Statistikbanken

Fra forskningsdatabase til åben videnskilde om det danske samfund

Om Statistikbanken

Denne beskrivelse af Statistikbanken er udarbejdet på baggrund af interview med Carsten Ulrik Zangenberg, Lars Knudsen og Steen Dahl Petersen fra Danmarks Statistik, Rigsrevisionens beretning om åbne data og en analyse lavet af PwC for Danmarks Statistik i 2017.

Download hele beskrivelsen

Statistikbanken er den primære datadistributionsløsning for statistiske data i Danmark. Statistikbanken blev etableret i 1999 og drives af Danmarks Statistik under Indenrigs- og Boligministeriet, hvor løsningen understøtter kerneopgaven som national statistikmyndighed.

Statistikbanken udstiller officiel statistik og data, som beskriver det danske samfund og dansk samfundsøkonomi. De statistikker og data, der produceres, bearbejdes og udstilles i Statistikbanken, fastlægges i årlige statistikprogrammer, der godkendes af Danmarks Statistiks bestyrelse. Statistikbanken indeholder i dag ca. 5.000 datasæt.

Med Finansloven fra 2001 blev det besluttet at stille data i Statistikbanken gratis til rådighed for alle borgere, virksomheder og myndigheder. Dette har medført en udvidelse af Danmarks Statistiks brugergruppe og kraftig stigning i anvendelse af Statistikbanken og forventninger til, hvad løsningen skal kunne.

OBS: DETTE ER KUN ET UDDRAG - DOWNLOAD RAPPORTEN NEDENFOR FOR AT FÅ ADGANG TIL HELE BESKRIVELSEN
 

Navn Statistikbanken
Myndighed Danmarks Statistik
Typer af data Statistisk data om befolkning, samfundsforhold og samfundsøkonomi. 
Etablering 1999
Formålsbeskrivelse Der eksisterer ikke en særskilt formålsbeskrivelse for Statistikbanken. Løsningen drives under lov om Danmarks Statistik og organisationens generelle strategi og mission om at være national leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet samt den foretrukne kilde til troværdig statistisk information om det danske samfund.
Primære dataanvendere Der findes ikke et fuldstændigt billede af, hvem brugerne af Statistikbanken er, da det, efter fritstillingen af data, ikke længere kræves, at man registrerer sig for at få adgang til data. Blandt de ca. 10.000 registrerede brugere er ca. 1/3 studerende, 1/3 fra erhvervslivet og 1/3 fra offentlige myndigheder eller forskere.
Adgangskrav Alle data er åbne og kan benyttes frit både kommercielt og ikke kommercielt, blot kilde angives (Creative Commons, CC 4.0 BY).
Finansiering og indtægtskilder Statistikbanken finansieres under Danmarks Statistiks finanslovsbevilling på ca. 270 mio. kr. Hertil kommer indtægtsdækket virksomhed på årligt ca. 110 mio. kr. fra services som forskeradgange og fælles hostingløsninger, hvor myndigheder kan udstille deres egne data med brug af Statistikbankens tekniske platform.
Budget N/A

Få adgang til hele rapportens indhold

Danmarks datadistributører er baseret på interview med en række datadistributører, samt en omfattende gennemgang af den eksisterende dokumentation for de respektive datahubs. Mange offentlige organisationer fungerer i dag allerede som datahubs og stiller data til rådighed for virksomheder, borgere eller andre offentlige organisationer og myndigheder. Datadistributørerne tilgår distributionsopgaven på meget forskellige måder og med forskellige forudsætninger, og opgaven stiller derfor forskellige krav til organisering, styring, samarbejde og anvendelse af teknologi.

Rapporten gør dig klogere på:

  • Hvordan de respektive datahubs løser distributionsopgaven
  • Hvilke roller de har i forhold til fx styring, udvikling, drift og vedligehold
  • Hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med offentlige data

Læs om udvalgte datahubs

Nedenfor kan du læse om de enkelte datadistributører. Nogle datahubs kan du læse hele beskrivelser af, andre kan du kun læse uddrag fra. Download rapporten for at få adgang til de fulde beskrivelser. Undersøgelsen vil blive udbygget løbende, så den fremadrettet vil belyse endnu flere af Danmarks datadistributører.

Distributør af natur- og miljødata.

Distributør af officielle statistiske data for det danske samfund.

Distributør af fællesoffentlige grunddata.

Distributør af data fra offentlige fag- og kildesystemer.

Distributør af energidata.

Distributør af data for beskæftigelse.

Distributør af meteorologiske data.

Distributør af skattedata.

Distributør af sundhedsdata.

< Back

< Back
[+] Read More

Kontakt os

Esben  Toft

Esben Toft

Partner og markedsleder for den offentlige sektor samt Technology & Security, PwC Denmark

Tlf: 4072 5767

Følg PwC