Værd at vide om bogføring

Dobbelt bogholderi betyder, at hver transaktion bogføres to gange: transaktionen krediterer én konto og debiterer en anden. Hver transaktion udligner dermed sig selv. I skemaet nedenfor kan du, se hvad forskellen på debet og kredit er.

Et eksempel kan være, at din virksomhed har haft et salg. Dit salg er en indtægt, der medfører, at du får penge ind på din bankkonto. Salget bogføres ved at kreditere en salgskonto i din resultatopgørelse, og debitere din bankkonto i din balance.

Debet og kredit knytter sig til det dobbelt bogholderi. De to udtryk reflekterer hver deres side af din resultatopgørelse og balance.

• Debet er et begreb, der bruges inden for regnskab og bogføring. Debet bruges som begreb, når du sætter penge ind på en konto. I din resultatopgørelse er dine udgifter anført i debet, og i din balance er det dine aktiver,altså dine tilgodehavender, som står i debet. 
• Kredit som regnskabsmæssigt begreb bruges, når du tager penge fra en konto. I din resultatopgørelse er dine indtægter angivet i kredit, og i din balance er det dine passiver, altså dine gældsposter, der står i kredit.

Et eksempel på debet og kredit kan være, at du har betalt en regning i din virksomhed. Din regning er en udgift, der medfører, at du betaler penge fra din bankkonto. Udgiften bogføres ved at debitere en udgiftskonto i din resultatopgørelse fx vareforbrug, og kreditere din bankkonto i din balance.

Transaktioner er de aktiviteter af finansiel karakter, som din virksomhed skal registrere i sin bogføring. En transaktion kan fx være:

• Du sælger noget (salgsfaktura)
• Du køber noget (købsbilag)
• Du modtager en betaling
• Du udfører en betaling

Det vigtige er, at alle dine transaktioner skal bogføres - uanset hvilken karakter de har. Transaktionen skal kun bogføres én gang.

Det er et krav, at der fremgår et klart og tydeligt spor mellem registreringen af de enkelte transaktioner og videre over til regnskaber og andre dokumenter. Dette kaldes transaktionssporet. Det hjælper både dig selv og SKAT med at identificere de enkelte transaktioner og adskille dem fra hinanden.

For at kunne følge transaktionssporet skal de enkelte transaktioner påføres et bilagsnummer, som bekræfter og dokumenterer transaktionen.

Bilagsnummereringen skal være fortløbende, så der ikke er huller i rækkefølgen. Det gælder også for fakturaer, som skal have en fortløbende nummerering separat fra andre bilag i bogholderiet. Der må gerne eksistere flere bilagsserier i samme bogholderi, men der skal være en klar og tydelig beskrivelse af bogholderiets indretning, samt identifikation af de respektive bilagsserier, og hvad deres formål er.

Et bilag er dokumentationen i dit regnskab. Et bilag er altid skriftligt, men det kan indeholde mange forskellige oplysninger. Det kan fx være dine købskvitteringer.

Det er et krav iht. bogføringsloven, at bilag opbevares af virksomheden i 5 år efter udløbet af dét regnskabsår, bilagene vedrører. Du kan både opbevare bilagene fysisk eller elektronisk. Der kan være enkelte forhold i din virksomhed, som gør, at det anbefales at opbevare bilagene længere end 5 år. Det kan fx være, hvis du har import-/eksport-aktiviteter. Her kan SKAT i forbindelse med en kontrol gå helt op til 10 år tilbage i tiden og regulere.

Hvis uheldet skulle være ude, og du mister et bilag, hvordan er reglerne så? Som udgangspunkt kan du ikke få fradrag for en udgift, hvis ikke du har et bilag på det. Det er dog en vurderingssag fra SKAT’s side. Hvis du generelt har orden i dit regnskab, og du mangler få bilag, kan det være, at SKAT lader den gå. Det modsatte er dog gældende, hvis dit regnskab er sjusket.

En kontoplan er en måde at opdele din virksomheds aktiviteter på, så de bliver nemmere at overskue. En kontoplan vil have konti for fx indtægter, omkostninger, aktiver, forpligtelser og kapital. Dine transaktioner skal registreres på den rigtige konto, så det er vigtigt, at du har en struktureret kontoplan.

Der findes ofte standardkontoplaner i bogføringssystemerne, og det anbefales at bruge disse, da de tager højde for de gængse lovkrav til skat og moms mv. Du kan vælge at have mange forskellige konti, alt efter hvordan du ønsker at registrere transaktionerne. Fx kan du have separate indtægtsposter til at overvåge de forskellige indtægtsstrømme.

Moms er en statslig afgift, der opkræves af din virksomhed og beregnes på baggrund af din vares pris - hvis din virksomhed er momspligtig. I Danmark tillægges der som hovedregel 25 % moms på varer, der sælges i Danmark. Din virksomhed skal derfor indrapportere din salgs- og købsmoms.

Der kan være forskellige regler for momsrapportering på tværs af virksomheder, men typisk er der behov for kvartalsmæssig indrapportering. Læs mere om momsindberetning. 

Salgsmoms (udgående moms) er den moms, som du tillægger dine salg. Det er altså de 25 %, der kommer oveni din vares pris. Hvis du har solgt mere, end du har købt i en given periode, så skal du betale den overskydende difference til SKAT.

Købsmoms (indgående moms) er den moms, som pålægges dine køb. Det er altså den afgift, som sælger har lagt oveni deres vares pris. Hvis du har købt mere, end du har solgt i en given periode, så får du differencen udbetalt fra SKAT.

Skattefradrag dækker over en lang række forskellige fradrag, fx kørselsfradrag. Et fradrag er et beløb, der trækkes fra din virksomheds indkomst, og som på den måde er skattefrit. Det er forskelligt hvilken skatteeffekt, der kan fradrages i din skatteopgørelse. 

Et eksempel kan være, at din virksomhed foretager et normalt varekøb på 100 kr. eksklusiv moms, hvor du har fuldt skattefradrag. Skatteeffekten af de 100 kr. er så 22 kr. Det betyder helt konkret i din virksomhed, at skatten for dine indtægter for året reduceres med 22 kr., og du derfor skal betale 22 kr. mindre i skat. 

Det er ikke alle udgifter i din virksomhed, du kan trække fuldt skattefradrag på. Der findes en lang liste af undtagelser. Du kan læse mere om dem her.