Vi er taknemmelige for den tillid, vores kunder viser os, som betyder, at vi fortsætter med at styrke vores position gennem vækst i revisionsydelser, skatterådgivning og M&A. Samtidig ser vi også nu effekten af tidligere års investeringer i at tilpasse vores konsulentforretning, og vores strategiske fokus har resulteret i, at flere førende virksomheder har valgt PwC som rådgiver. Det gælder fx i forhold til store udviklingsprojekter og rådgivning inden for AI, cybersikkerhed, bæredygtighed, digitalisering og rådgivning om en effektiv og fremtidssikret finansfunktion.
vores kundetilfredshed ligger igen i år meget højt, og vores kunder vurderer os i top på en skala fra 1-10
kundeandel i Top 100 - de 100 største virksomheder i Danmark baseret på Børsens Top1000-liste
kundeandel i MM - de store og mellemstore virksomheder
kundeandel i SME - de mindre virksomheder
Udvalgte temaer fra året
Vi hjælper virksomheder med at navigere i den hurtige udvikling inden for AI ved at tilbyde rådgivning om ansvarlig anvendelse og regulering. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder for at forberede dem på de nye krav i AI Act. Vi tilbyder blandt andet en AI Readiness Assessment, der hjælper med at identificere muligheder, udfordringer og risici. Derudover har vi positioneret os som en førende rådgiver inden for AI og stillet vores viden til rådighed gennem analyser og webinarer.
Dansk erhvervsliv, herunder PwC, er i disse år stærkt påvirket af de stigende krav til compliance. Vi har i løbet af året hjulpet vores kunder med den omfattende og komplekse opgave, det er at implementere nye direktiver inden for områder som cybersikkerhed, skatterapportering og bæredygtighed samt nye krav til virksomhedernes arbejde med at forhindre hvidvask. Det er en bunden og kompleks opgave, men også en mulighed, der giver indsigter, som kan være afgørende for virksomhedens fremtid.
Der er kommet endnu større fokus på bæredygtighed i dansk erhvervsliv. I PwC hjælper vi dansk erhvervsliv og den offentlige sektor med deres arbejde med bæredygtighed – fra strategi til implementering. Året har i høj grad været præget af at understøtte danske virksomheder i at blive klar til de nye krav til rapportering, der trådte i kraft i januar i år. Vores bidrag til effektiv, grundig og tillidsskabende rapportering er ikke kun til gavn for den enkelte virksomhed, men for vores fælles samfund.
Den hastige teknologiske udvikling medfører nye spørgsmål i forhold til cybersikkerhed. I PwC har vi i løbet af året bidraget til at styrke virksomheders cybersikkerhed og hjulpet med alt fra strategi til uddannelse, sikkerhedstest og indsigt i de mange nye lovkrav. Vi bidrager desuden med viden og indsigt gennem vores Cybercrime Survey samt forskellige arrangementer, herunder webinarerne for CFO’ens Cyberguide, Cloud-konferencerne, IAM-konference og mange øvrige events.
Kundecases:
“Vores viden om det at drive et mobilselskab var relativt begrænset, og vi havde heller ikke den dybe tekniske indsigt, som er nødvendig. Vi har haft stort udbytte af at have nogle rådgivere med forståelse for, hvordan dette skal bygges op både teknisk og forretningsmæssigt.”
Lars Bertelsen, Vice President for M&A og Forretningsudvikling i Norlys
“Det har været af stor værdi for os at sparre med PwC for at få et større billede af, hvordan vi bedst muligt implementerer CSRD i praksis”
Niels Strange Peulicke-Andersen, leder af ESG Reporting & Accounting i Group Finance hos Ørsted
“PwC har en god indsigt i netop vores branche, og rådgivingen overgår, hvad jeg ellers har oplevet.”
Lars Torp, Direktør i LNT
“Vi sætter især pris på PwC’s store brancheforståelse og evne til at stille de rigtige spørgsmål og komme med kompetente svar”
Dennis Jensen, CEO i Bang & Jensen Group
“Samarbejdet betyder, at vi får vigtige indsigter og vejledning til best practice, og det er meget værdifuldt for os at få adgang til den nyeste viden inden for dette felt”
Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, CFO i COWI
“Vi valgte PwC på grund af den høje kvalitet, den teknologiske løsning og en stor forståelse for vores branche”
Mads Holm, Group CFO i ISS
“En kompleks forretning som vores har brug for en revisor med et meget højt niveau af kompetence. For hvert forretningsområde er der bestemte regnskabsforhold, og man skal som revisor have en stor viden og en rigtig god erfaring med sig fra andre kunder for at kunne mestre hele paletten.”
Line Fandrup, CFO i NKT
“PwC har stillet med et fagligt stærkt hold, og overgangen er gået ufatteligt glat og over al forventning”
Henriette Wennicke, CFO i Zealand Pharma
“Relationen har ikke kun bibragt solid og kompetent revision. Den har også fungeret som løftestang til Chr. Olesens vækstambitioner.”
Mads Olesen, Owner, group CEO, Chr. Olesen
“PwC kommer både med forretningsforståelse og teknisk forståelse, så jeg skal ikke først tale med en forretningsanalytiker og bagefter en it-udvikler. Lige præcis den kombination mener jeg, er noget af det, der gør, at vi lykkes med sådan nogle opgaver her.”
Henriette Joost, afdelingsleder i SDC
“Vi tildelte opgaven til PwC, fordi vi gerne ville have sparring fra nogle fageksperter, som både havde kommunal erfaring og ekspertise inden for brugerstyring. Jeg synes, vi har fået et meget professionelt produkt, med anbefalinger, der også er meget handlingsorienterede.”
Christian Christensen, Programleder i KL
“Det har været en meget kompleks proces med mange interessenter. Vi har ni ejerkommuner, som alle sammen skulle bakke op om selskabsomdannelsen, og PwC har spillet en vigtig rolle som tovholder, der kunne bevare overblikket gennem hele processen.”
Trine Lindegaard Holmberg, Direktør, ARGO
“Det har givet stor værdi for os at have adgang til kompetent juridisk rådgivning fra starten. Og vi har haft stor glæde af det netværk, PwC har, og de mange forskellige fagligheder, der i øvrigt er til stede hos PwC Danmark.”
Isabel Álvarez-Martos, CEO i Cellugy
Vi har delt inspiration og indsigt om aktuelle problemstillinger, fra AI til ESG og cybersikkerhed med 283 konferencer, kåringer og webinarer, med næsten 22.000 deltagere, samt analyser og fire udgaver af CXO Magasinet. Vores partnerskab med Børsen Bæredygtig accelererer den bæredygtige omstilling og gennem initiativet Ung Privatøkonomi har vi øget økonomisk forståelse blandt børn og unge. Desuden har vi lanceret et karrierespil, der giver elever indsigt i revision og inspirerer til en karriere i økonomi og regnskab, som adresserer den nuværende mangel på revisorer.