Skal du som ejerleder have en ansættelseskontrakt?

Hvornår det er nødvendigt, at du har en ansættelseskontrakt, afhænger af hvilken type virksomhed, du har. Hvis du eksempelvis har en personligt ejet mindre virksomhed (PMV), er det ikke nødvendigt med en kontrakt, da der ikke kan være andre ansatte i virksomheden end dig. Du vil i det tilfælde derfor ikke blive kategoriseret som ansat men som selvstændig. 

Hvis du derimod er ansat som almindelig lønmodtager, for eksempel i dit eget ApS eller I/S, er det en god idé med en ansættelseskontrakt. Det er særligt at foretrække, hvis I er flere ejere. Når hver af jer har en ansættelseskontrakt, har I altid overblik over alle de formelle aspekter i forhold til løn, ansvarsområder med mere. 

Du er måske allerede vant til at udforme en ansættelseskontrakt, når en ny medarbejder skal ansættes i din virksomhed. I så fald ved du sikkert allerede, at det er vigtigt, en ansættelseskontrakt efterlever kravene i ansættelsesbevisloven. Det er blandt andet et krav, at alle relevante ting skal fremgå i en ansættelseskontrakt. Hvad, der er relevant, kan variere alt efter det enkelte ansættelsesforhold. 

Ifølge ansættelsesbevisloven er der dog nogle ting, som altid skal angives i enhver ansættelseskontrakt, da virksomheden ellers kan risikere at skulle betale en godtgørelse til medarbejderen. Det skal blandt andet angives, hvad medarbejderen skal have i løn ved ansættelsen, medarbejderens ferierettigheder, procedurer ved opsigelse med mere.

Når retningslinjerne er nedskrevet i en kontrakt, kan misforståelser ofte undgås, og det kan være til stor gavn for begge parter. Det samme gør sig gældende, når du/I som virksomhedsejer(e) udformer en ansættelseskontrakt med din/jeres egen virksomhed. En ansættelseskontrakt kan - ligesom en ejerkontrakt - være med til at skabe et større tillidsbånd, og dermed en stærkere relation, på tværs af ejerkredsen, da I ikke skal bekymre jer om de formelle forhold. 

Den kontrakt, der udformes mellem ejer og virksomhed, skal indeholde mange af de samme punkter som i enhver anden ansættelseskontrakt. Det er punkter som: 

• Stillingsbetegnelse og det overordnede ansvarsområde 
• Startdato for ansættelsen 
• Løn og eventuelt pension og personalegoder (det kan eksempelvis være en mobiltelefon eller en forsikring)
• Arbejdspladsens placering samt antal arbejdstimer om ugen 
• Ferie og antal feriedage
• Regler i forhold til sygdom 
• Proceduren for opsigelse (hvilket eksempelvis kan være i henhold til funktionærloven, hvis ejeren af virksomheden indtager en tjenestestilling). 

Derudover indeholder en sådan ansættelseskontrakt som regel en beskrivelse af retningslinjer for persondata, IT, tavshedspligt samt loyalitet i forhold til, at vedkommende ikke må afgive konfidentielle oplysninger. 

Vi var indledningsvist inde på, om der er forskel på en ansættelseskontrakt og en direktørkontrakt - og det er der.

Det er virksomhedens bestyrelse, der står for både at ansætte og afskedige firmaets direktør. Er du ansat som direktør i en virksomhed, er du som udgangspunkt ikke ansat som en almindelig lønmodtager, hvorfor der vil være nogle andre præmisser, der er gældende. Det betyder, at det ikke er en ansættelseskontrakt, der skal udformes, men en direktørkontrakt.

De ansættelsesforhold, der gælder for en direktør, er markant anderledes end almindelige ansættelsesforhold. Det skyldes, at direktøren som udgangspunkt ikke er omfattet af ferieloven, funktionærloven med videre. Der er derfor stor aftalefrihed i forhold til direktørens ansættelsesforhold. 

Når en direktørkontrakt skal udformes, er det særligt vigtigt, at alle relevante ansættelsesvilkår fremgår deri. Det kan være: 

• Ansvarsområder
• Løn
• Bonus
• Ferierettigheder
• Personalegoder
• Pension
• Opsigelse
• Tavshedspligt
• Konkurrencebegrænsninger.

Ovenstående punkter minder i høj grad om dem, der forefindes i en almindelig ansættelseskontrakt, men en direktørkontrakt adskiller sig alligevel på flere væsentlige områder.

Du er som direktør kun beskyttet af de rettigheder, der fremgår i kontrakten. Du er dermed ikke undergivet love, der omfatter lønmodtagere, som eksempelvis ferieloven, sygedagpengeloven og funktionærloven. 

Selvom en ejers ansættelseskontrakt har mange ligheder med en medarbejderkontrakt, er der stadig punkter, som adskiller de to.

I en medarbejderkontrakt er det eksempelvis ikke ualmindeligt, at der fremgår en kundeklausul, hvis medarbejderen beskæftiger sig med firmaets kunder. Der kan også være en beskrivelse af strukturen og vilkårene for alle medarbejdere, som med fordel kan uddybes i en medarbejderhåndbog. 

Derudover er der nogle punkter, som jævnfør ansættelsesbevisloven skal findes i enhver medarbejders ansættelseskontrakt: 

• Navn og adresse på både medarbejder og virksomhed
• Stillingsbetegnelse og medarbejderens ansvarsområde  
• Startdato for ansættelsen (og eventuelt sluttidspunkt, hvis stillingen er tidsbegrænset)
• Løn og eventuelt pension og personalegoder 
• Arbejdspladsens placering samt antal arbejdstimer om ugen
• Regler i forhold til sygdom 
• Tavshedspligt og loyalitet
• Persondata og IT
• Immaterielle rettigheder 
• Rettigheder i forhold til ferie og antal feriedage
• En angivelse af overenskomster eller aftaler, der har indflydelse på arbejdsforholdet
• Proceduren for opsigelse (eksempelvis regler om opsigelsesvarsel for både medarbejder og virksomhed).