens et fantastisk værktøj til energioptimering,” fortæller Malte.
Ento Labs bygger derfor en model for hver bygning, så den kunstige intelligens forstår forbruget. Det gør de med udgangspunkt i energiforbruget i bygningen og tilføjer en række forklarende variable – fx udendørstemperaturen, luftfugtigheden, dag på ugen og måneden samt åbningstider.
Derudover bruger de data om bygningen fra BBR-registret og data om virksomheden fra CVR-registret. Elforbruget henter de fra Energinets Datahub, og data om vand, varme, gas og lignende forsyningskilder hentes fra lokale forsyningsselskaber. Ento Labs anvender også en række globale datakilder til at hente graddage, virksomhedens åbningstider, eventuel nedlukning i et land som følge af COVID-19 mv. Hvor det er muligt, bruger Ento Labs globale datakilder, der dækker flere lande, for at begrænse antallet af landespecifikke integrationer.
Da hele analyseprocessen er automatiseret, kan Ento Labs på én dag lave en prioriteret liste over mulige tiltag til en kundes bygningsportefølje, rangeret efter økonomisk gevinst – blot ved at virksomheden giver en fuldmagt til, at Ento Labs må indlæse deres energiforbrug.
”Mellem 15 og 20 % af energiforbruget i bygninger er spild. Man regner med, at bygningsautomatikken kører, som den skal, men det gør den bare ikke. Det kan skyldes fejl i opsætningen af bygningsautomatikken – fx forkert indstillede tids-, temperatur- og ventilationsværdier eller sensorer, der fejler. Det energiforbrug giver ingen værdi, og det kræver ofte kun få timers arbejde for en tekniker at gøre noget ved. For vores kunder sidste år var det måske 80 % af det forbrug, vi fjernede, der skyldtes spild,” uddyber Malte.
"Mellem 15 og 20 % af energiforbruget i bygninger er spild. Man regner med, at bygningsautomatikken kører, som den skal, men det gør den bare ikke."
I dag er Ento Labs fire år gammel, og i det første halvandet år brugte de tiden på at udvikle deres produkt på baggrund af stifternes eget private forbrug.
“Da vi kom på markedet, fik vi et kursuscenter med fem bygninger på vores platform. Et år efter var vores største kunde en bank med 70 bygninger og ca. ti gange så stort et forbrug. Nogenlunde et år efter er vores største kunde Salling Group med et forbrug, der er ca. ti gange så stort som bankens. Så der er en faktor 100 i vores kunders energiforbrug på to år. Så hvem skal vi have på vores platform, der har ti gange så stort forbrug som vores største kunde i dag? Vi skal derfor være en global virksomhed,” siger Malte.
Derfor har Ento Labs’ hjemmeside fra begyndelsen været på engelsk, og på trods af at det ligger lige til højrebenet at gå til markeder, der ligner det danske, som fx Norge, kigger Ento Labs først og fremmest på de store lande som England og Tyskland.
Ento Labs har flere gange mødt kunder, som sidder med korslagte arme, fordi deres tilgang kan virke lige lovlig smart. Dog ender de, som i begyndelsen er skeptiske, ofte med at være de største fortalere.
”Anvendt kunstig intelligens er et værktøj, ligesom GPS’en eller elektrisk værktøj for en tømrer. Det kræver tilvænning og omtanke – især i starten, mens det udvikles – men efterhånden bliver det standard. Så hvorfor give sig selv den ulempe at lade være med at bruge det? Kunderne har rimelig hurtigt taget godt imod det. Men inden vi fik referencer på vores hjemmeside, kunne det godt være en udfordring at få bemyndigelse til at hente energiforbruget fra Energinet. Det var måske en smule underligt, at den her startup skulle se på ens bygningsdrift på dén måde,” fortæller Malte.
Et af Ento Labs ønsker for data fra den offentlige sektor er at få standardiseret fjernvarmedata. På nuværende tidspunkt er der mere end 100 forsyningsselskaber i Danmark, der gør tingene på hver deres måde. Det handler fx både om afregningsmodellerne for selve fjernvarmen og om udleveringen af data.
Malte Frederiksen peger på, at det offentlige burde stille krav om en standardisering af, hvordan kunderne giver samtykke til udlevering af data, hvordan data udleveres, hvilke formater der anvendes, og hvilken afregningsmodel der anvendes for selve fjernvarmen. Samtidig bør der være indskrevet en leverancesikkerhed for data.
”Det er et problem, når man selv skal følge op over for fjernvarmeværkerne hver uge for at få data, når det er kunden selv, der ejer data. Derudover skal data helst være på timebasis. Når man går fra dagsdata til timedata, er der en kæmpe gevinst,” uddyber Malte Frederiksen.
Afslutningsvis giver Malte et godt råd til andre virksomheder, der gerne vil levere dataservices:
”Få referencekunder. Selvom man bygger et produkt, som måske kræver kæmpe skala, er man nødt til at starte i det små. Man skal ikke regne med at få de helt store kunder først – men de skal nok komme, når de kan se værdien for nogle, der kun er en tiendedel af deres egen størrelse.”
Danmarks datadistributører er baseret på interview med en række datadistributører, samt en omfattende gennemgang af den eksisterende dokumentation for de respektive datahubs. Mange offentlige organisationer fungerer i dag allerede som datahubs og stiller data til rådighed for virksomheder, borgere eller andre offentlige organisationer og myndigheder. Datadistributørerne tilgår distributionsopgaven på meget forskellige måder og med forskellige forudsætninger, og opgaven stiller derfor forskellige krav til organisering, styring, samarbejde og anvendelse af teknologi.
Rapporten gør dig klogere på:
Nedenfor kan du læse om de enkelte datadistributører. Nogle datahubs kan du læse hele beskrivelser af, andre kan du kun læse uddrag fra. Download rapporten for at få adgang til de fulde beskrivelser. Undersøgelsen vil blive udbygget løbende, så den fremadrettet vil belyse endnu flere af Danmarks datadistributører.
Distributør af natur- og miljødata.
Distributør af officielle statistiske data for det danske samfund.
Distributør af fællesoffentlige grunddata.
Distributør af data fra offentlige fag- og kildesystemer.
Distributør af energidata.
Distributør af data for beskæftigelse.
Distributør af meteorologiske data.
Distributør af skattedata.
Distributør af sundhedsdata.
Partner og markedsleder for den offentlige sektor samt Technology & Security, PwC Denmark
Tlf: 4072 5767
